Skip to content
K-Live cover art

DR

K-Live

A News and Arts podcast

Good podcast? Give it some love!

About the show

K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med begejstring, indsigt og en kritisk tilgang.

Newest episodes

Hvordan laver man en koncert i 2026?

57 min

To danske musikere kritiserer en musikkultur, hvor idealerne i stigende grad minder om elitesportens. En musikkultur, hvor der bliver mindre plads til at fejle, eksperimentere og lykkes på andre måder. Men hvad er egentlig en vellykket koncert? Og risikerer vi at miste noget af musikkens kunstneriske værdi, når alt skal optimeres? I dagens K-Live undersøger vi, hvad vi forventer af livekoncerten i en tid domineret af store arenashows. Vi skal også forbi Danmarks største metalfestival, Copenhell, som er havnet i et djævelsk stormvejr efter festivalens booking af Marilyn Manson. Vært: Morten Runge. Medvirkende: Magnus Møller, kulturjournalist på K-Live. Anja Mølle Lindelof, lektor i kulturformidling og kulturledelse ved Roskilde Universitet. Lars Bukdahl, litteraturanmelder ved Weekendavisen. Anna Lidell, komponist, grundlægger af Sleeve og tidligere forperson for Koda og Autor. Frederik Strand, ph.d. i politihistorie og museumsleder på Politimuseet i København. Katrine Stevnhøj, specialkonsulent i Udenrigsministeriet og ph.d. i russisk opposition og protester. Producer: Casper Dyrholm. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Er musik en konkurrencesport?

57 min

Da Politiken bragte et stort portræt af den musikalske performance-coach Kristian Koch, fik det to danske musikere til tasterne. I et debatindlæg, som de har delt på Instagram, kritiserer de en stadig mere præstationsorienteret tilgang til musik. De mener, at musikbranchen i stigende grad måler kunstnerisk succes på præstation, effektivitet, publikumstal og økonomisk vækst - frem for kunstnerisk værdi, kreativitet og glæden ved at skabe musik. Vi får besøg af de to musikere i dagens program, hvor Anmelderne bladrer gennem den nye arbejdersangbog. Vært: Morten Runge. Medvirkende: Soffie Viemose, musiker og adjunkt ved Rytmisk Musikkonservatorium. Marie Koldkjær Højlund, komponist, musiker og lektor ved Aarhus Universitet. Mathias Sindberg, journalist på Information. Henrik Marstal, musiker, sangbogsredaktør og forfatter. Producer: Casper Dyrholm. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Er Rane Willerslev den rigtige leder af Nationalmuseet?

57 min

Skal Rane Willerslevs foreløbigt ni år på Nationalmuseet huskes for Jim Lyngvilds vikinger eller de fire fyringsrunder? Og er han rette m/k på posten? Vi skal også finde ud af, hvorfor Asien skal have sin egen Eurovision, hvordan man lærer at se langsomt på billedkunst, hvordan tv-serier påvirker vores studievalg, og hvordan man bruger danskhed som retorisk figur. Vært: Morten Runge. Medvirkende: Marcus Rubin, kronikredaktør på Politiken. Thomas Bloch Ravn, tidligere på Den Gamle By og formand for Nordjyllands Kystmuseum. Lisanne Wilken, lektor i europastudier ved Aarhus Universitet. Cecilie Monrad, konsulent i kultursundhed og forfatter. Jochen Kinast, ph.d. i kommunikationsvidenskab og gæsteforsker ved Københavns Universitet. Janus Beyer, retoriker. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Similar podcasts

All episodes

The newest 50 of 563 episodes

Hvordan laver man en koncert i 2026?

57 min

To danske musikere kritiserer en musikkultur, hvor idealerne i stigende grad minder om elitesportens. En musikkultur, hvor der bliver mindre plads til at fejle, eksperimentere og lykkes på andre måder. Men hvad er egentlig en vellykket koncert? Og risikerer vi at miste noget af musikkens kunstneriske værdi, når alt skal optimeres? I dagens K-Live undersøger vi, hvad vi forventer af livekoncerten i en tid domineret af store arenashows. Vi skal også forbi Danmarks største metalfestival, Copenhell, som er havnet i et djævelsk stormvejr efter festivalens booking af Marilyn Manson. Vært: Morten Runge. Medvirkende: Magnus Møller, kulturjournalist på K-Live. Anja Mølle Lindelof, lektor i kulturformidling og kulturledelse ved Roskilde Universitet. Lars Bukdahl, litteraturanmelder ved Weekendavisen. Anna Lidell, komponist, grundlægger af Sleeve og tidligere forperson for Koda og Autor. Frederik Strand, ph.d. i politihistorie og museumsleder på Politimuseet i København. Katrine Stevnhøj, specialkonsulent i Udenrigsministeriet og ph.d. i russisk opposition og protester. Producer: Casper Dyrholm. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Er musik en konkurrencesport?

