Skip to content
Førerhuset cover art

Agri Tech Media

Førerhuset

A Tech News and News podcast

Good podcast? Give it some love!

About the show

Førerhuset er udgivet af Agri Tech Media og omhandler landbrugsmaskiner og verden omkring dem. Din vært er Morten Damsgaard, som i hver uge får spændende gæster på besøg på Passagersædet i førerhuset. Gæsterne giver på den ene eller anden måde inspiration til lytterne. Der vil også være relevante nyheder i podcasten i hver uge. Husk også at følge Agri Tech Media på platformene: YouTube, Snapchat, Facebook, Instagram og TikTok.

Newest episodes

Afsnit 52 - Ny afdelingen for John Deere Precision Ag // Danish Agro samler maskindata i CropLine // Ursus er solgt

27 min

Du kommer med på passagersædet i det orange lyn, når Semler Agro i Brønderslev besøges. De har oprettet en ny afdeling for Precision Ag, som for alvor rulles ud på Agromek 2024. Danish Agro udvider også deres CropLine markant på Agromek, hvor MaskinData delen får en større sammenhæng med CropLine. Hør mere i podcasten, hvor vi også vender salget af Ursus samt et yderst spændende samarbejde mellem Trimble og John Deere. 

Afsnit 51 - Moni World Wide bygger nyt domicil ved fynsk motorvej - er der noget inflation i nye maskinforretninger i Danmark?

21 min

Moni World Wide bygger nyt domicil ved fynsk motorvej - i den forbindelse kan man stille spørgsmålet, om der er gået inflation i bygning af nye maskinforretninger i Danmark? I den senste tid har Agri Tech Media kunne vise flere nye maskinforretninger i Danmark, som for bare 5 år siden var ekstrem sjældent - vi snakker med Thomas Mortensen fra Moni om det nye byggeri, samt Palle Kjærsgaard om spørgsmålet:  er der noget inflation i nye maskinforretninger i Danmark?

Similar podcasts

All episodes

Afsnit 52 - Ny afdelingen for John Deere Precision Ag // Danish Agro samler maskindata i CropLine // Ursus er solgt

27 min

Du kommer med på passagersædet i det orange lyn, når Semler Agro i Brønderslev besøges. De har oprettet en ny afdeling for Precision Ag, som for alvor rulles ud på Agromek 2024. Danish Agro udvider også deres CropLine markant på Agromek, hvor MaskinData delen får en større sammenhæng med CropLine. Hør mere i podcasten, hvor vi også vender salget af Ursus samt et yderst spændende samarbejde mellem Trimble og John Deere. 

Afsnit 51 - Moni World Wide bygger nyt domicil ved fynsk motorvej - er der noget inflation i nye maskinforretninger i Danmark?

21 min

Moni World Wide bygger nyt domicil ved fynsk motorvej - i den forbindelse kan man stille spørgsmålet, om der er gået inflation i bygning af nye maskinforretninger i Danmark? I den senste tid har Agri Tech Media kunne vise flere nye maskinforretninger i Danmark, som for bare 5 år siden var ekstrem sjældent - vi snakker med Thomas Mortensen fra Moni om det nye byggeri, samt Palle Kjærsgaard om spørgsmålet:  er der noget inflation i nye maskinforretninger i Danmark?

Afsnit 50 - SDK tager Case IH-forhandling i HELE øst Danmark // Vredo Danmark udvider med produkter og mandskab

41 min

Palle Kjærsgaard er med i podcasten Førerhuset, hvor han breaker, at SDK nu er Case IH-forhandler i HELE øst Danmark - man overtager dermed forhandlingen af Case IH på hele Sjælland samt Lolland og Falster.  Desuden skal du med på besøg hos Vredo Danmark, hvor to nye markante branche-personer sætter sig i salgsstolene - vi møder den ene, som viser rundt og blandt andet fortæller om de nye produkter, som Vredo Danmark nu kan tilbyde i produktsortimentet.

Afsnit 49 - Nye rystemejetærskere fra John Deere // Er du opmærksom på mejetærskerspildet?

34 min

I afsnit 49 af podcasten Førerhuset dykker vi ned i den nye T-serie fra John Deere, som høster de første erfaringer i Danmark i høsten 2024, selvom den først er på markedet til sæson 2025. Desuden snakker vi mejetærsker-spild i forbindelse med mejetærsker kursus hos Semler Agro. Vi runder også seneste uges film på Agri Tech Media, hvor filmen om bæltemejetærskere under Særtransport-reglerne giver muligheder.

Afsnit 48 - Med på passagersædet i frø-høst jagten

38 min

I afsnit 48 kommer du med til Fyn, Langeland og Falster i jagten på både skårlæggere og mejetærsker, som er igang med frøhøsten. Du møder Jacob Møller i en MacDon skårlægger på Langeland, Steffen i en Xerion-traktor med MacDon skærebord på Fyn samt Niels Petersen fra Case IH i en helt ny Axial Flow på Falster.  Hop med på passagersædet i det orange lyn i denne udgave af Agri Tech Medias Podcast Førerhuset.

