Skip to content
Export Talks cover art

Danish Export Association

Export Talks

A Management , Business and Marketing podcast

Good podcast? Give it some love!

About the show

Vi tager en snak med erhvervslivet og eksperter, som kan inspirere og gøre dig klogere på dansk eksport. Vi dykker ned i forskellige temaer og virksomheder, så vi kan lære af hinanden og blive dygtigere til eksporthåndværket. Export Talks er en netværkspodcast med en mission om at give dig, der arbejder med eksport, blod på tanden til at gå nye veje eller blot bekræfte dig i, at du er på vej i en retning, der kan bidrage til at styrke din eksport. Netværk kan være altafgørende, når du skal vækste på nye markeder. Derfor finder vi de rette i vores netværk til at inspirere og dele erfaringer med dig om eksportrelaterede emner. 

Newest episodes

Fremtidens eksportsalg: Når AI køber ind (Gæst: Copenhagen Institute for Futures Studies)

30 min

Hvad sker der med eksportsalg og marketing, når det ikke længere kun er mennesker, der finder, vurderer og vælger produkter – men også kunstig intelligens? I denne episode af Export Talks møder vi fremtidsforsker Sofie Hvitved fra Copenhagen Institute for Futures Studies. Vi taler om en fremtid, hvor AI-agenter kan researche, sammenligne og måske endda købe på vores vegne, og hvor eksportvirksomheder derfor skal kunne findes og forstås af både mennesker og maskiner. Sofie fortæller, hvorfor næste skridt efter digitalisering bliver at gøre virksomhedens viden maskinlæsbar, hvorfor gode prompts langt fra er hele svaret på AI, og hvordan marketingafdelingens rolle kan ændre sig markant. For samtidig med at maskiner overtager flere opgaver, kan den menneskelige relation få en ny og måske endnu vigtigere rolle. En episode om AI, maskinlæsbart indhold og de strategiske spørgsmål, som eksportvirksomheder allerede nu bør begynde at stille om fremtidens salg og marketing. Vært: Mette Kristensen Gæst: Sofie Hvitved, Director, Head of Media Futures & Innovation, Copenhagen Institute for Futures Studies Produceret af: Danish Export Association

Fra innovation til eksport: Sådan får nye løsninger fodfæste (Gæster: Watopi og Danish Export)

37 min

Innovation er en af Danmarks største styrker. Men hvordan får man kunderne til at satse på en ny løsning i en branche, hvor dokumenteret driftssikkerhed og lav risiko vejer tungest? I denne episode af Export Talks møder du Robert Byriel Riedel, co-founder af Watopi, og Klaus Kattenhøj, Head of Water Tech i Danish Export. Sammen taler de om, hvordan en ung virksomhed arbejder strategisk med at introducere en ny spildevandsløsning på eksportmarkeder, hvor lange beslutningsprocesser, dokumentationskrav og behovet for lokale referencer er en del af hverdagen. Samtalen kommer blandt andet omkring valg af de første eksportmarkeder, betydningen af lokale partnere, værdien af test og dokumentation samt hvordan danske virksomheder kan udnytte den stærke position, som dansk vandteknologi allerede har internationalt. Vært: Mette Kristensen Gæster: Robert Byriel Riedel, co-founder, Watopi og Klaus Kattenhøj, Head of Water Tech, Danish Export Produceret af: Danish Export Association

Indien: Ét land - mange markeder (Gæster: Next Step India, vCare, NJORD aqua)

48 min

Indien er verdens mest befolkningsrige land, en af verdens hurtigst voksende økonomier – og et marked med enorme muligheder for danske virksomheder. Men hvordan griber man Indien an i praksis? I denne episode af Export Talks tager vi temperaturen på det indiske marked sammen med eksperter og virksomheder, der arbejder tæt med Indien. Vi taler om den nye frihandelsaftale mellem EU og Indien, kulturelle forskelle, partnerskaber, lokal tilpasning og hvorfor man ikke kan lave forretning i Indien fra Danmark alene. Du møder blandt andre Janne Meier og Thomas Sehested fra Next Step India samt virksomhederne vCare og NJORDaqua, der deler konkrete erfaringer med at udvikle løsninger til det indiske marked. Vært: Mette Kristensen Gæster: Janne Meier og Thomas Sehested (Next Step India), Khushboo Verma (vCare), Viktor Tamstorf og Andreas Rygaard (NJORD aqua) Produceret af: Danish Export Association

Similar podcasts

All episodes

Fremtidens eksportsalg: Når AI køber ind (Gæst: Copenhagen Institute for Futures Studies)

30 min

Hvad sker der med eksportsalg og marketing, når det ikke længere kun er mennesker, der finder, vurderer og vælger produkter – men også kunstig intelligens? I denne episode af Export Talks møder vi fremtidsforsker Sofie Hvitved fra Copenhagen Institute for Futures Studies. Vi taler om en fremtid, hvor AI-agenter kan researche, sammenligne og måske endda købe på vores vegne, og hvor eksportvirksomheder derfor skal kunne findes og forstås af både mennesker og maskiner. Sofie fortæller, hvorfor næste skridt efter digitalisering bliver at gøre virksomhedens viden maskinlæsbar, hvorfor gode prompts langt fra er hele svaret på AI, og hvordan marketingafdelingens rolle kan ændre sig markant. For samtidig med at maskiner overtager flere opgaver, kan den menneskelige relation få en ny og måske endnu vigtigere rolle. En episode om AI, maskinlæsbart indhold og de strategiske spørgsmål, som eksportvirksomheder allerede nu bør begynde at stille om fremtidens salg og marketing. Vært: Mette Kristensen Gæst: Sofie Hvitved, Director, Head of Media Futures & Innovation, Copenhagen Institute for Futures Studies Produceret af: Danish Export Association

Fra innovation til eksport: Sådan får nye løsninger fodfæste (Gæster: Watopi og Danish Export)

37 min

Innovation er en af Danmarks største styrker. Men hvordan får man kunderne til at satse på en ny løsning i en branche, hvor dokumenteret driftssikkerhed og lav risiko vejer tungest? I denne episode af Export Talks møder du Robert Byriel Riedel, co-founder af Watopi, og Klaus Kattenhøj, Head of Water Tech i Danish Export. Sammen taler de om, hvordan en ung virksomhed arbejder strategisk med at introducere en ny spildevandsløsning på eksportmarkeder, hvor lange beslutningsprocesser, dokumentationskrav og behovet for lokale referencer er en del af hverdagen. Samtalen kommer blandt andet omkring valg af de første eksportmarkeder, betydningen af lokale partnere, værdien af test og dokumentation samt hvordan danske virksomheder kan udnytte den stærke position, som dansk vandteknologi allerede har internationalt. Vært: Mette Kristensen Gæster: Robert Byriel Riedel, co-founder, Watopi og Klaus Kattenhøj, Head of Water Tech, Danish Export Produceret af: Danish Export Association

Indien: Ét land - mange markeder (Gæster: Next Step India, vCare, NJORD aqua)