57 min

Da Politiken bragte et stort portræt af den musikalske performance-coach Kristian Koch, fik det to danske musikere til tasterne. I et debatindlæg, som de har delt på Instagram, kritiserer de en stadig mere præstationsorienteret tilgang til musik. De mener, at musikbranchen i stigende grad måler kunstnerisk succes på præstation, effektivitet, publikumstal og økonomisk vækst - frem for kunstnerisk værdi, kreativitet og glæden ved at skabe musik. Vi får besøg af de to musikere i dagens program, hvor Anmelderne bladrer gennem den nye arbejdersangbog. Vært: Morten Runge. Medvirkende: Soffie Viemose, musiker og adjunkt ved Rytmisk Musikkonservatorium. Marie Koldkjær Højlund, komponist, musiker og lektor ved Aarhus Universitet. Mathias Sindberg, journalist på Information. Henrik Marstal, musiker, sangbogsredaktør og forfatter. Producer: Casper Dyrholm. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Er Rane Willerslev den rigtige leder af Nationalmuseet?

57 min

Skal Rane Willerslevs foreløbigt ni år på Nationalmuseet huskes for Jim Lyngvilds vikinger eller de fire fyringsrunder? Og er han rette m/k på posten? Vi skal også finde ud af, hvorfor Asien skal have sin egen Eurovision, hvordan man lærer at se langsomt på billedkunst, hvordan tv-serier påvirker vores studievalg, og hvordan man bruger danskhed som retorisk figur. Vært: Morten Runge. Medvirkende: Marcus Rubin, kronikredaktør på Politiken. Thomas Bloch Ravn, tidligere på Den Gamle By og formand for Nordjyllands Kystmuseum. Lisanne Wilken, lektor i europastudier ved Aarhus Universitet. Cecilie Monrad, konsulent i kultursundhed og forfatter. Jochen Kinast, ph.d. i kommunikationsvidenskab og gæsteforsker ved Københavns Universitet. Janus Beyer, retoriker. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Fra kedsomhedsknap til panikknap?

57 min

Nationalmuseet er i krise - to store fyringsrunder på ét år, svigtende besøgstal og utilfredse akademiske medarbejdere. Har Rane Willerslevs oplevelsesøkonomiske linje været en fiasko, eller er problemet strukturelt? Parnasset byder på en kavalkade af årets bedste råd fra de medvirkende kulturpersoner. Vært: Morten Runge. Medvirkende: Rasmus Faber Lundberg, redaktør på Kulturmonitor. Alexander Rich, magasinredaktør på ATLAS. Mathias Broe, filminstruktør. Kristina Stoltz, forfatter. Niels Erling, kunstnerisk leder på Betty Nansen Teater. Jane Mylenberg, kulturkonsulent. Felix Katzenelson, kulturjournalist og forfatter. Liv Helm, forfatter og teaterinstruktør. Line Miller, forlagsdirektør. Louise Alenius, komponist. Ina Miriam Rosenbaum, teaterinstruktør og forfatter. Søren Schauser, lektor ved Det Kongelige Musikkonservatorium. Eva Tind, forfatter og kunstner. Esben Weile Kjær, billedkunstner. Michael Schøt, komiker og leder af Comedy Zoo. Marc-Christoph Wagner, chef for Louisiana Channel. Jo Hedegaard, billedkunstner. Katrine Wiedemann, teaterinstruktør. Simon Pasternak, skønlitterær chef på Gyldendal. Elias Sadaq, digter og dramatiker. Anne-Cathrine Riebnitzsky, forfatter. Kristoffer Hegnsvad, filmskolerektor. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Kan politikerne regulere de sociale medier, som de selv er afhængige af?

57 min

Når Rosa Lund føder en blodrød babydukke, følger flere hundredtusinder med på sociale medier. Platformene er blevet helt centrale for politikernes mulighed for at nå ud til vælgerne og promovere sig selv. Men kan politikerne virkelig regulere de sociale medier, som de selv er så afhængige af? Det undersøger vi i dagens K-Live, hvor vi også ser nærmere på Rigsrevisionens kritik af Det Danske Filminstitut og Naser Khaders kritik af det nye Fadervor. Vært: Morten Runge Medvirkende: Johan Farkas, adjunkt i medievidenskab ved Københavns Universitet Rosa Lund, retsordfører i Enhedslisten Biayenda, kunstner Naser Khader, præst Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Producer: Casper Dyrholm Redaktør: Lasse Lauridsen

Hvad gør Borgens SoMe-krigere ved den offentlige samtale?