Afsnit 47 - 9S fra Massey Ferguson på dansk grund og vækst af Kubota i Europa

28 min

I afsnit 47 af podcasten Førerhuset fortæller Klaus Kjær fra Massey Ferguson om den nye topmodel i den helt nye traktor-serie: Massey Ferguson 9S425, som netop er kommet til Danmark. Vi spoler også tiden tilbage til Agritechnica 2023, hvor jeg snakkede med Jesper Svendsen fra Kubota-redskaber - for at høre hvordan det går med de orange redskaber. Interviewet bliver bragt nu, i forbindelse med offentliggørelsen af de sidste af to Kubota-traktor test på Agri Tech Medias YouTube-kanal.

Afsnit 46 - Forårsarbejdet fortsætter hos Lunde Maskinstation

26 min

Har du set den seneste film på Agri Tech Medias YouTube-kanal? Lunde Maskinstation i det vestjyske besøges på en travl forårs/sommerdag den 15. maj - hvor der ikke bare er gang i græsensilering af 1. slæt græs - men også forårsarbejdet i form af gylle, såning af korn og majs og meget mere - og der er faktisk stadig gang i forårsarbejdet her en måned senere. Der mangler fortsat at komme korn og majs i jorden hos Lunde Maskinstation - i denne udgave følges der op på filmen om de to sæsoner der smelter sammen til én, og vi kommer med indehaver Jacob ud og køre i bil, og se på de - stadig - ekstrem våde marker! Vi snakker også meed Oxbo, som har en demo-dag under vejs samt den danske importør af Kuhn, MI, som oplever utrolig stor interesse for de 13,5 meter skårlægger, som også er med i filmen fra Lunde Maskinstation.

Afsnit 45 - Den nye Valtra S-generation er snart klar til Danmark - kom med ind under lakken

32 min

Den nye Valtra S-generation er snart klar til Danmark - kom med ind under lakken af den nye nordiske stortraktor på over 400 hestekræfter i et kompakt design. Mød Bent og Ole fra Valtra-teamet i Danmark og hør om de mange detaljer. Og vidste du godt hvor langt fremme Valtra er med præcisionslandbruget? Og vidste du at en turbo kan deles i to, så nogle cylindre fodre den ene del, mens andre cylindre fodre den anden del?  Lyt med til podcasten og bliv klogere på den nye nordiske stortraktor.

Afsnit 44 - Ammoniak er igen lovligt // Det er en god forretning at forsure sin gylle på græs // Ny høj hastighedssåmaskine indtager Danmark

35 min

I Afsnit 44 kommer du med ud i slætgræsmarken med DLF - Vi snakker om hvordan du får din slætgræs mark igang igen efter vinteren, og du hører mere om, at det ikke altid er en god ide at græsmarktromle sine græsmarker fra en side. Desuden påpeges vigtigheden af forsuret gylle på græsmarkerne - det er ikke kun for lovlighedens skyld. Vi snakker også med DM&E omkring godkendelse af ammoniak til nedfældning, og hos MO Implements gør man klar til en Danmarkspremiere på en 12 rækket høj hastigheds majssåmaskine.

Afsnit 42 - Erling Kjærs Maskinstation med unikke løsninger i marken - og god kommunikation

30 min

I afsnit 42 af Førerhuset kommer du med til Erling Kjærs Maskinstation i det midtjyske - vi snakker med Morten, som er den ene af de 3 ejere, som vi har fanget netop efter en kundeaften, hvor mere end 250 personer var mødt op for at høre om det sidste nye fra den midtjyske maskinstation. Og det med kunde-aftener er virkelig en god ide! En klar og tydelig kommunikation mellem maskinstation og kunde er guld værd - og vel egentligt underligt, at det ikke er mere udbredt?

Afsnit 41 - Sdr. Malle overtager landbrugsmaskinerne fra Lyndum Maskinstation // udviklingen indenfor landbrugsmaskinstatione i Danmark

30 min

I afsnit 41 kan vi fortælle om Sdr Malle Maskinstation i det vestjyske, som igennem en oprydningsauktion fik ryddet op i maskinhuset, for at gøre plads til nye maskiner - og sidenhen har man også overtaget en del af landbrugsmaskinerne fra Lyndum Maskinstation. Vi tager en snak med både Sdr. Malle og Lyndum - ligesom vi snakker med DM&E om udviklingen indenfor landbrugsmaskinstationer.

Afsnit 40 - Ny Axial Flow består af 2 modeller - med 2 forskellige tærske principper

28 min

I afsnit 40 af podcasten Førerhuset snakker vi med Niels Petersen fra Case IH - Mr. Axial Flow.  Han kan fortælle om - indtil nu - ukendte detaljer om den nye store mejetærsker fra Case IH. For AF 11 med 775 hestekræfter og dobbelt rotor er måske kun tiltænkt det amerikanske marked - i Europa ser vi AF 10 med én enkelt rotor. Hør meget mere i denne udgave, hvor sidste hånd lægges på filmene om præcisionsgødskning og gødningsspredere, som netop nu er aktuelt på Agri Tech Medias YouTube-kanal.

Afsnit 39 - Hvorfor bliver der ikke holdt flere brugerkursus i traktorer?