48 min

Indien er verdens mest befolkningsrige land, en af verdens hurtigst voksende økonomier – og et marked med enorme muligheder for danske virksomheder. Men hvordan griber man Indien an i praksis? I denne episode af Export Talks tager vi temperaturen på det indiske marked sammen med eksperter og virksomheder, der arbejder tæt med Indien. Vi taler om den nye frihandelsaftale mellem EU og Indien, kulturelle forskelle, partnerskaber, lokal tilpasning og hvorfor man ikke kan lave forretning i Indien fra Danmark alene. Du møder blandt andre Janne Meier og Thomas Sehested fra Next Step India samt virksomhederne vCare og NJORDaqua, der deler konkrete erfaringer med at udvikle løsninger til det indiske marked. Vært: Mette Kristensen Gæster: Janne Meier og Thomas Sehested (Next Step India), Khushboo Verma (vCare), Viktor Tamstorf og Andreas Rygaard (NJORD aqua) Produceret af: Danish Export Association

Fra produkt til løsning: Når service driver væksten (Gæst: VIKING Life-Saving Equipment)

35 min

Hvad sker der, når en virksomhed går fra at sælge produkter til at levere løsninger – og gør service til sit vigtigste konkurrenceparameter? I dette afsnit af Export Talks taler vi med Henrik Helsinghof, CEO i VIKING Life-Saving Equipment, om virksomhedens transformation fra produktfokus til servicebaseret forretning. Vi dykker ned i begrebet servitization og ser på, hvordan VIKING har gentænkt sin forretningsmodel ved at tage udgangspunkt i kundernes behov frem for egne produkter. Henrik deler erfaringer med at bundte produkter og service, opbygge globale servicekoncepter og skabe langsigtede kundeaftaler med høj loyalitet. Samtalen giver også indblik i den ledelsesmæssige opgave i at drive en global transformation – fra ændret salgslogik og organisation til kultur, struktur og forandringsledelse. Vært: Mette Kristensen Gæst: Henrik Helsinghof, CEO, VIKING Life-Saving Equipment Produceret af: Danish Export Association

Forhandlerstrategi: Fra tilfældige møder til målrettet partnerskab (Gæst: Bjarne Brynk)

33 min

70-80 procent af danske SMV’er er afhængige af internationale partnere for at få succes med eksport. Men alt for mange arbejder tilfældigt med deres forhandlere, agenter og distributører. I denne episode af Export Talks taler vi med Bjarne Brynk, ejer af Brynk Business Academy og underviser i Danish Export Academy, om hvordan man skaber en gennemtænkt partnerstrategi. Vi giver dig greb til at sikre at du finder den rette partner og bevarer en stærk relation, og vi taler om, hvorfor en “Fedtmule-strategi” kan koste dyrt.  Bjarne Brynk deler konkrete råd til, hvordan man udvælger, onboarder og leder sine partnere strategisk – og hvorfor partnerledelse kræver lige så meget struktur som medarbejderledelse. Undervejs ser vi også mod Tyskland og taler om risikoaversion, forberedelse og de typiske fejl, danske virksomheder begår syd for grænsen. Vært: Mette Kristensen Gæst: Bjarne Brynk (Brynk Business Academy) Produktion: Stine Svane Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Generationsskifte: Når familie og forretning mødes (Gæst: Eryk)

48 min

Hvordan gennemfører man et generationsskifte i en familieejet virksomhed, uden at miste retning, relationer eller handlekraft? I dette afsnit af Export Talks møder vi far og datter Jens-Christian Møller og Maj Winther Møller fra Eryk, som i 2024 gennemførte et planlagt lederskifte, hvor Maj overtog rollen som CEO. Samtalen giver et ærligt og nuanceret indblik i, hvad der har været svært, hvad der er gået godt, og hvilke opmærksomhedspunkter der har været afgørende undervejs. Gæsterne deler erfaringer om timing, rollefordeling, kommunikation, værdier og det særlige i at være både familie og kollegaer. Her er inspiration at hente for ejerledere, næste generation og virksomheder, der står over for – eller midt i – et generationsskifte, og som ønsker konkrete erfaringer fra en virksomhed, der har taget stafetten videre i fællesskab. Vært: Mette Kristensen Gæster: Maj Winther Møller, CEO, Eryk og Jens Christian Møller, President, Eryk Produktion: Stine Svane Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Global ledelse: Relationer på tværs af regioner (Gæst: Blue Water Shipping)

34 min

Hvordan bevarer man en stærk kultur og klare værdier, når en virksomhed vokser globalt og får medarbejdere på seks kontinenter? I dette afsnit af Export Talks taler vi med Thomas Bek, CEO i Blue Water Shipping, om global ledelse i en organisation, der er vokset fra tre medarbejdere i Esbjerg til næsten 3.000 ansatte verden over. Thomas deler erfaringer fra næsten 30 år i virksomheden og fortæller, hvordan Blue Water arbejder målrettet med at fastholde kultur, åbenhed og tillid – også når nye markeder, nye medarbejdere og nye forretningsmuligheder kommer til. Samtalen giver indblik i betydningen af nærvær, lokal ledelse, tydelig kommunikation og modet til at sætte værdier over kortsigtede resultater. Et inspirerende afsnit om global ledelse, hvor mennesker, kultur og fællesskab er afgørende for langsigtet succes i en international logistikvirksomhed. Vært: Mette Kristensen Gæst: Thomas Bek, CEO, Blue Water Shipping Produktion: Stine Svane Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Global ledelse: Værdier skaber sammenhæng (Gæst: FOSS)

35 min

Hvordan leder man en virksomhed, hvor mere end 99 procent af omsætningen ligger uden for Danmark, og hvor datterselskaber og distributører strækker sig over hele verden?  I dette afsnit taler vi med Christian Rosenkrantz de Lasson, Senior Vice President i FOSS, om global ledelse i praksis i en højteknologisk virksomhed, der udvikler analyseinstrumenter til fødevare- og landbrugsindustrien. Christian giver indblik i FOSS’ værdier, der har formet virksomheden gennem 70 år, og som stadig er styrende for innovation, kundetilgang og ledelse. Han deler erfaringer om at rekruttere og udvikle medarbejdere i en global koncern, skabe stærke kommunikationskanaler til 34 datterselskaber og omsætte dansk virksomhedskultur til lokale kontekster verden over. Samtalen giver konkrete perspektiver på tillid, kulturforståelse, vækstledelse og betydningen af at være tilgængelig som global leder – også når teamet er spredt over kontinenter. Vært: Mette Kristensen Gæst: Christian Rosenkrantz de Lasson, SVP, FOSS Produktion: Stine Svane Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Global ledelse: Fælles kultur med lokale forskelle (Gæst: AVK)

36 min

Hvordan fastholder man en stærk kultur, når en dansk familieejet virksomhed vokser til en global koncern med over 5.500 medarbejdere i 39 lande?  I dette adventsafsnit af Export Talks møder vi Pernille Kjær, Communication, Learning & Leadership Director i AVK og tredje generation i virksomheden. Pernille fortæller, hvordan AVK arbejder med global ledelse ved at sætte en global retning kombineret med lokal ledelse. Hun løfter sløret for virksomhedens værdigrundlag, "AVK Way", og fortæller, hvordan man sikrer fælles kulturer, processer og ledelsesprincipper på tværs af landegrænser, samtidig med at der gives plads til lokale forskelle. Samtalen giver konkrete erfaringer om kulturforståelse, global kommunikation, onboarding og det menneskelige aspekt i global ledelse. Et inspirerende indblik i, hvordan en dansk eksportvirksomhed skaber sammenhæng og stærkt lederskab på alle verdensmarkeder. Vært: Mette Kristensen Gæst: Pernille Kjær, Communication, Learning & Leadership Director, AVK Produktion: Stine Svane Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Global ledelse: Tillid baner vejen (Gæst: Kamstrup)