57 min

Bevæbnet med kameraer, clip-on-mikrofoner og gode idéer forsøger en ny generation af pressemedarbejdere at få danske politikere til at gå viralt. En ny DR-serie sætter fokus på Christiansborgs SoMe-krigere, og i dagens K-Live undersøger vi, hvordan de er med til at forme den offentlige samtale. Vi skal også se nærmere på vores fascination af ydmygelse i denne uges Popsmart. Vært: Morten Runge Medvirkende: Shuki Foighel, politisk rådgiver og SoMe-rådgiver i Enhedslisten Emma Moos, SoMe-rådgiver i Liberal Alliance Jakob Steen Olsen, kulturkommentator og teaterredaktør på Berlingske Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet Anders Høeg Nissen, vært på podcasten SCIFI SNAK Producer: Casper Dyrholm Redaktør: Lasse Lauridsen

Norske Marstein rapper på syv sprog

57 min

"Vores kulturliv ville blive rigere, hvis vi danskere, nordmænd og svenskere kunne forstå hinandens sprog". Det mener det 24-årige norske stjerneskud Marstein, som har udgivet en plade fyldt med både norsk, svensk og dansk sprog på sangene. Og med tværskandinaviske samarbejder med Tobias Rahim og svenske Yasin. Den populære norske rapper Marstein er lige nu aktuel med albummet 'YAP'. Et album hvor han har gæsteartister med fra både Danmark, Sverige og hjemlandet Norge. Og ikke mindst et album hvor han selv rapper på syv forskellige sprog. Vi taler med Marstein om hvorfor han bruger syv sprog i ét nummer. Vært: Linnea Albinus Lande Medvirkende: Jo Almaas Marstein, rapper Jakob Kudsk Steensen, dansk kunstner, aktuel på MoMa Thomas Hestbæk Andersen, direktør Dansk Sprognævn Louise Yung Nielsen, lektor, institut for kommunikation og humanistisk videnskab, RUC Producer: Louise Reumert Redaktør: Lasse Lauridsen

Er populærmusikken ved at blive flersproglig?

57 min

Han rapper på norsk, tysk, hebraisk, arabisk, engelsk, spansk, svensk. Den norske musiker Marstein - på 24 år - som vil bruge sproglige broer til at bringe verdener og kulturer, perspektiver og mennesker (alt det gode) tættere på hinanden gennem musikken. Med sin nye plade er Marstein repræsentant for en bevægelse inden for musikindustrien lige nu, hvor musikere vender sig mod deres modersmål og deres mere lokale regioner end det store, globale musikmarked. Populærmusikforsker Henrik Smith-Sivertsen fortæller om tendensen. Forfatteren Stine Pilgaard er aktuel med romanen Ti vilde heste, som om muligt har fået endnu bedre anmeldelser end hendes forrige. Hella Joof er allerede i gang med at samle filmholdet, som skal lave det næste biografhit. Alberte Clement Meldal fangede den travle forfatter Stine Pilgaard på BogForum i Det' en klassiker. Vært: Linnea Albinus Lande Medvirkende: Henrik Smith- Sivertsen, populærmusikforsker ved Det Kongelige Bibliotek Stine Pilgaard, forfatter Nanna Vestgård, retoriker Thomas Holmby Hansen, journalist Producer: Louise Reumert Redaktør: Lasse Lauridsen

"Ordnani skal da i ordbogen!"

57 min

Det danske sprog mangler ord, mener Torben Sangild og Peter Adolphsen, der med deres nye bog har gjort det til deres mission at få ord som efterfestsomhed, høflighedslike og glæfte ind i den danske ordbog. Derudover spørger vi Tobias Hamann, hvorfor han spejler sig i den tragiske rockstjernekok og eventyrer Anthony Bourdain. Medvirkende: Torben Sangild og Peter Adolphsen, forfattere til Dansk Lakuneordbog Sabine Bretschneider Jochumsen, violinist Noah Umur Kanber, kunstner Tobias Hamann, influencer og kok Magnus Groth-Andersen, medstifter af mediet Spilstrøm Vært: Morten Runge Producer: Anna Correll Redaktør: Lasse Lauridsen

Flere ord, mere virkelighed?

57 min

Når nye ord kommer ind i sproget, er det sjældent, fordi det bliver dikteret af sprogets autoriteter. Vi følger ordenes vej ind i sproget og spørger, om cowboyvinter eller efterfestsomhed har en chance for at blive hverdagssprog. Medvirkende: Thomas Wiben Jensen, lektor i sprog og kognition, SDU Gyrith Ravn, litteraturformidler, -anmelder og projektleder ved Dansk PEN Ane Cortzen, arkitekt og radio- og tv-vært Vært: Morten Runge Producer: Anna Correll Redaktør: Lasse Lauridsen

Har Far og Mor nogensinde været unge?

57 min

Kan man bruge sine forældres erfaringer til noget, og forstår de overhovedet, hvad det vil sige at være ung i dag? Det spørgsmål har filminstruktører leget med i årtier, og nu får vi et dansk doku-bud i "Kollegiet". Vi skal også høre, hvordan teatret kan manipulere og give stemme til de usynlige, og så skal vi fejre en stor litterær nyhed. Vært: Vært: Klara Witt Medvirkende: Niels Ulrik Sørensen: Ungdomsforsker Joni Eika: Forfatter Emil Rostrup: Teaterinstruktør Thomas Levin: Skuespiller Jesper Pedersen: Teaterinstruktør Joakim Garff: Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet Producer: David Turner Redaktør: Lasse Lauridsen

Hvis kollegievægge kunne tale...