37 min

I denne udgave af Førerhuset - afsnit 39 - besøger Agri Tech Media det nye kursus-center i Vingsted, hvor Danish Agro Machinery afholder brugerkursus i både mejetærskere og finsnitter - men også i traktorer og GPS-systemer. Rigtig mange tilbyder brugerkursus i GPS-systemer, men de færreste har brugerkursus på traktorer - især som en standard mulighed, når der købes nye traktorer. Og hvorfor hører det til sjældenheder? Hvorfor ser vi traktorer som en brugsgenstand, som "bare" skal løse en opgave - hvorfor bruger vi adskellige millioner kroner på en traktor, som vi ikke får fuld potentiale ud af? Dyk ned i min mening og hør om Danish Agro Machinery tilgang til netop dette område.

Afsnit 38 - Vidensdage 2024 med reduceret planteværn, fokus på digitale løsninger og en smart frontklods med dieseltank

38 min

Afsnit 38 foregår i Vingsted til DM&Es Vidensdage 2024. Kom med og hør om arrangementet, som tiltrækker cirka 400 medlemmer til vidensdeling og netværk - vi møder et par af medlemmerne og et par af indlægsholderne ligesom vi tager en snak med branchedirektøren - og vi tager desuden en snak med Simon fra MO Implements som har et nyt og spændende vægtklods med opbevaringsrum og dieseltank at fortælle mere om.

Afsnit 37- Varde Maskinstation ophører - maskinerne sælges på rekordstor online auktion // Plantekongressen 2024

36 min

Varde Maskinstation ophører og maskinerne skal sælges på rekordstor auktion med over 500 maskinnummer. Vi snakker med Morten fra Varde og Peter fra Kapow auktioner.  Desuden kommer du med til Plantekongres 2024 - 1.600 deltagere har netop brugt 2 dage i Herning på at samle den seneste viden til sig - er det mon noget for dig næste år? Kom med i kongrescenteret.

Afsnit 36 - Hvad er Nitrifikationshæmmere? // Danmark har (igen) fået en nyt traktormærke // Hvordan gik det med nyregistreringer af traktorer i 2023 //

57 min

Velkommen til 2024 - vi snakker med Emil fra Corteva omkring nitrifikationshæmmere - Michael fra Danatek fortæller om Zetor-importen og David fra Semler Agro fortæller om mange nye nummerplader hos John Deere i 2023, ligesom Henrik fra Moni Worldwide fortæller om Deutz-Fahrs rasende fremskridt på det danske marked.

Afsnit 35 - Special-afsnit: Kom med på tur i roemarken på Sjælland og Lolland

56 min

Foruden en køretur rundt på Sjælland og Lolland til roeoptagere, så snakker jeg også med Flemming Hedegaard om Danmarks nye rådgivningsvirksomhed, FH Agro, samt den danske Deutz-Fahr importør, Moni World Wide omkring deres forholdvis nye udlejningskoncept. Vi skal besøge Dalmose Vognmandsforretning på Sjælland, Lærkesminde på Lolland og du kommer til at høre lidt om den - til tider - frusterende planlægning, som alligevel ikke bliver til noget på grund af vejret. Charmen ved branchen ;) Link til filmen om den 36 meter Bomech slangebom vi snakker om i dette afsnit: https://www.youtube.com/watch?v=YTGyjIIbg5M Link til filmen fra Dalmose Vognmandsforretning, som vi snakker om i dette afsnit: https://www.youtube.com/watch?v=WU5n5uBoFKI

Afsnit 34 - En uge i det Orange Lyn - Special-afsnit

1 hr 1 min

Afsnit 34 af Førerhuset er endnu et special afsnit - du kommer med på passagersædet i det Orange Lyn i uge 41. Turen går blandt andet til Sønderjylland, hvor du kommer med i marken hos Bredebro Maskinstation, Gads Maskinstation samt Sandallund Maskinstation. Men vi kommer også i kartoffelmarken i det midt- og østjyske.

Afsnit 33 - Agritechnica 2023

41 min

Afsnit 33 er et ægte Agritechnica special afsnit. Du kommer med til Agritechnicas pressemøde anno 2023, som afholdes i Kassel. Her møder vi pressechefen, som taler dansk, idet Malene er født og opvokset i Danmark - og i dag sidder hun hos tyske DLG, som er organisationen bag Agritechnica og skal blandt andet styre de over 1.000 journalister, som besøger verdens største landbrugsmaskinudstilling: Agritechnica 2023. Udstillingen er i øvrigt udsolgt med.... ja hvor mange udstillere er der på Agritechnica 2023? Hvor mange af dem er danske udstillere? Hvor mange haller, antal traktorer og  gæster kan vi forvente. Få svaret i denne uges udgave af Førerhuset.

Afsnit 32 - Fit for 55 - CO2 neutrale landbrugsmaskiner // Kendt traktormand skifter mærke // Nyhederne står i kø

43 min

I 2055 skal vi gerne være CO2 neutrale i EU - "Fit for 55" kalder EU programmet, som blandt andet får konsekvenser for produktionen af landbrugsmaskiner i EU. Vi har besøg af Gerth Holm fra DM&E på Passagersædet, som gør os klogere på alt det som sker i EU, og som påvirker vores hverdag. En kendt traktor-mand skifter mærke - hør hvem det er i Agri Tech News, hvor vi også vender et nyt joystick-styring til Manitou teleskoplæssere.