42 min

Tillidskontoen er et af de vigtigste værkstøjer, når du bedriver ledelse og skal samarbejde på tværs af landegrænser og kulturer. Det kræver respekt, tydelighed og ordentlighed at sætte ind på tillidskontoen, og man skal være parat til at give noget af sig selv i mødet med udenlandske kolleger og medarbejdere. Sådan lyder det fra Søren Kvorning, CEO i Kamstrup, som er første gæst i adventsserien om global ledelse. Søren Kvorning har en lang internationale karriere bag sig, og har boet i udlandet i en årrække. Det har rustet ham som leder og givet ham en stor værktøjskasse udi disciplinen global ledelse. Hør blandt andet om, hvordan Kamstrup-bossen sørger for at være tilgængelig og nærværende, selv om hans medarbejdere er spredt ud over kloden. Hør også, hvorfor, det er vigtigt, at hovedkvarteret i Danmark skal arbejde for salgsselskaberne i udlandet - og ikke kun omvendt. Vært: Mette Kristensen Gæst: Søren Kvorning, CEO, Kamstrup Produktion: Stine Svane Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Lær at bruge AI i dit eksportsalg (Gæst: von Wowern Consult)

34 min

Kunstig intelligens kan gøre mange ting lettere, hvis du bruger det på den rigtige måde og med rette omtanke. Det gælder også eksport, hvor du med kunstig intelligens kan styrke og løfte dit internationale salg. I denne episode af Export Talks møder vi Poul von Wovern, selvstændig konsulent i von Wovern Consult og underviser i Danish Export Academy. Vi dykker ned i konkrete eksempler på AI i salg, kulturforståelse og markedsarbejde – og hvorfor danske eksportvirksomheder bør komme i gang nu.  Vært: Mette Kristensen Gæst: Poul von Wowern, ejer af von Wowern Consult Produktion: Stine Svane Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Over grænsen: Sprog og kulturforståelse er nøglen til Tyskland (Gæst: Danish Export)

47 min

Tyskland er vores næststørste eksportmarked, og det er et land, hvor sprog, hierarki og kultur spiller en stor rolle, når man som dansk eksportør krydser grænsen mod syd med sine produkter og løsninger. I denne episode af Export Talks har vi hentet gæsten i egne rækker og fået besøg af Sebastian Schwarz, CEO i Danish Export Association. Som indehaver af både tysk og dansk pas har han indsigt i, hvordan sprogkendskab og kulturforståelse er en afgørende konkurrencefordel og kan gøre forskellen på succes eller fiasko på det tyske marked. Hør blandt andet Sebastian fortælle om, hvordan danskere risikerer at fejllæse tyske kunder, og hvordan bedre sproglige og kulturelle kompetencer kan åbne nye døre for eksporten - både i Tyskland og i resten af verden. Du kan også høre, hvorfor man i nogle lande skal holde igen med at smile for meget, når man sidder i forretningsmøde med sin kunde. Vært: Mette Kristensen Gæst: Sebastian Schwarz, CEO, Danish Export Association Produktion: Stine Svane Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Sverige kalder: Strategisk tilgang til nabomarkedet (Gæst: TECHRAS)

37 min

Sverige er lige om hjørnet – men hvor tæt på er markedet egentlig, når man krydser sundet med danske løsninger?  I denne episode følger vi TECHRAS’ strategiske indtog på det svenske marked sammen med projektchef Rasmus Evers. Vi taler om, hvordan man vælger marked med omtanke, og hvorfor Sverige blev første stop.  Du får konkrete indsigter i beslutningsgange hos svenske forsyninger, lange salgscyklusser og behovet for at skabe tryghed på komplekse projekter.  Rasmus deler erfaringer fra Danish Export Academy-forløbet Advance Your Water Export og WTA, som hjalp TECHRAS med at skærpe strategi, produktvalg og ressourcer.  Vi runder kultur og sprog: nordisk samtale fungerer fint, men tekniske termer skal ofte præciseres.  Lyt med og få en praktisk tjekliste til at vælge rigtigt, tilpasse go-to-market og komme tættere på dit første salg i Sverige. Vært: Mette Kristensen Gæst: Rasmus Evers, projektchef, TECHRAS Produktion: Stine Svane Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Fra innovation til kampkraft: Vejen til et forsvarsmarked i vækst (Gæst: Forsvaret)

49 min

Danmark og resten af Europa opruster, og forsvarsbudgetterne er vokset eksplosivt de seneste år. Det skaber et marked i hastig udvikling – og nye muligheder for danske eksportører, også for dem, der normalt ikke ser sig selv som en del af forsvarsindustrien. Men hvordan finder man vejen ind, når processerne kan virke tunge, og Forsvaret for mange fremstår som en “sort boks”? I denne episode af Export Talks møder vi major Aske Nerup, chef for Forsvarets Industrikontor, der giver et ærligt indblik i, hvordan virksomheder kan gøre sig relevante. Han deler erfaringer om alt fra de første skridt, netværk og partnerskaber til de langsigtede muligheder i et marked, hvor efterspørgslen er større end nogensinde. Episoden giver dig konkrete råd, inspiration og en forståelse for, hvordan civile kompetencer kan finde vej til et af verdens mest regulerede – men også mest attraktive – vækstområder. Gæst: Aske Nerup (Forsvarets Industrikontor, FMI) Vært: Mette Kristensen Produktion: Stine Svane Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Eksport med ansvar: Styrk din konkurrenceevne med ESG (Gæster: Dansk Erhverv og BCOOL)

40 min

I denne episode af Export Talks tager vi fat på tre små bogstaver med stor betydning: ESG og de tre bæredygtige bundlinjer - Environment, Social & Governance.  Hvad betyder ESG egentlig for danske eksportvirksomheder, og hvorfor er det blevet et uundgåeligt konkurrenceparameter, når man vil ud på internationale markeder? CSR-chef i Dansk Erhverv, Ellen Marie Friis Johansen, gør os klogere på de nye EU-krav og processen med at gøre rapporteringen noget mere smidig for virksomhederne. Hun forklarer, hvordan virksomheder kan navigere i de komplekse rapporteringskrav og hvorfor det giver mening for selv mindre virksomheder at komme i gang, selvom de endnu ikke er direkte underlagt lovgivningen. Vi møder også Ejner Brodersen, CEO i den maritime servicevirksomhed BCOOL, som deler konkrete erfaringer med at implementere ESG-rapportering ved hjælp af kommunale programmer og akademikere. Samtalen kommer ind på alt fra grøn strøm og affaldssortering til arbejdet med at tiltrække unge talenter gennem fokus på klima, miljø og sociale forhold. Lyt med og få konkrete råd til, hvordan din virksomhed kan tage de første skridt mod at arbejde mere målrettet med ESG – og hvorfor det kan være nøglen til at styrke din eksport fremover. Gæster: Ellen Marie Friis Johansen, Dansk Erhverv og Ejner Brodersen, BCOOL Vært: Mette Kristensen Produktion: Stine Svane Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Økonomisk højtryk eller sorte skyer: Prognosen for eksport og økonomi anno 2025 (Gæst: Jyske Bank)