57 min

Doku-sæbeoperaen "Nye 2." skabte en helt ny tv-genre i Danmark tilbage i 90erne. Nu vender kameraerne tilbage til Egmontkollegiet, hvor de oprindelige medvirkendes børn er flyttet ind i mellemtiden. Hvad kan serien lære os om ungdomsliv dengang og nu? I Parnasset handler det om vrede som kunstnerisk drivkraft. Vært: Klara Witt Medvirkende: Albert Kure Beckett og Anders Beckett: Medvirkende i "Kollegiet" Katrine Wiedemann: Sceneinstruktør Sebastian Cordes: Filminstruktør Emma Rosenzweig: kunstner Producer: David Turner Redaktør: Lasse Lauridsen

Hvad vil Musk med Odysseen?

57 min

Techmilliardæren Elon Musks nye AI-Odysseen viser, hvordan eposset gang på gang bliver en styrkeprøve for både kunstneriske og ideologiske visioner. Vi dykker ned i Musks Odysseen-projekt sammen med assyriologen Sophus Helle, besøger elitepianisternes højrehånd og spørger, om AGF har brug for ARoS - eller om det er den anden vej rundt. Medvirkende: Sophus Helle, assyriolog, oversætter og forfatter. Rasmus la Cour, forfatter og tidligere nødhjælpsarbejder. Søren Rastogi, klaverprofessor ved Det Jyske Musikkonservatorium. Dominik Falenski, projektleder for Academy for Young Concert Technicians. Benjamin Væhrens, elev ved Academy for Young Concert Technicians. Erik Balch Frisgaard, økonomidirektør på ARoS.

"Ja, AI kan lave gode film"

57 min

Mens AI-debatten raser, er Esther Sofie Hede i gang med at starte et produktionsselskab, der vil producere film med kunstig intelligens. For hende er Elon Musks Odysseen et bevis på, at kunstig intelligens sagtens kan lave spændende film. Verdens største fanfiction-hjemmeside er blevet hacket, og Popsmart maxer ud på årets ord ... maxxing. Medvirkende: Esther Sofie Hede, medstifter af AI-produktionsselskabet Glue Production. Louise Yung, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC. Jonatan Leer, professor i madkultur ved Örebro Universitet. Sofie Rechendorff Andersen, kulturjournalist med kendskab til fanfiction. Vært: Morten Runge. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Skriver Annika Aakjær arbejdersange?

57 min

En ny generation af populære danske sangskrivere gør deres indtog i Arbejdersangbogen. Ved de selv, hvad en overenskomst er, og hvornår bliver en sang til en arbejdersang? Vi skal også høre, hvad skandalen om "Alle elsker Rasmus" kan lære os om fremtiden i underholdnings-tv, og spørge, om politikere i Danmark og England gik unødigt i panik over tv-serien "Adolescence". Vært: Louise Reumert. Medvirkende: Annika Aakjær, musiker og sangskriver. John Meinert Jacobsen, direktør i AOF Danmark og chefredaktør på den ny Arbejdersangbog. Victor Kruse, reporter på K-Live. Lotte Folke Kaarsholm, kulturredaktør på Politiken. Aminata Corr, debatredaktør på Berlingske. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Hvem skal synge om røde flag i dag?

57 min

Arbejdersangbogen fylder 100 og udkommer i en helt ny udgave. Men har vi stadig en samlet arbejderklasse, er der stadig brug for en sangskat med politisk slagside, og kan Andreas Odbjerg og Aphaca lokke nye fællessangere til? I ugens udgave af "Det' en klassiker" fortæller mellemøstforsker Helle Malmvig, hvorfor hun ikke kan slippe Marguerite Duras' "Elskeren". Vært: Louise Reumert. Medvirkende: Henrik Marstal, musiker, forfatter og musikforsker. Helle Malmvig, mellemøstforsker og forfatter. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Til tegnet topmøde på Louisiana

57 min

Art Spiegelman gjorde Holocaust til tegneseriekunst, og Coco så sine venner blive myrdet på grund af tegninger. I dag gæster de begge Danmark, men er tegneserien stadig en vigtig og farlig kunstform? Vi skal også have en forfatters anmeldelse af den nye Siri Hustvedt-dokumentar, høre om TV2's virkeliggjorte Truman Show, der bliver kaldt groft uetisk, og finde ud af hvorfor Danmark er gået skyr-amok. Vært: Linnea Albinus Lande Medvirkende: Victoria Gradert: Reporter på K-Live Nana Balle: Madjournalist og madkommunikationsrådgiver Matthias Wivel: Forperson i Dansk Tegneserieråd og forskningschef på Glyptoteket Torben Chris: Komiker Kristina Stoltz, forfatter Producer: David Turner Redaktør: Lasse Lauridsen

Kan tegneserien overleve digitaliseringen?