Afsnit 31 - Hvad gør vores motorer for at forurene mindre? - forskel på EGR og SCR // Høst-salut med 8 mejetærskere i samme mark // Efterårssåning godt igang i det ganske land

53 min

I afsnit 31 af Førerhuset sidder Karsten G Poulsen på Passagersædet og gør os klogere på de miljøteknologier, som hjælper vores motorer med at forurene mindre. Karsten arbejder som serviceinspektør hos den danske Claas-importør, Danish Agro Machinery. Desuden snakker vi med Smedsgård Agro, som har lavet en fin høst salut med 8 mejetærskere i samme mark. Vi kommer også med Hans Peter ud og så hvede en sen efterårsaften i det sønderjyske.

Afsnit 29 - Gode råd til skårlægning og høst af korn // Hvad skal du kigge efter i din nye kommende sprøjte // Farm Progress Show med nyheder // Sulky gødningsspreder udgår og erstattes

1 hr 3 min

Afsnit 29 af Podcasten Førerhuset: - Nyheder fra Farm Progress Show - Sulky gødningsspreder udgår - erstattes af SKY Agriculture, og den danske importør, Semler Agro A/S forventer at de første spreder kommer hjem i 2024. - Høst af skårlagt vårbyg med Holmager Økologi - Torben fortæller om gode erfaringer med skårlægning af korn. - Erik Jørgensen fra fortæller om de selvkørende skårlægger-erfaringer - Søren og Christian fra VKST sidder på passsagersædet, hvor vi snakker om køb af sprøjte.

Afsnit 28 - Har du kigget på din traktors data - der er mange penge at spare // Hvordan det ser ud med halmbjergningen i høsten 2023 // Sjællandsk Gods er halvvejs med høsten // Flere spionbilleder fylder internettet

1 hr 6 min

Har du kigget på din traktors data for nylig? Altså eksempelvis hvor mange tomgangs-timer du har om året? Kasper Kjær fra KHL er med på passagersædet og fortæller, at der faktisk er utrolig mange penge at spare, ved at have fokus på tomgangstimer - har du fokus på det ? Vi tager en høststatus ved tre halmproducenter fra Sjælland, Fyn og Jylland, for at høre status på den umulige halmbjergning anno 2023. Ejvind fra Bonderup på Sjælland er halvvejs med høsten - men langt fra i panik over det. Og så vender vi flere spion-billeder af kommende maskinnyheder. Desuden snakker vi om de nyeste film på Agri Tech Medias YouTube-kanal.

Afsnit 27 - Høststatus fra Horsens // Er du opmærksom på bedriftens skjulte værdier?

32 min

I afsnit 27 af Førerhuset gæster Jes Axel Kruchov fra Strom Advokatfirma passagersædet, hvor vi skal tale om bedriftens skjulte værdier - for mon ikke der er et eller andet du har overset? Se mere på Storm Advokatfirmas hjemmeside: https://stormadvokatfirma.dk/specialer/landbrugsadvokat/bedriftens-skjulte-vaerdier/?_gl=1*1d0gy6r*_up*MQ..&gclid=Cj0KCQjwoeemBhCfARIsADR2QCsmJQ0HnSx5ws1jKYgBvmzbLxjuTSKpMA8saQbgGFXQURrOwpyi1EcaAlDBEALw_wcB Desuden får vi en høststatus fra Horsens, hvor Mads fra Stranholt giver en status på høstarbejdet, da jeg er med ude og høste vårbyg fredag aften den 11. august.

Afsnit 26 - Nordjysk maskinstation køber kollega // SIP er klar med over 10 meter triple skårlægger // Nu må du snart køre lovligt på landevejen med din bæltemejetærsker

51 min

I afsnit 25 får jeg besøg af Gerth fra DM&E på Passagersædet, som skal fortælle om hvordan det nu meget snart er fuld lovlig i Danmark for en bæltemejetærsker at køre på offentlig dansk landevej. I AgriTech News fortæller Hans Mikael fra den danske SIP-importør, at man er på vej med et 10,2 meter tripleskårlæggersæt med både crimper og bånd, og endelig fortæller Ulrik fra Vog Maskinstation om opkøbet af en nordjysk kollega.

Afsnit 25 - Høststatus fra Lolland og Nordjylland // Gode tips og tricks til din hybridmejetærsker

48 min

Podcasten Førerhuset sætter i afsnit 25 fokus på hybridmejetærsker og indstilling af dem - det sker i selskab med Niels fra Claas, som har indtaget passagersædet. Han har gode tips og trips til høst med en hybridmejetærsker. Desuden tager vi en status på høsten - for hvis man følger Agri Tech Medias snapchat kanal (hvis du ikke allerede gør - så gå ind og tilføj: agritech-media) får man måske fornemmelsen af, at høsten er langt på eksempelvis Lolland - men jeg snakker med en lollandsk landmand som blot har høstet 8 procent af sit areal - meget af det er slet ikke modent endnu. Så rolig - mon ikke vi når høsten også i 2023.