35 min

Geopolitisk og økonomisk er verden et noget uroligt sted her midt i 2025. Men selv om sigtbarheden ikke er så lang som man kunne ønske sig, er der måske faktisk mere solstrejf end mørke skyer, hvis man ser på de økonomiske prognoser. Sammen med cheføkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank dykker vi ned i eksporttal og tendenser for verdensøkonomien. Vi ser nærmere på, hvad toldsatser egentlig betyder for samhandlen med USA, og vi taler om, hvordan Europa kan komme til at stå styrket i en verden, hvor globaliseringen måske ikke er helt aflyst, men i hvert fald har antaget en anden form end den, vi kender. Vært: Mette Kristensen  Gæst: Niels Rønholt, Jyske Bank Produktion: Stine S. Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Saltvandsindsprøjtning til tysk økonomi: Få del i milliardinvesteringerne (Gæst: Thomas Østrup Møller)

38 min

Europas økonomiske motor, Tyskland, har de seneste år ikke været helt oppe i omdrejninger. Mange har sågar kaldt vores naboland for EU's syge mand. Men nu har den tyske regering vedtaget at investere over 500 milliarder i forsvar og infrastruktur, og dermed er der udsigt til, at der igen kommer gang i hjulene i Tyskland. Det betyder også fornyet eksportpotentiale for danske virksomheder, som kan byde ind med en lang række af de teknologier og produkter, som Tyskland har brug for, når der skal gang i digitaliseringen, den grønne omstilling, en ny energiinfrastruktur og forsvaret. I denne episode giver Danmarks ambassadør i Berlin, Thomas Østrup Møller en opdatering på den økonomiske situation og den danske eksport til Tyskland og ser frem mod nye muligheder, når det store investeringer skal rulles ud. Vært: Mette Kristensen Gæst: Thomas Østrup Møller Produceret af: Danish Export Association

Europa opruster: Er forsvar din nye forretning? (Gæster: Naval Team Denmark og Danish Export)

33 min

Verden er blevet et mere usikkert sted, og det betyder, at regeringer verden over i disse år poster mange milliarder i at opruste deres forsvar. Det betyder et øget behov for løsninger og komponenter til forsvarsmateriel, herunder oprustning af flåder i det meste af verden. Det giver også nye eksportmuligheder for de danske virksomheder, som ikke traditionelt leverer til forsvarsindustrien, men som eksempelvis leverer løsninger til den kommercielle maritime industri, idet mange af de samme løsninger kan finde anvendelse på forsvarets skibe. Men selv om det er en industri i vækst, er det også en industri, som kræver lidt ekstra forberedelse at blive leverandør til. Det kræver tålmodighed og ressourcer at vinde kontrakterne, og man skal navigere i regler om dual-use og eksportgodkendelser. Til gengæld kan der vente langvarige forretningsmuligheder, når man først har fået foden indenfor. I denne episode har vi besøg af Nils Wang, administrerende direktør i Naval Team Denmark, som repræsenterer danske eksportører til forsvarsindustrien, og Mie Jakobsen, Head of Marine i Danish Export. Sammen giver de et overblik over muligheder og udfordringer i eksporten til forsvarsindustrien og kommer med deres bedste råd til, hvordan man får foden indenfor. Vært: Mette Kristensen Gæster: Nils Wang, Naval Team Denmark og Mie Jakobsen, Danish Export Association Produceret af: Danish Export Association

Formandsskifte og fokus på eksporten i 2025 (Gæster: Louise Andreasen og Henrik Mørkholt Sørensen)

27 min

I en usikker verden er det vigtigere end nogensinde for danske eksportvirksomheder at være skarpe på deres strategier og udnytte partnerskaber. Og så står det altså faktisk ret godt til med den danske eksport, der kun er gået én vej, nemlig op, siden coronaårene. Et blik på verden, geopolitisk og eksport anno 2025 er omdrejningspunktet for denne episode, hvor formandskabet i Danish Export, Louise Andreasen og Henrik Mørkholt Sørensen er på besøg i studiet. De benytter i øvrigt anledningen til at fortælle, at de bytter kasketter, og at Louise Andreasen fremover bliver formand for foreningen. Vært: Mette Kristensen Gæster: Louise Andreasen, Eltronic Fueltech og Henrik Mørkholt Sørensen, DESMI Produceret af: Danish Export Assocation

Global krisekommunikation, der skaber tillid (Gæst: Daniamant)

36 min

Når alt kører på skinner for dit internationale salg, er krisekommunikation nok det sidste, du tænker på. Men det kan være en rigtig god idé at have en køreplan i skuffen, som du kan sætte i værk, hvis krisen banker på. Det oplevede Daniamant, som opdagede en fejl på et af deres produkter og pludselig skulle tage en lang række valg om, hvordan de skulle kommunikere til deres mange internationale kunder. Virksomheden havde ikke en køreklar plan for deres krisekommunikation og måtte derfor lægge skinnerne, mens kommunikationstoget kørte for fuld damp. Daniamant tog de rette valg, og endte med en styrket tillid mellem dem og deres internationale kunder. Men her i podcasten kan du også høre marketing manager, Frederik Graves, fortælle hvorfor han mener, at man bør forberede sig og have planen klar, inden krisen eventuelt rammer. Vært: Mette Kristensen Gæst: Frederik Graves, Daniamant Produceret af: Danish Export Association 

En ny virkelighed: Løft eksporten med virtuelle værktøjer (Gæst: SynergyXR)

31 min

Træk VR-brillerne på og træd ind i en anden virkelighed. Her kan du gå på opdagelse i et virtuelt showroom eller træne arbejdsgange og procedurer. Det er den nye virkelighed, når du bevæger dig ind i en verden af XR - Extended Reality. Det er samlebetegnelsen for VR, AR og MR, som alle er teknologier, der lægger en nyt lag på virkeligheden. Disse teknologier kan hjælpe til at løfte produktivitet, effektivitet og eksport for danske virksomheder. I denne episode fortæller Jakob Søderberg fra SynergyXR om de mange muligheder, som den virtuelle platform, virksomheden har udviklet, giver danske eksportører. Det handler blandt andet om at skabe sikkerhed ved at lave træninger i virtuelle og sikre miljøer, om at sikre effektiv viden- og kompetencedeling, og om at sørge for, at produktionen kører så uforstyrret som overhovedet muligt. Vi taler også om, hvordan XR giver værdi på dine messer og i samarbejdet med dine internationale kunder - og hvordan XR kun er kommet for at blive - og blive endnu større. Vært: Mette Kristensen Gæst: Jakob Søderberg, SynergyXR Produceret af: Danish Export Association

Kend din kunde: Når kunderejsen løfter din eksport (Gæster: Grundfos og Mekoprint)