57 min

Engang var tegneserier massemedier, og "Steen & Stoffer" blev dagligt trykt i 2400 aviser over hele verden. I dag har nettet ændret alting. Så hvad gør en ambitiøs stribetegner i dag, hvor man har kunstnerisk frie hænder, men markedet er ændret uigenkaldeligt? Anmelderne har set den nye filmatisering af Albert Camus' klassiker "Den Fremmede". Vært: Linnea Albinus Lande Medvirkende: Karoline Stjernfelt: Tegneserieskaber Stephanie Surrugue: Radiovært og udenrigskorrespondent Bodil Skovgaard Nielsen: Kritiker og kulturskribent på Information Producer: David Turner Redaktør: Lasse Lauridsen

Danmarks sjoveste mand

57 min

Ray Samson har netop vundet DM i standup og er altså måske Danmarks sjoveste mand. Samson laver sjov med alt fra Israel-Palæstina-konflikten til hospicebesøg og mener, at den komik, der kræver mest af komikeren, er den mørke. Vi taler også med to filminstruktører: Milad Avaz, hvis abortfilm har fået fjernet filmstøtten i Texas, og Nagieb Khaja, der zoomer ind på bandemiljøet. Medvirkende: Ray Samson, vinder af DM i standup 2026. Nagieb Khaja, filminstruktør. Milad Avaz, filminstruktør. Mads Jedzini, forsker i tysk historie ved Københavns Universitet. Vært: Linnea Albinus Lande. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Er punchlinen død?

57 min

Pik og patter er ude, og komikernes hårde punchlines er blevet erstattet af hverdagssituationer og selvironi. Ph.d. i standup Signe Søndergaard Moore er taget til DM i standup for at tage temperaturen på komikken lige nu. Parnasset undersøger vores længsel efter det uhyggelige. Medvirkende: Signe Søndergaard Moore, ph.d.-stipendiat med speciale i standupkomik. Thomas Thorhauge, tegner. Louise Alenius, komponist. Anne-Cathrine Riebnitzsky, forfatter. Vært: Linnea Albinus Lande. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Retromani og algoritmelabyrinter

57 min

Fenja skal ikke kun konkurrere med sine jævnaldrende musiktalenter - hun skal også konkurrere med stjernernes samlede bagkatalog og en teknologi, der favoriserer de store og det gamle. Vi skal også høre om et nyt koncertformat for unge med autisme og lytte til en ny bølge af iransk hiphop, der støtter op om nationen og præstestyret. Vært: Casper Dyrholm. Medvirkende: Mikkel Kaas Vad, adjunkt i musikvidenskab ved Københavns Universitet. Fenja, musiker. Laura Gade, skoleelev på Hilltop i Skive. Klara Hammer, skoleelev på Hilltop i Skive. Lotte Sværke, pædagog og musiklærer på Hilltop i Skive. Michael Blicher, saxofonist i bandet Aegteskab og idémand bag koncerter for unge med neurodivergens. Nicki Quist, spillestedsleder og booker på Fermaten i Herning. Shahin Aakjær, kandidat i mellemøststudier med speciale i Iran. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Hvem har brug for ny musik?

56 min

To tredjedele af vores musikforbrug består af ældre sange. Skyldes det nostalgi? Streamingtjenesternes algoritmer? Pladeselskaber, der vil tjene flere penge på eksisterende værker? Og hvordan skal nye musikere finde et publikum, når vi åbenbart foretrækker trygheden i de sange, vi allerede kender? I Popsmart handler det om George Michael, der pludselig dukker op i hele tre nye danske romaner. Vært: Casper Dyrholm. Medvirkende: Lasse Matthiessen, forperson for Autor. Mads Ananda Lodahl, forfatter. Michael Nebeling Petersen, køns- og seksualitetsforsker på Københavns Universitet. Rasmus Rex Pedersen, lektor på Roskilde Universitet. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Muldvarpen spiller Call of Duty

57 min

Ville man lave et krigscomputerspil om Israel-Palæstina-konflikten? Det spørger "Muldvarpen" Ulrich Larsen om. Han har været undercover i Nordkorea og mener, at et af verdens største computerspil puster til ilden, når det iscenesætter en krig mellem Nord- og Sydkorea. Medvirkende: Ulrich Larsen, tidligere undercover i Nordkorea Malene Jensen, journalist på Weekendavisen og Koreakender Judith Kyst, direktør i Madkulturen Ida Olsen Henriksen, film- og tv-skribent Signe Staugaard, journalist Vært: Casper Dyrholm Producer: Anna Correll Redaktør: Lasse Lauridsen

USA er helten, Nordkorea er skurken

57 min

I det nye gigacomputerspil Call of Duty: Modern Warfare 4 invaderer Nordkorea nabolandet Sydkorea - og USA kommer til undsætning. Skurke- og heltebilledet er tegnet hårdt op, hvilket er typisk for det amerikanske skydespil, der ifølge ekspert har formet Vestens krigsopfattelse. Medvirkende: Emil Hammar, spilforsker Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv og tidligere minister Vært: Casper Dyrholm Producer: Anna Correll Redaktør: Lasse Lauridsen

Hvem kan kaste den første AI-sten?