Afsnit 24 - 900 hektar med én mejetærsker // Gode fif til rotormejetærskeren // Bigballepresser på landsdækkende demo-tur // Ny Xerion præsenteret

59 min

I denne udgave af Førerhuset skal du med ud og høste i en nye John Deere X9 1100 hos Rosenbjerg på Lolland - Hans Henrik skal høste 900 hektar i år med den nye maskine. Hør hvordan det går.  MI er begyndt med en demo-tur for Kuhn SB bigballepresseren i samarbejde med 3 forhandlere - hør om presserens egenskaber, som Christian fra MI fortæller mere om. Claas har præsenteret en ny Xerion-generation, den dukker vi ned i. På Passagersædet sidder Niels Petersen denne gang og fortælle om gode råd og fif til rotormejetærskeren for den kommende korn høst.

Afsnit 23 - Høst mellem bygerne // Få podcast-fordele med nyt Case IH GPS-system // Høst-status fra Slovakiet - samt frøhøsten i Danmark slog alle rekorder

1 hr 3 min

I afsnit 23 finder du ud af, at det faktisk kan betale sig at lytte til podcasten Førerhuset - du kan nemlig spare kroner og øre, hvis du er interesset i Case IH's nyeste løsning, hvor de markgrænser automatisk hopper ind i dit GPS-mangement system. Hør mere i Agri Tech News. Vi får også en høststatus fra Slovakiet, hvor et dansk høsthold er igang med flere tusinde hektar korn og raps. Birthe fra DLF giver også et overblik over førhøsten i den østlige del af Danmark, og endelig kan du se frem til passagersædet, hvor Thorsten fra New Holland giver tips og tricks til indstillinger af en rystemejetærsker.

Afsnit 22 - Kender du dit mejetærskerspild? // Høststatus i vinterbyggen // Skal du etablere efterafgrøder inde høst?

40 min

I afsnit 22 af Førerhuset er det Christian Rabølle fra Vkst, som indtager passagersædet, hvor vi snakker om mejetærskerspild - for spilder du for meget, eller for lidt med din mejetærsker, og har du taget aktiv stilling til dit spild? Christian gør os klogere. Så tager vi også en høst-status på vinterbyggen høsten hos to jyske bedrifter - henholdsvis Krarup Nygaard på Salling samt Lykousminde i Løgumkloster. Vi snakker også om etablering af efterafgrøder INDEN høst.

Afsnit 21 - Skårlægning eller direkte høst? // Gyllevogn med elektrisk hjultræk i Danmark // Borgeby slog alle rekorder

45 min

I afsnit 21 af Førerhuset besøger Søren Geert-Jørgensen fra VKST passagersædet, og gør os klogere på skårlægning eller direkte høst - ikke blot af raps, men også af korn. Og han fortæller blandt andet, at det rent faktisk kan være en fordel at skårlægge nogle af sine raps, for at optimere høsten for mejetærskeren mest muligt. Vi snakker også med Mathias Sønderlund om den Joskin gyllevogn med elektrisk hjultræk, som han havde med på Landsskuet 2023 i Herning. Niels Petersen fra Case IH fortæller om den nyeste rundballepresser fra Case IH, som ligeså var på Landsskuet i Herning. Vi vender også Borgeby 2023 - hører mere om ProSeed fra Väderstad, den nye Case IH Optum 340, som allerede er solgt i 7 enheder i Danmark samt nyheder fra tyske Krampe.

Afsnit 20 - Høsten er begyndt // Har du styr på, hvad du skal gøre ved arbejdsulykker? // Dansker på irsk maskinstation // Kommende nyheder i spion-billeder

46 min

I afsnit 20 af Førerhuset fortsætter vi høst-temaet. Vi snakker med Agrifos på det vestlige Lolland, som begyndte høsten 2023 i torsdags. På Passagersædet sætter advokat Charlotte Marie Schmidt Christensen sig til rette og fortæller om arbejdsulykker, som vi skal være særlig opmærksomme på i den kommende travel høst-tid. Jakob Bekhøj er taget fra en dansk maskinstation til en irsk for at hjælpe med ensilering af græs i en måneds tid - vi hører mere om forskellene på danske maskinstationer og irske. Henrik Hansen fra Moni World Wide fortæller mere om den danske Deutz-Fahrs importørs kommende indtog på det svenske marked, og endelig kigger vi lidt i krystalkuglen for kommende maskinnyheder, igennem spion-billeder, som lige nu vrimler frem på internettet. Læs mere om arbejdsulykker i landbruget her: https://stormadvokatfirma.dk/specialer/erstatning-og-personskade/arbejdsskader/arbejdsulykker-i-landbruget/

Afsnit 19 - Nedtælling til høst på Passagersædet - har du styr på dine høstrutiner? // Dansk Samson Agro med spredenyheder // Hvordan gik Dansk Markdemo?