41 min

En kunderejse kan være mange ting. Det kan være nogle personaer på opslagstavlen i marketingafdelingen, eller det kan være nogle indsigter arkiveret i et ringbind. Men udført og anvendt rigtigt kan kunderejsen skabe enorm værdi for din virksomhed, din eksport og ikke mindst dine kunder.  Det handler om at tage udgangspunkt i kundernes behov og udfordringer, identificere de problemer, der skal løses og ikke mindst at få kunderejsen ud at leve i hele organisationen, så den giver værdi i alle led af virksomheden. I denne episode deler Global Customer Journey Manager hos Grundfos, Cecilie Kobbelgaard og Marketing Manager hos Mekoprint, Vesna Mehic deres viden og erfaringer, når det kommer til at lave kunderejser, der skaber værdi og udvikling i forretningen. De afliver blandt andet myten om, at det er dyrt og besværligt at lave kunderejser, og de deler deres gode råd til, hvordan arbejdet bliver forankret i hele virksomheden. Vært: Mette Kristensen Gæster: Cecilie Kobbelgaard, Grundfos og Vesna Mehic, Mekoprint Produceret af: Danish Export Association

Valgkamp i USA: Det betyder præsidentvalget for din eksport (Gæst: Mads Dalgaard Madsen)

26 min

2024 er valgår i USA. Valgkampen har været historisk begivenhedsrig, og der er tæt løb mellem kandidaterne. Men set med danske eksportbriller, hvilken betydning har det så, hvilken kandidat, der i sidste ende kan sætte sig i Det Hvide Hus, og hvor meget betyder den politik, der bliver besluttet i Washington for den danske samhandel med amerikanske kunder? I denne episode deler USA-analytiker Mads Dalgaard Madsen ud af sin viden om amerikansk politik, og giver sine analyser af, hvordan virkeligheden efter valget 5. november kan forme sig, afhængig af, om det bliver Kamala Harris eller Donald Trump, der kan kalde sig USAs næste præsident. Du kan også høre, hvorfor det kan gavne din eksport, hvis du forstår de politikker og pengestrømme, der kommer fra Washington og flyder ud i delstater og counties i vores største eksportmarked. Mads Dalgaard Madsen er tidligere indenrigspolitisk rådgiver på den danske ambassade i Washington og arbejder i dag som senior advisor i US Affairs hos eksportvirksomheden Terma, der blandt andet leverer udstyr til den amerikanske forsvarsindustri. Vært: Mette Kristensen Gæst: Mads Dalgaard Madsen Produceret af: Danish Export Association

Flyvende forretninger: Erhvervsrejser til hele verden (Gæst: Billund Lufthavn)

31 min

Hvert år kommer en million erhvervsrejsende gennem terminalen i Billund Lufthavn. Det svarer til en fjerdedel af det samlede passagerantal, og de erhvervsrejsende har stor betydning for lufthavnens ruteudvikling. I et tæt samarbejde med regionens virksomheder og på baggrund af data, afdækker Billund Lufthavn rejsebehovet og udvikler nye ruter sammen med flyselskaberne. I denne episode fortæller Jesper Klausholm, direktør for ruteudvikling, marketing og kommunikation, hvorfor det er vigtigt at have et nøje tilpasset rutenet med tilstrækkeligt mange daglige afgange, og du kan også høre, hvordan du som eksportør selv kan være med til at give nye ruter luft under vingerne. Vært: Mette Kristensen Gæst: Jesper Klausholm Produceret af: Danish Export Association

Hellere for snævert end for bredt: Eksport til USA (Gæst: CNR Consulting)

38 min

USA er Danmarks største eksportmarked, men faktisk er det lidt forfejlet at tale om landet som ét marked. USA består af 50 stater og mere end 3000 counties med hver sin regulering, lovgivning og industrielle fokus. Derfor handler det om at zoome helt ind på dit produkt og din kunde og anskue markedet meget snævert, hvis du vil have succes med din eksport til USA. I denne episode deler Charlotte Nytoft fra CNR Consulting sine indsigter og erfaringer med eksport til USA. Både som ansat i Udenrigsministeriet og som selvstændig konsulent, har hun rådgivet og hjulpet massevis af danske virksomheder med at få fodfæste i USA. Udover tid, tålmodighed og masser af vedholdenhed, kræver eksportsucces til USA, at man gør sig klart lige præcis hvor i det enorme land, man vil sætte eksportnålen i landkortet. Hør også Charlotte Nytofts lynanalyse af, hvilken betydning, det har for dansk eksport, om det er en demokrat eller republikaner, der indtager præsidentembedet i landet.

Eksport til Ukraine: Grib mulighederne nu (Gæster: Linka Energy og J&L Consulting)

37 min

Ukraine er et land i krig. Men Ukraine er meget andet og mere end det. Landet aspirerer til et EU-medlemskab og er i gang med en større energimæssig omstilling for at frigøre sig fra russisk olie og gas. Desuden pågår et løbende genopbygningsarbejde i forbindelse med krigen. Det betyder, at der er massevis af handelsmuligheder for danske virksomheder i Ukraine, og mange af de løsninger, danske virksomheder leverer, er efterspurgte i landet. I denne episode af Export Talks fortæller Jesper Stræde fra Linka Energy om virksomhedens projekter i Ukraine, og hvordan han ser mulighederne for samhandel nu og i fremtiden. Anders Johansen fra J&L Consulting, som gennem 20 år har hjulpet et utal af virksomheder med at etablere sig i Ukraine, giver også sine bud på, hvad der skal til for at man kan få foden inden for på markedet og skabe en succesfuld handelsrelation. Hør også, hvorfor begge gæster opfatter det som relativt sikkert at rejse ind i Ukraine trods krigen, og hvorfor det er vigtigt at komme i gang med eksport til Ukraine nu og ikke først når der på et tidspunkt bliver fred i landet. Vært: Mette Kristensen Gæster: Jesper Stræde, Linka Energy og Anders Johansen, J&L Consulting Produktion: Mette Kristensen Produceret af: Danish Export Association

Gør verden bedre med kunstig intelligens som projektleder (Gæst: Anne Skare Nielsen)

49 min

Kunstig intelligens er på vej, ja det er her egentlig allerede. Og nu skal vi så lære, hvordan vi bruger de nye teknologier. For kunstig intelligens er ikke bare et quick fix, der kommer og ordner alle vores udfordringer. Vi skal selv sætte retningen og lade kunstig intelligens være vores store projektleder. Sådan lyder det fra fremtidsforsker, forfatter og foredragsholder Anne Skare Nielsen fra Universal Futurist i denne episode. Lyt med, når hun fortæller om, hvordan kunstig intelligens kan komme til at forandre vores verden og arbejdsliv, og hvorfor kunstig intelligens først rigtigt kommer til at gøre en forskel, når vi ved, hvor vi vil hen. Anne Skare Nielsen giver sine bud på, hvordan fremtidens hjemmeside, salg og kundeservice kan skrues sammen, og forklarer hvordan fremtidens forfremmelse ikke handler om at komme op i systemet, men i stedet hen til det spændende. Vært: Mette Kristensen  Gæst: Anne Skare Nielsen, Universal Futurist Produktion: Mette Kristensen Produceret af: Danish Export Association

Undgå at jokke i det kulturelle spinatbed og få din ordre med hjem (Gæst: Connecting Cultures)