57 min

Danske forfattere har travlt med at afsværge sig brugen af kunstig intelligens. Men hvor går grænsen mellem legitim og illegitim brug af teknologien? Vi skal også høre, hvorfor filmskaberne sværmer for victoriatiden, hvorfor Christian Lollike vil have mere Israel/Palæstina på scenen, og hvordan livestreameren Rasmus Søndergaard har skabt en helt ny type tv. Vært: Linnea Albinus Lande. Medvirkende: Jeppe Krogsgaard Christensen, forfatter og kritiker. Henriette Rostrup, forfatter. Lise Lotte Frederiksen, lektor i dansk, engelsk og teatervidenskab. Christian Lollike, instruktør og dramatiker. Palle Strøm, kreativ direktør. Eva Victoria Arthur, skoleelev. Rosa Marie Eyde, skoleelev. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Har Claude gjort Andrea Hejlskov til en bedre forfatter?

57 min

For første gang vedkender en etableret dansk forfatter sig, at hun bruger kunstig intelligens i sit arbejde. Er hun ukollegial? Fremsynet? Hæler? Eller bare mere ærlig end sine kolleger? Anmelderne har været på Fuglsang Kunstmuseum for at se, om John Kørner kan forbedre Lollands rygte. Vært: Linnea Albinus Lande. Medvirkende: Andrea Hejlskov, forfatter. Mathias Kryger, kunstredaktør og -historiker ved Politiken. Johanne Mygind, journalist og forfatter. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Har politikerne en løsning?

57 min

K-Live følger med, når kulturministeren er kaldt i samråd. For findes der en politisk løsning på den rettighedskonflikt, som lige nu får hele den danske film- og tv-branche til at holde vejret? Derudover spørger vi, om en chatbot kan være børnenes ven, og hvordan Bob Dylan revolutionerede Horsens. Medvirkende: Claus Bülow Christensen, digital medieanalytiker og uafhængig rådgiver Signe Lyng, litterær oversætter og næstformand i Dansk Oversætterforbund Christian Rimestad, pensioneret kulturjournalist Frank Panduro, koncertarrangør i Horsens Sofie Riis Endahl, forfatter og datalog Vært: Casper Dyrholm Producer: Anna Correll Redaktør: Lasse Lauridsen

"Gift for al dansk tv- og filmproduktion"

57 min

Konflikten mellem YouSee og danske rettighedshavere er blevet kaldt en bombe under dansk kulturliv. I dag er konflikten landet på kulturministerens bord, da hun er kaldt i samråd. K-Live spørger, hvorfor Dansk Kunstnerråd mener, at der er tale om gift for dansk film- og tv-produktion. Parnasset sender fra en bunker og forbereder sig på krisen. Medvirkende: Søren Bang Jensen, forperson for Dansk Kunstnerråd. Claus Meyer, kok. Fine Gråbøl, forfatter. Lone Scherfig, filminstruktør. Vært: Casper Dyrholm. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Er anonyme forfattere et skråplan?

57 min

Vi har haft den hemmelige socialdemokrat, og nu får vi den hemmelige superligaspiller. Kan vi stole på en anonym forfatters afsløringer? Kan DR's nye jule-samlekort skabe kaos i skolegården, og hvorfor vil Elon Musk bygge en flyvende bil? Vi skal også møde årets vinder af Nordisk Råds Litteraturpris, som indvarsler en ny samisk guldalder. Vært: Morten Runge. Medvirkende: Mette Mayli Albæk, forlagschef på Politikens Forlag. Jonna Odgaard, forfatter og ekspert i samisk kultur. Sigbjørn Skåden, forfatter. Kenneth Holm, chefkonsulent i DR Salg. Rigitze Spenner Ishøy, landsformand i Skole og Forældre. Mads Olrik, journalist på Zetland. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Fodboldens whistleblower

57 min

I dag udkommer bogen "Svinestreger" skrevet af en anonym topspiller, som vil gøre op med usunde kulturer i fodboldens verden. Hvorfor lægger han ikke navn til bogen i stedet for at gemme sig? I Popsmart handler det om kendiskokke, og vi skal også forbi krisen i dansk fotografi og en ny hæderspris til de fotografer, der holder ud. Vært: Morten Runge Medvirkende: Lars Skovgaard Laursen: Programlægger på Copenhagen DOX og tidligere redaktør på fodboldtidsskriftet MÅL Caroline Nyvang: Madhistoriker på Det Kgl. Bibliotek Frederik Bille Brahe: Kok og restauratør Charlotte Præstegaard Schwartz: Museumsinspektør og forperson i NOEM Producer: David Turner Redaktør: Lasse Lauridsen

Plys g-strenge til salg!