45 min

Afsnit 19 af Førerhuset med Flemming Hedegaard på Passagersædet, hvor vi laver en nedtælling til høst (kornhøsten): I de kommende 7 uger - indtil august - er der udelukkende fokus på høst på Passagersædet - glæd dig til at blive inspireret. Vi begynder i dette afsnit med Flemming Hedegaard. I AgriTechNews snakker vi om Dansk Markdemo, som du kan se meget mere om i filmen på Agri Tech Medias YouTube-kanal. Desuden fortæller Samson Agro fortæller om spredenyheder.

Afsnit 18 - Hvad er dine krav til service-niveau ved køb af maskiner? // 3 aksler og 20.000 liter i sprøjten // JCB stormer frem på de danske marker

55 min

Afsnit 18 udkommer dagen før Dansk Markdemo - derfor er der selvsagt fokus på det i afsnittet - for der kommer faktisk mange spændende maskiner til den 2 dags kørende markdemonstration. På Passagersædet tager vi sidste del af maskinhandel-temaet. Denne gang er det Cluas og Thomas fra DM&E, som fortæller om de ting man også skal huske at få skrevet ned - de måske knap så håndgribelige områder, så som krav til service-niveau. Peter fra Brøns Group fortæller om JCB's større og større popularitet på de danske marker, Jens fortæller om en nye 3 akslet 20.000 liters Dammann-sprøjte og endelig giver Erik den ugelige status fra Dansk Markdemo. Vær klar til at blive inspireret igennem dine øregange.

Afsnit 17 - Hvad er din maskinstrategi med de højere omkostninger? // 13 meter skårlæggere indtager Danmark // Skræddersy din næste Massey Ferguson

49 min

I afsnit 17 af Førerhuset fortsætter vi snakken om køb af maskiner - denne gang indtager Søren Geert Jørgensen og Christian Rabølle fra VKST passagersædet, og giver gode råd til sin maskinstrategi - for omkostningerne er steget med op til 1.000 kr. pr hektar - og det tvinger os til at tænke os ekstra godt om!  Vi ser tilbage på weekendsfilm om det lidt specielle gylle-setup hos Brobak Landbrug i det nordjyske - som du kan komme ud og se LIVE i marken fredag den 16. juni. I Agri Tech News fortæller Bo fra Massey Ferguson, om hvordan det nu er muligt at skræddersy sin Massey Ferguson direkte fra fabrikken. Robert fra MI fortæller om de mange Kuhn 13 meter skårlæggere, som har indtaget Danmark og endelig giver Erik den ugelige update på Dansk Markdemo, som afholdes i næste uge.

Afsnit 16 - Advokatens råd, når en maskinhandel går skævt // Ny radrense-import til Danmark // Seneste update fra Dansk Markdemo // Ny dæk-dimission fra kendt dækmærke

49 min

I Afsnit 16 fortsætter vi med fokus på snyd i maskinhandler - denne gang sidder Advokat Andreas fra Storm Advokatfirma på passagersædet, og gør os klogere på den juridiske del i sådan en sag. Det lyder tørt og kedeligt, men bare rolig - dét er det slet ikke. I Agri Tech News fortæller vi om en ny import af radrenser i Danmark fra MI, et ny dækdimension fra NDI og seneste update fra Dansk Markdemo, hvor det denne gang er Kasper fra KHL der fortæller om det plantefaglige, som foregår til demonstrationen. 

Afsnit 15 - Snydt i en traktor-handel - kan det undgåes? // Nyt mejetærsker-mærke til Danmark // Ny irske græsgreb er kommet til landet

42 min

I Afsnit 15 af Førerhuset er det Flemming Hedegaard fra Byggeri & Teknik i Herning, som udtager passagersædet. Vi taler om at blive snydt i en traktor-handel - for problemet er vist større end enkelte sær tilfælde i Danmark. Hvordan kan det undgås? Hør hvad Flemming fortæller, og i Afsnit 16 af Førerhuset kommer en jurist med gode råd og vejledning om præcis samme emne. Vi taler med Finn Laursen fra New Holland omkring testen af den nye New Holland T7.300, som netop er blevet publiceret på Agri Tech Medias YouTube-kanal - han kan fortælle, at der allerede er solgt 20 af den nye traktormodel i Danmark.  I Agri Tech News snakker jeg med Martin fra MB Maskiner, som har fået importen af et nyt mejetærsker-mærke i Danmark. Simon fra MO Implements fortæller om et nyt redskabsmærke, der kan hjælpe med stakkørsel i blandt andet den aktuelle græs-sæsonen, og endelig giver Erik fra Dansk Maskinhandlerforeningen en update på Dansk Markdemo - ét af temaerne er nemlig dæk-teknologi. 

Afsnit 14 - Undgå sygdom grundet majsfrø bejdsemiddel // Hvilken nummerplade skal du have på traktoren? // Dansk Markdemo rykker nærmere

41 min

I afsnit 14 sidder Gerth fra DM&E giver et overblik over de forskellige nummerplader der kan sættes på traktorer - og hvornår en traktor skal have en nummerplade monteret. Desuden fortælle han om et høj aktuelt problem med Korit, som er et bejdsemiddel til nogle majsfrø - for det kan gøre os syge, hvis ikke vi passer ordentligt på! I AgriTechNews fortæller Mikkel fra Vinderup Maskiner desuden om et kommende grovfoder-arrangement de holder sammen med Traktor & Høst, og Erik fra Dansk Maskinhandlerforening giver en status på Dansk Markdemo.