45 min

Lader man blikket glide ned over listen over Danmarks største eksportmarkeder, når vi langt omkring i verden. USA, Tyskland, Sverige og Kina er blandt de lande vi handler mest med. Og når vi går til forskellige markeder verden over kræver det en god kulturforståelse, hvis man vil have succes med sin eksport. For det, der virker i ét land og én kultur giver ikke nødvendigvis succes et andet sted i verden. I denne podcast stiller vi skarpt på kulturel intelligens og bliver klogere på, hvordan kultur er en væsentlig del af det at gøre globale forretninger. For at gøre os alle sammen meget klogere på kultur, har vi fået selskab af Signe Ørom, CEO og stifter af Connecting Cultures.  Vært: Mette Kristensen  Gæst: Signe Ørom, Connecting Cultures Produktion: Stine S. Overgaard Produceret af: Danish Export Association

SMV, du skal i gang - digitalisering og bæredygtighed er nu (Gæst: Alexandra Instituttet)

39 min

Der er en oplagt kobling mellem digitalisering og bæredygtighed. Også kaldet 'digitainability'.  Faktisk får du mere ud at arbejde med de to områder som en samlet indsats, end hvis du arbejder med dem hver især.   Og selvom SMV'er først selv skal rapportere på ESG om nogle år, så skal du allerede i gang nu, hvis I er en del af større virksomheders scope tre. Omstillingsansfører Med projektet 'Omstillingsanfører' har Trine Plambech, Director of Digital Sustainability og ansvarlig for Alexandra Instituttets forretningsområde Digital Bæredygtig Omstilling, og Sif Bernstorff Lehmann, antropolog hos Alexandra Instituttet, dykket ned i 10 danske SMV produktionsvirksomheder, som er lykkes både med den bæredygtige omstilling og digitalisering. I afsnittet får du blandt andet tre gode eksempler fra projektet. Fælles for dem er, at de har kigget ned i deres egne forretninger, men samtidig har et udsyn mod deres kunder og leverandører. Den helt store læring er, at det er lige nu, det sker. Det er gået langt hurtigere end forventet. Det er fremtid nu.  Dine leverandører er begyndt vælge sine kunder fra. Hvis ikke de kan svare på vigtige spørgsmål og har taget stilling til, hvordan de agerer bæredygtigt, så er de bare uinteressante.    Vært: Mette Kristensen  Gæst: Trine Plambech og Sif Bernstorff Lehmann, Alexandra Instituttet Produktion: Stine S. Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Få succes med din kommunikation om bæredygtighed (Gæst Hempel og Pihl & Østergaard)

36 min

Hvordan sikrer du, at dine kunder kender til din bæredygtige profil uden at styre ind i greenwashing-fælderne?  Du skal fx stoppe med at kalde noget bæredygtigt.  Vi har besøg af Rasmus Vestergaard, Senior Manager Marketing Communications, fra Hempel og  Julie Østergaard fra rådgivningsfirmaet Pihl & Østergaard.  Hør, hvordan Hempel og Rasmus Vestergaard har grebet sin kommunikation an og taler ind i en bæredygtig agenda. Og få Julie Østergaards analyse af, hvordan Hempel har klaret sig og flere andre eksempler.  Vært: Mette Kristensen  Gæst: Rasmus Vestergaard, Hempel, og Julie Østergaard, Pihl & Østergaard Produktion: Stine S. Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Slip for kold kanvas med social selling på LinkedIn (Gæst: LinkedInsider)

30 min

Vil du gerne blive endnu bedre til at nå ud til potentielle kunder - inden for og uden for landets grænser? Og er du træt af kold kanvas? Så kan det være, at social selling er vejen frem. Men det kræver øvelse og omtanke at bruge LinkedIn på den rigtige måde, så du skaber gode relationer og kommer smidigt fra første kontakt til potentielt salg -  uden at virke som en "Sælge-Helge". I denne podcast giver Jacob Elton fra LinkedInsider nogle af hans bedste tips og tricks til at fintune din LinkedInprofil, lave relevant indhold og komme i dialog med dine potentielle kunder, så du kan slippe for kold kanvas og forlæse det salgspotentiale, der ligger i at bruge LinkedIn på det rette måde. Vært: Mette Kristensen Gæst: Jacob Elton Produktion: Emma Matilde Petersen Produceret af: Danish Export Association Følg med på LinkedIn Besøg os på www.danishexport.dk

Få det optimale ud af din messedeltagelse - Live fra messehallen (Gæst: Danish Wind Export, Stiesdal og A-Leaf)

37 min

Vi er taget en tur i messehallen for at høre, hvad virksomhederne gør for at få besøgende på messestanden og komme i dialog med messens besøgende.  Du får inspiration til, hvordan I får det optimale ud af jeres messedeltagelse. Vi taler både om strategi for deltagelse, standens opbygning, målsætning, mødeaktivitet og mere til.  På WindEurope 2023 i Bellacenteret i København besøger vi:  Søren Rasmusen, direktør i Danish Wind ExportJacob Nørgaard Andersen, CEO hos StiesdalHanne Rewaldt, Country Manager/VP Sales hos A-Leaf Vært: Mette Kristensen  Gæst: Søren Rasmusen, Jacob Nørgaard Andersen og Hanne Rewaldt  Produktion: Stine S. Overgaard Produceret af: Danish Export Association Følg med på LinkedIn Besøg os på www.danishexport.dk

How to make your foreign employee love you (Guest: Conrad Molden)

39 min

Danish companies employ more than 300.000 foreigners. But how do we come off in the eyes of a foreigner in the workplace? And how can we improve to make them love Danish work culture?  The British stand-up comedian Conrad Molden has lived in Denmark for 10 years. In this episode, he talks about trust, Christmas parties, mentoring, and 'forventningsafstemning'. You get his best advice on what you need to prepare your international colleague for during job interviews or when onboarding your company, and how you make them stay. Follow us on LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/danish-export-association/ Or visit our website: www.danishexport.dk Host: Mette Kristensen Guest: Conrad Molden Production: Stine S. Overgaard Produced by: Danish Export Association

Sådan skal du designe din messestand (Gæst: Standesign)

28 min

Hvordan sikrer du dig, at I får mest muligt ud af jeres messedeltagelse? Her spiller jeres messestand og jeres evne til at tiltrække besøgende en kæmpe rolle.  Og faktisk er messer det vigtigste indsatsområde for danske b2b eksportvirksomheder i 2023, viser en ny rapport, vi har lavet sammen med Brandmovers. André Minier, CEO i Standesign, giver gode råd til, hvordan du skal designe din messestand. Vi taler om alt fra materialer, indretning, kulturforskelle og trends for 2023. Hør flere Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833    Læs rapporten her:  https://www.danishexport.dk/viden/b2b-marketing/ny-rapport-b2b-eksport-marketing-maal-muligheder-og-tendenser-2023 Vært: Mette Kristensen Gæst: André Minier Produktion: Stine S. Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Eksport til USA: En lille spiller på et kæmpe marked (Gæst: Tagarno)

36 min

I 2020 overhalede USA Tyskland som Danmarks største eksportmarked. Og i maj 2022 rundede dansk eksport endnu en milepæl, da der i de foregående 12 måneder var blevet eksporteret for 200 milliarder kroner til det amerikanske marked. Det er aldrig sket før – på noget eksportmarked i verden. Søren Schultz, CEO i Tagarno, fortæller om virksomhedens arbejde på det amerikanske marked. Hør flere Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833    Få mere viden og se kommende aktiviteter i Danish Export på https://www.danishexport.dk/aktiviteter  Vært: Mette Kristensen Gæst: Søren Schultz Produktion: Stine S. Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Eksport til Kina: Gyldne muligheder for danske virksomheder (Gæst: Danfoss)