57 min

Teaterinstruktør Jennifer Vedsted Christiansen har solgt plys g-strenge og ammeplettede t-shirts som teater-merchandise. Instruktøren mener, at det er en forlængelse af værkerne og en måde at gøre det flygtige teaterstykke lidt mere varigt. K-Live spørger ind til g-strengene funktion - som vi også besøger ødelagt kulturarv i et Frankrig i oprør og diskuterer, om Nicholas Winding Refns nyeste film er et lav- eller højdepunkt. Medvirkende: Jennifer Vedsted Christiansen, teaterinstruktør Karin Mørch, udlandsjournalist i DR Niels Jakob Kyhl Jørgensen, assisterende redaktør på filmmagasinet Ekko Jacob Ludvigsen, filmredaktør på Soundvenue Benedikte Granvig, radiovært på P2 og podcasten Operaguiden Vært: Casper Dyrholm Producer: Anna Correll Redaktør: Lasse Lauridsen

Hvorfor sælger teatre souvenirers?

57 min

Flere danske teatre sælger ikke bare teaterbilletter, men også teatermerchandise - fra kabaretgin til t-shirts med ammepletter. Det handler om, at teatre ikke længere bare er en oplevelse men også et brand, fortæller ekspert i dagens K-Live. Medvirkende: Britta Timm Knudsen, lektor i Kultur og Medier ved Aarhus Universitet. Julie Vejlø Rask, kommunikationschef ved Nørrebro Teater. Peter Westphael, teaterdirektør ved Randers Teater. Nikolaj Kirk, kok og kogebogsforfatter. Vært: Casper Dyrholm. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Hvorfor sætter Kinas regering Jane Eyre på pensum?

57 min

Hvorfor skal kinesiske teenagere læse Jane Eyre? Og hvad får det kinesiske kommunistparti ud af at sende den britiske klassiker fra 1847 ind i klasselokalerne? I anden time ser vi på, hvordan romanens fortælling om kærlighed og ægteskab også rammer ind i nutidens politiske kampe i Kina. Det gør vi sammen med lektor i kinastudier Mette Thunø. Vi kommer også omkring gode bøger til efteråret og et verdensmesterskab i bodypaint. Medvirkende: Mette Thunø, ph.d. i kinastudier og lektor ved Aarhus Universitet. Nicolas Winding Refn, filminstruktør. Lea Fløe Christensen, litteraturformidler. Helene Rantzau, professionel bodypainter. Vært: Linnea Albinus Lande. Producer: Anders Skytte Agergaard. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Hvad Jane Eyre lærte os om kærlighed

57 min

En ung kvinde, et dystert gods og en kærlighed, der trodser klasseskel. Charlotte Brontës roman Jane Eyre fra 1847 har overlevet i næsten 180 år, og nu får den igen nyt liv. Romanen er kommet på en kinesisk pensumliste, og på Det Kongelige Teater bliver historien lige nu fortolket gennem ballet. Men hvad er det ved fortællingen, der stadig rammer os på tværs af tid og kontinenter? Det undersøger vi sammen med Lise Lotte Frederiksen, lektor i dansk, engelsk og teatervidenskab. I samme time skal vi også forbi Anmelderne, der har set operaen 'Innocence' om et skoleskyderi. Medvirkende: Lise Lotte Frederiksen, lektor i dansk, engelsk og teatervidenskab. Sigrid Johannesen, teaterinstruktør og dramatiker. Louise Alenius, komponist. Christian Lollike, instruktør og dramatiker. Vært: Linnea Albinus Lande. Producer: Anders Skytte Agergaard. Redaktør: Lasse Lauridsen.

"Om jeg vil blive 112? Nej!"

57 min

På Ørestad Plejehjem synger de fællessang, tegner, laver gymnastik og holder hinanden med selskab. Alligevel er 96-årige Lilian Elva Eriksen, der bor på plejehjemmet, ikke interesseret i at blive 112 år gammel. K-Live spørger hende hvorfor og undersøger, hvordan alderdommen er under forandring, i takt med at danskerne bliver ældre og ældre. Derudover kortlægger vi Nobeleffekten og Norges folkesjæl efter Epstein-filerne. Medvirkende: Aske Juul Lassen, lektor i etnologi. Lily Anne Petersen og Lilian Elva Eriksen, beboere på Ørestad Plejehjem. Mie Nicolaisen, forstander på Ørestad Plejehjem. Sanne Caft, chef for Københavns Hovedbibliotek. Lars Handesten, litteraturforsker og lektor emeritus. Frederik Hove, kunstsamler. Johan Varning Bendtsen, Norden-korrespondent ved Kristeligt Dagblad. Vært: Casper Dyrholm. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Er alder en sejr?