Afsnit 13 - SmartSpraying fra BASF // Tyveri-sikring af GPS-hatte // Stort sprøjte-arrangment hos VKST // Det europæiske traktormarked

39 min

I afsnit 13 indtager Jesper Kystgaard fra BASF passagersædet - han fortæller om det  samarbejdet mellem BASF og Bosch, hvor man har udviklet SmartSprayer - desuden bliver vi også klogere på BASF. Christian fra VKST fortæller om det store sprøjte-arrangment hos VKST. Dan fra Noovall fortæller om den nye sikring mod tyveri af GPS-hatte, og desuden kigger vi nærmere på det euroæiske traktormarked, hvor der netop er kommet friske tal for 2022 i hele Europa.

Afsnit 12 - Hvad er EU Typegodkendelse? // Nyt bindeapperat på Krone BigPack // Ny bestseller fra Lemken // Udsolgt af Fendt 700-serie

53 min

I afsnit 12 går vi i dybden med EU Typegodkendelse - for hvad er det for en størrelse, og hvorfor skal vi vide noget om det? Kenneth fra Krampe gør os klogere på emnet, og gør os samtidigt klogere på Krampe - for hvad er det for en vogn-producent? I AgriTechNews fortæller Claus fra Brøns Group om opdateringer til Krone BigPack, ligesom Nis fra Lemken fortæller om den nye Lemken Solitair-generation. Peter fra Fendt gør os desuden klogere på den nye Fendt 700-serie, som Agri Tech Media netop har testet topmodellen af - se den fulde test af Fendt 728 her: https://www.youtube.com/watch?v=PNMrn_iyAuQ&t=4s

Afsnit 11 - God karma i trafikken // 14 New Holland-traktorer i én thybo-handel // Ny rotorharve indtager Danmark // Ny majssåmaskine klar i hopetal //

41 min

I Afsnit 11 af podcasten Førerhuset kommer Flemming Hedegaard fra Byggeri & Teknik og sætter sig på passagersædet. Han fortæller om god karma, når vi bevæger os i trafikken med landbrugsmaskiner - for selvom foråret 2023 er presset, er vi nok nød til at tænke os ekstra grundig om i øjeblikket. I AgriTechNews fortæller Steen Lerche-Hansen fra Pöttinger om et nyt rotorharve-såsæt, som er ved at indtage de danske marker. Arne Gejl fra Weko-Agro fortæller om nye enkornssåmaskiner fra den tyske producent, og endelig fortæller Morten fra Kløv Maskinstation om de 14 New Holland-traktorer han har købt ved J.Hundahl. 

Afsnit 10 - Pløjning i flere dybder // Nyt redskabsmærke til ny forhandler // Lille sprøjte med stor betydning og meget mere

53 min

I Afsnit 10 af podcasten Førerhuset kommer Jens Iversen fra Ploveksperten og sætter sig på passagersædet. Han fortæller generelt om plovindstillinger, hvorfor det er vigtigt, også fortæller han om pløjning i forskellige dybder - forvirret? Det giver mening til sidst i afsnittet. I AgriTechNews fortæller Carsten fra Midt Vest Maskiner om den nye Farmet-import, og Kristian Møller fra Ag Precision fortæller om en lille sprøjte med stort potientiale.  Endelig fortæller Søren Holm fra MO Implements om Gaspardo-gødningsspreder. Moni Worldwide - som er den danske importør af Deutz-Fahr, får fra den 1. januar 2024 også importen af Deutz-Fahr i Sverige. Det vender vi også - men hele forklaringen ligger på YouTube i den seneste film fra Agri Tech Media:  https://www.youtube.com/watch?v=3Xx02Sy8kEE&t=370s

Afsnit 9 - Status på forårs-arbejdet 2023 // Konsekvenser for brud på forsuringsregler

1 hr 9 min

Afsnit 9 af Førerhuset bliver et status-afsnit. Et afsnit, hvor vi ringer rundt til tre landsdele i Danmark, for at høre om status på forårsarbejdet - hvor langt man er i marken. Eller rettere: hvor langt man ikke er kommet. Forårsarbejdet 2023 lader nemlig vente på sig - det kræver is i maven, at vente på det rette såbed, og vi tager en snak om hvad der betyder mest: Så-dato eller så-bed?  Jonas Ellitsgaard fra Vendsyssel har endnu ikke sået en kerne i 2023. Morten Olesen fra DLM på Sjælland er først lige gået igang med tilsåning af 1.500 hektar i foråret. Hos Klemen Pedersen på Kibæk Maskinstation i det midtjyske har man for første gang i mange år kørt hele påsken, og hos Lindy Nielsen er der stadig store mængder sne - Lindy bor dog hverken på Sjælland eller i Jylland. På Passagersædet kommer Kasper Kjær Jensen fra KHL og fortæller om opfølgning om gylleforsuring fra Førerhuset afsnit 6.