35 min

Skal du ind i Kina, skal du ville det. Og Kina er ikke det første marked, du skal kigge efter, når du begynder dit eksporteventyr. Men når du er klar, og når du har gjort dit hjemmearbejde grundigt, er Kina et eksportmarked med stort potentiale. Kjeld Stærk, Vice President of Executive Projects i Danfoss, var med til at åbne virksomhedens fabrik i Kina i 1993, og han har om nogen fod på, hvordan man som virksomhed forstår at gøre sig interessant og relevant for det kinesiske marked. I denne podcast kan du høre, hvorfor det kinesiske styres femårsplan er et vigtigt værktøj at navigere efter, og hør også hvordan Kinas mål om at blive CO2-neutral i 2060 giver gyldne muligheder for danske virksomheder, der kan bidrage med de helt rette løsninger til at få verdens mest folkerige land i mål med det projekt. Hør flere Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833    Få mere viden og se kommende aktiviteter i Danish Export på https://www.danishexport.dk/aktiviteter  Vært: Mette Kristensen Gæst: Kjeld Stærk Produktion: Stine S. Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Online markedsføring i Kina (Gæst: Leaf Digital)

38 min

I Danmark – og det meste af verden – er onlinelandskabet ret mangfoldigt med masser af apps og forskellige kanaler. I Kina er det, i princippet, noget mere simpelt. Her er WeChat indgangsportalen til store dele af kinesernes onlineverden. Men, det er nu alligevel ikke så simpelt som det kan se ud, fortæller Onlinemarkedsføringsekspert og partner i bureauet Leaf Digital, Niels Christian Flintholm i denne podcast. Skal man sælge via onlinekanaler til Kina skal man ikke bare have fod på sit content. Det handler også om at kende den kinesiske kultur og vide, hvordan man skaber indhold, der taler til den kinesiske mentalitet samtidig med at man trækker på danske værdier. Lyt med og få tips til, hvordan du skal gribe Kina an, og hør også,hvorfor Kina er et marked, man skal ville, og ikke bare noget, man lige prøver af. Hør flere Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833    Få mere viden og se kommende aktiviteter i Danish Export på https://www.danishexport.dk/aktiviteter  Vært: Mette Kristensen Gæst: Niels Christian Flintholm Produktion: Stine S. Overgaard Produceret af: Danish Export Association

Eksport til Tyskland: Et gearskifte og nyt strategisk fokus (Gæst: VELA)

30 min

For mere end 40 år siden begyndte VELA – lidt ad tilfældighedens vej - at eksportere til Tyskland. Men der skulle faktisk gå omkring 35 år, før der rigtig kom skub i eksporten af VELA-stole til vores tyske naboer. Men i 2017 skiftede VELA gear, og med Export Manager Klaus Eikhof i spidsen blev det tyske marked grebet helt anderledes strategisk an. Blandt andet fokuserer man nu på at ramme slutbrugeren, og B2B-virksomheden opererer nu på B2C-niveau i Tyskland.  Det har betydet en betydelig vækst, men det enorme potentiale blandt de 80 millioner tyskere er endnu ikke forløst for Aalborg-virksomheden.  I denne episode kan du høre Klaus Eikhof fortælle om den strategiske tilgang til det tyske marked, om kulturelle do’s and don’ts, og om potentialet og fremtidsudsigterne for VELA på det tyske marked. Hør flere Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833    Få mere viden og se kommende aktiviteter i Danish Export på https://www.danishexport.dk/aktiviteter  Vært: Mette Kristensen Gæst: Klaus Eikhof Produktion: Stine S. Overgaard Produceret af: Danish Export Association

From medical waste to furniture: Danish recycling in France - (Guest: Novo Nordisk France)

30 min

I denne podcast fortæller General Manager, Étienne Tichit, fra Novo Nordisk France, hvorfor Novo har taget den store genanvendelsesopgave på sig, og hvordan de er kommet gennem den krævende proces. Franske diabetespatienter bruger hvert år 25 millioner injektionspenne med insulin. Det bliver til ganske meget plastaffald, der hidtil er blevet afbrændt. Men det har Novo Nordisk, France, som forsyner markedet med insulin, besluttet at gøre op med.  Med projektet Returpen™ vil Novo indsamle de brugte injektionspenne og genanvende dem til alt fra plasticstole og lamper til nye injektionspenne. Da der ikke er et etableret genanvendelsessystem til medicinsk udstyr i Frankrig, har det krævet samarbejde med myndigheder, lovændringer og masser af administrative og logistiske udfordringer at få et system stablet på benene, men nu er Novo klar til at udrulle Returpen™ som pilotprojekt i fire franske regioner, og senere skal det skaleres til et nationalt program. Novo Nordisk France modtog i 2022 HRH Crown Prince Frederik International Business Awards i kategorien Business Excellence for deres inspirerende og målrettede bæredygtige indsats. Hør flere erfaringer med eksport i Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833    Få mere viden og se kommende aktiviteter i Danish Export på https://www.danishexport.dk/aktiviteter  Vært: Mette Kristensen Gæst: Étienne Tichit Produceret af: Danish Export Association

En grøn spydspids for dansk havvind i Asien (Gæst: Copenhagen Offshore Partners Korea)

29 min

Partner og co-CEO i Copenhagen Offshore Partners, Jesper Krarup Holst, fortæller i denne podcast om udfordringer og succeser i processen med at indtage de østasiatiske vindmarkeder, og om hvorfor det har været vigtigt at få danske investorer og samarbejdspartnere med om bord. Fra kul og luftforurening til ren, dansk havvind. Sådan kan man kort og godt beskrive den udvikling, der er i gang i en række østasiatiske landes energiproduktion. Her er Copenhagen Offshore Partners Korea en vigtig spiller. På det rette tidspunkt greb de muligheden for at gå ind på de østasiatiske markeder og vinde udbud på en række store havvindprojekter. Med en attraktiv forretningsmodel med lav risiko lykkedes det at tiltrække investorer, og samtidig er mange danske partnere og underleverandører redet med på bølgen og har dermed nydt godt af, at Copenhagen Offshore Partners var spydspids og brød ind på de asiatiske markeder.  Copenhagen Offshore Partners er en så stor inspiration og har haft så stor betydning for dansk eksport, at de i 2022 blev tildelt HRH Crown Prince Frederik International Business Awards i kategorien Export Achievement. Hør flere erfaringer med eksport i Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833    Få mere viden og se kommende aktiviteter i Danish Export på https://www.danishexport.dk/aktiviteter  Vært: Mette Kristensen Gæst: Jesper Krarup Holst Produceret af: Danish Export Association

Akustikplader sætter positivt klimaaftryk på den tyske byggebranche (Gæst: Troldtekt)