Afsnit 8 - Pas på Svovlbrinte fra gylle-damp // Sprøjte-demo // Elektrisk succes

44 min

Afsnit 8 af Førerhuset er måske ét af de vigtigste afsnit, hvis du i foråret 2023 skal enten ud og rører gylle, kører biogas-gylle eller i det hele taget på et tidspunkt kommer i nærheden af specielt en grise-stald, og måske skal lukke gylle ud. Vi snakker om svovlbrinte på Passagersædet med Kurt Mortensen fra Byggeri & Teknik, som sammen med Seges har sat gang i kampangen "Better Safe than Slurry" Læs meget mere her:  https://www.seges.dk/da-dk/fagomraader/arbejdsmiljoe/sikkerhedspakke_better_safe_than_slurry Desuden fortæller Martin Kongsgaard fra Herborg Maskinforretning om den elektriske succes fra John Deere i form af eAutoPowr, som er blevet godt modtaget i Danmark - det hænger godt sammen med testen af John Deere 8R 410 eAutoPowr, som Agri Tech Media publiceret i lørdags på YouTube.  Christian Rabølle fra VKST på Sjælland fortæller om sprøjte-demo den 10 maj: https://vkst.dk/events/tildelingskursus-fokus-paa-goedning-og-saasaed-soroe-2023-2/ Søren Holm fra MO Implements fortæller om en ny type majssåmaskine fra Gaspardo, og Steen Lerche-Hansen fra Pöttinger fortæller om nye snittervogne fra den østriske producent, som rammer landet til første slæt græs.

Afsnit 7 - Hvorfor skal vi placere gyllen forud for majssåning? // Den europæiske traktorproduktion // Dansk Markdemo tegner til at blive en succes

47 min

I afsnit 7 af Førerhuset dykker vi ned i præcisionsgyllekørsel i form af gylleplacering forud for majssåning. Hvorfor er det vi skal gøre det? Og er der nogle gode råd, til de mange maskinstationer i Danmark, som kaster sig ud i projektet for første gang. Kasper Kjær Jensen fra KHL fortæller om baggrunden for placering af gylle før majssåning, samt Anders og Emil Gad fra Gads Maskinstation fortæller om tips og tricks til at komme igang - de er netop begyndt på deres sæson nummer 16. Desuden snakker vi med Anders, direktør hos Bredal, som netop er blevet solgt til samme investeringsfond, som også ejer Bogballe. Vi dykker ned i tallene for traktorproduktion i Europa - i forbindelse med John Deeres milepæl med produktion af traktor nummer 2 million på samme traktor-fabrik. Erik Nissen fra Dansk Maskinhandlerforeningen fortæller om Dansk Markdemo, som tegner til at blive en succes. Den afholdes i uge 24 nær Kolding. Desuden fortæller Lars Vestergård fra Vredo Danmark omkring en ny type placeringsnedfælder, som netop er kommet på det danske marked.

Afsnit 6 - Forsuringsregler // BigBud // mejetærskersalg og meget mere

44 min

I afsnit 6 af Førerhuset dykker vi ned i forsuring af gylle sammen med Kasper Kjær fra KHL, som er gæst på Passagersædet. Desuden flyver vi en tur til USA og hører mere om BigBud. Vi snakker med Steen fra Pöttinger og Harvest Assist. Christian Holst fra Johs Mertz fortæller om et forrygende mejetærskersalg i 2022, og endelig er FMR Maskiner blevet Deutz-Fahr forhandler - igen.

Afsnit 5 - har du styr på trafik-sikkerheden?

53 min

I afsnit 5 af Førerhuset er der gået ren traktor-nyheder og trafik-sikkerhed i den. Valtra Q305 er blevet testet og test-filmen ligger på Agri Tech Medias YouTube-kanal. I Agri Tech News er der nyheder fra Case IH, John Deere og New Holland. Alle med spændende nyheder for det danske marked. På passagersædet sidder Gerth fra DM&E (Danske Maskinstationer & Entreprenører) og fortæller om trafiksikkerhed - dispentation til gyllekøretøjer og andre trafik-områder, som er rart at kende til her i forårsarbejdet - eller det begyndende forår, nogle steder. 

Afsnit 4 - Er din gødningsspreder indstillet korrekt?

45 min

I afsnit 34af Førerhuset skal vi høre om en tyske Fendt, som netop har præsenteret en brint-traktor. Case IH og MacDon er til høsten 2023 klar med et nyt samarbejde, og John Deere præsentere nu wide-screen terminaler i 7R, 8R og 8R-serien til sæson 2024. Desuden kigger vi nærmere på Nexat, som nu også skal til at køre gylle med 30 kubikmeter ad gangen. På passagersædet kommer Michael Lond fra Bogballe med et overblik over indsåning og indstilling af gødningssprederen forud for sæsonen.  Vi kigger også tilbage på den første måned med Agri Tech Media, som har nået nogle ret høje seer- og lyttertal.

See all 53 episodes

–

0 ratings from members

5
4
3
2
1

Rate this podcast

Log in to rate and review the shows you listen to.

No reviews yet — be the first member to rate "Førerhuset".

This podcast, its content and its artwork are not owned by, affiliated with, or endorsed by Castquire.

Keep listening

Discover more podcasts like this.

Up next

  1. Nothing queued. Use + Queue on any episode to line it up.

0:00 0:00