37 min

Hør administrerende direktør, Peer Leth fra Troldtekt fortælle om Troldtekts vej mod et positivt klimaaftryk og virksomheden massive satsning på det tyske marked i denne podcast. Byggebranchen er på globalt plan ansvarlig for 35-40 procent af den samlede CO2-udledning og ressourceforbrug. Stigende bevidsthed om bæredygtigt byggeri og større krav til byggematerialernes bæredygtighed skal gøre op med det massive klimaaftryk, og her er Troldtekt en vigtig spiller.  Producenten af akustikplader har gennem en årrække arbejdet målrettet med bæredygtighed og verdensmål og indarbejdet en cradle-to-cradle tankegang i hele forretningen.  Med genanvendelse, mere klimavenlige fremstillingsprocesser og fokus på at mindske udledningen gennem hele værdikæden, er Troldtekt nu kommet dertil, hvor de har fremstillet en træbetonplade, der sætter et positivt klimaaftryk. Nu er Troldtekt i gang med at udbrede deres bæredygtige løsninger i stor stil til det tyske marked, og derfor har Troldtekts tyske datterselskab modtaget HRH Crown Prince Frederik International Business Awards i 2022 i kategorien Green Solutions.  Hør flere erfaringer med eksport i Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833    Få mere viden og se kommende aktiviteter i Danish Export på https://www.danishexport.dk/aktiviteter  Vært: Mette Kristensen Gæst: Peer Leth Produceret af: Danish Export Association

Bag om HRH Crown Prince Frederik International Business Awards (Gæster: Henrik Mørkholt Sørensen og Sebastian Schwarz)

23 min

Danmark er et stærkt eksportland og hver dag arbejder danske eksportvirksomheder hårdt for at udbrede danske produkter, services og løsninger til hele verden.  Nogle virksomheder gør det ekstraordinært godt, og det skal hyldes. Det mener vi i hvert fald i Danish Export Association, og derfor uddeler vi i samarbejde med kongehuset og Udenrigsministeriet hvert år eksportprisen: HRH Crown Prince Frederik International Business Awards.  I denne podcast fortæller Henrik Mørkholt Sørensen, næstformand for award-juryen, og Sebastian Schwarz, sekretariatschef i Danish Export, hvorfor det er vigtigt at hædre de gode eksportpræstationer, hvad der skal til for at modtage prisen, og hvilken værdi det tilfører dansk eksport, når vi hylder dem, der går forrest og inspirerer andre virksomheder. Hør flere erfaringer med eksport i Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833    Få mere viden og se kommende aktiviteter i Danish Export på https://www.danishexport.dk/aktiviteter  Vært: Mette Kristensen Gæst: Henrik Mørkholt Sørensen og Sebastian Schwarz Produceret af: Danish Export Association

Fremtidens digitale bureaukrati i Tyskland (Gæst: cBrain)

34 min

Valget faldt hurtigt på Tyskland for den danske virksomhed cBrain, som for mere end 10 år siden udviklede softwaren, F2, til digital, offentlig forvaltning af myndigheder og styrelser. Tyskland kan være digitaliseringsforskrækkede og det kan tage tid at entrere markedet, men det er det hele værd. cBrain har i høj grad fokus på at skabe en fælles dansk-tysk kultur, hvor entusiasme og motivation for digitale løsninger er i høj sæde – og det virker! De er nemlig godt i gang med at digitalisere det offentlige Tyskland.  Hør flere erfaringer med eksport i Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833    Få mere viden og se kommende aktiviteter i Danish Export på https://www.danishexport.dk/aktiviteter Vært: Pernille Vildsted Nielsen, Gæst: Robert Lentz Produceret af: Danish Export Association  Tilrettelagt af: ufo media  Støttet af: Industriens Fond under genstartNU

Marketing og den hybride bilmesse i München (Gæst: The Game)

32 min

Balancegangen i kommunikation på større hybride messer er svær, det kan Editorial Director ved The Game, David, skrive under på. I 2021 løb en af verdens førende bilmesser, IAA Mobility, nemlig af stablen i et hybridformat for første gang nogensinde. David påpeger, at det kan betale sig at kaste sig ud i et online-univers, der understøtter messen og hvor alt kan måles. Den hybride messe vil stille nye krav til dig, som skal excellere digitalt og samtidig spille sammen med den fysiske tilstedeværelse. Det giver nye muligheder på nærmest uendelige af kanaler, men her er orkestreringen altafgørende: Hvad er budskabet? Hvornår? På hvilke kanaler?  Hør flere erfaringer med eksport i Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833  Få mere viden og se kommende aktiviteter i Danish Export på https://www.danishexport.dk/aktiviteter Vært: Pernille Vildsted Nielsen, Gæst: David Barnwell Produceret af: Danish Export Association  Tilrettelagt af: ufo media  Støttet af: Industriens Fond under genstartNU 

Digitalt salgssetup med lokale kundeambassadører (Gæst: Life Science Robotics)

31 min

Kontorlokalet i Aalborg blev omdannet til studie, den tyske kundeambassadør var begejstret og den lokale forhandler fik hul igennem til potentielle kunder med online møder. Derfra blev opskriften på en effektiv online produktdemonstration af genoptræningsrobotten Robert til. Life Science Robotics oplevede i marts 2020, at den tyske sundhedssektor lukkede ned pga. COVID-19, men dette var blot begyndelsen på et skalerbart koncept, hvor online salgsmøder er fast inventar i strategien – også på fremtidige markeder. Hør flere erfaringer med eksport i Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833    Få mere viden og se kommende aktiviteter i Danish Export på https://www.danishexport.dk/aktiviteter Vært: Pernille Vildsted Nielsen, Gæst: Keld Thorsen Produceret af: Danish Export Association Tilrettelagt af: ufo media Støttet af: Industriens Fond under genstartNU

Tænk ind i hybridboksen på digitale salgsmøder (Gæst: WENCON)

27 min

Da verden lukkede ned, var Wencon og Area Sales Manager Mikael tvunget til at tænke ud af boksen for at opretholde det gode samarbejde på tværs af grænser. Den mindre fynske, eksportvirksomhed satte derfor alle sejl ind på at udvikle et online salgsmøde-setup med en ekstra, mere håndgribelig dimension, nemlig en hybridboksen. Denne løsning viste sig at være yderst effektiv og har givet Area Sales Manager Mikael blod på tanden til fremover at gå sin egen vej i virtuelle kundemøder. Hør flere erfaringer med eksport i Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833    Få mere viden og se kommende aktiviteter i Danish Export på https://www.danishexport.dk/aktiviteter  Vært: Pernille Vildsted Nielsen, Gæst: Mikael Kristensen Produceret af: Danish Export Association Tilrettelagt af: ufo media Støttet af: Industriens Fond under genstartNU

Prolog - Velkommen til Export Talks.

3 min

Er du klar til nye eksport eventyr? Verden er stor og fuld af eksportudfordringer, derfor dykker vi, i netværkspodcasten Export Talks, ned i forskellige temaer og virksomheder, så vi kan lære af hinanden og blive klogere på eksportrelaterede emner. Hvorfor er det, at vi, i Danmark, er værd at handle med? Hvad er det egentlig vi kan, når det kommer til eksport?  Rigtig god fornøjelse. 

–

0 ratings from members

5
4
3
2
1

Rate this podcast

Log in to rate and review the shows you listen to.

No reviews yet — be the first member to rate "Export Talks".

This podcast, its content and its artwork are not owned by, affiliated with, or endorsed by Castquire.

Keep listening

Discover more podcasts like this.

Up next

  1. Nothing queued. Use + Queue on any episode to line it up.

0:00 0:00