57 min

Kirsten Schwalbe hyldes i dag, hvor hun fylder 112 år og 218 dage og dermed bliver Danmarks ældste menneske. Hvorfor oplever vi det som en sejr, når et menneske udsætter døden længere end andre? Det undersøger vi sammen med en filosof, som også Parnasset spørger, hvordan tid egentlig føles. Medvirkende: Rasmus Ugilt, ph.d. i filosofi og kommunikationskonsulent. Katrine Muff, musiker. Leonora Christina Skov, forfatter. Ulla Tofte, museumsdirektør på Frederiksborgmuseet. Vært: Casper Dyrholm. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Hvem ejer fortællingen om dansk landbrug?

57 min

Mens Morten Korchske marker og nuttede dyr flittigt bidrager til romantiserede landbrugsbilleder i den kollektive bevidsthed, deler vi som danskere ikke længere en fælles fortælling om det moderne landbrug. Det mener landbrugshistoriker og inspektør på Museum Sønderjylland, Carsten Porskrog Rasmussen. Med debatter om gødskningslov og svinevelfærd som sprængfarlige politiske emner er narrativet om, at gårdens arbejde i dag er til konstant forhandling. Hvordan det kommer til udtryk i den nye dramaserie Høst, spørger vi om i dag. Mens vi også kommer omkring filmhistoriens største filmflops, handicaprepræsentation på film og meget andet. Vært: Louise Reumert. Medvirkende: Carsten Porskrog Rasmussen, landbrugshistoriker og inspektør på Museum Sønderjylland. Bjarke Friis Kristensen, redaktør på Kino.dk. Emil Bergløv, journalist på Politiken. Mads Jannik Holm, kulturformidler. Sarah Glerup, handicapaktivist. Magnus Groth Andersen, anmelder og stifter af spilmediet Spilstrøm. Producer: Linnea Albinus Lande. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Hvem vil være landmand?

56 min

Både familiekonflikter, mejetærskere og landbrugsdyr dukker op i den aktuelle DR-dramaserie Høst, der af flere anmeldere bliver beskrevet som god reklame for dansk landbrug. Vi har sat en af virkelighedens landmænd til at vurdere, hvordan Høst fremstiller moderne dansk landbrugsdrift. Tegner serien et realistisk billede af gårdarbejdet? Og er en praktisk traktor rent faktisk også fyldt med poesi? Hvordan skønhed blev til godt horrorpotentiale, opklarer Chris Pedersen i Popsmart. Vært: Louise Reumert. Medvirkende: Peter Mikael Kiær, landmand. Marie Carsten Pedersen, journalist og forfatter. Producer: Linnea Albinus Lande. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Serien "Girls" som det ultimative generationsportræt?

57 min

Da Girls kom i 2012, var det første gang, "generation millennials" så sig selv på skærmen: selvoptagede, usikre, økonomisk afhængige og pinligt ærlige. Serien blev en af de vigtigste kilder til, hvordan omverdenen forstår generationen, og til hvordan vi forstår os selv. Nu har Lena Dunham, seriens skaber, udgivet sine erindringer, Famesick, på dansk. Ramte hun generationen præcist, eller var hun med til at skabe den? Vært: Casper Dyrholm. Gæster: Gustav Hagild, vært på P1. Chris Pedersen, vært på P1. Megan Vendelbo Owen, redaktør på ungdomsmediet Sein. Ida Aaskov Dolmer, forsker på SDU. Jesper Nielsen, ph.d. og lektor i mesoamerikastudier på Københavns Universitet. Pelle Peter Jencel, radiovært, DJ og bachelor i Arts of Music Management fra Rytmisk. Producer og redaktør: Lasse Lauridsen.

En generationsstemme taler igen

57 min

Lena Dunham udgiver nu sine erindringer, Famesick, på dansk. I første afsnit af hendes tv-serie Girls siger hun i rollen som Hannah, at hun måske er sin generations stemme. Fik hun ret? Og hvad siger det i så fald om den generation? Det undersøger vi i dagens K-Live med Casper Dyrholm. Og så får "Det' en klassiker" besøg af Bente Klarlund. Vært: Casper Dyrholm. Gæster: Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist på Politiken. Bente Klarlund, læge og forsker. Producer og redaktør: Lasse Lauridsen.

Hun gør oldtiden sexet

57 min

Blandt sine mange andre interesser er Anne Carson en blændende formidler af gamle græske myter. Hvad kan den nybagte Odysséen-fan få ud af at læse hende? Vi skal også høre om mor-horror, techdystopi på lærredet, Rowan Atkinsons tilbagevenden til scenen og den berømte britiske kunstner Tracey Emins ulækre seng. Vært: Morten Runge. Medvirkende: Anne Mette Kirk, forfatter. Anders Kold, kurator på Louisiana. Harry Weller, livslang assistent for Tracey Emin. Markus Bernsen, techjournalist ved Weekendavisen. Jacob Wendt Jensen, journalist og forfatter. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Anne Carson tager Nobelprisen

57 min

Den sprænglærde og legesyge canadiske forfatter Anne Carson er årets nobelpristager. Hvor skal nye læsere begynde, hvori består hendes geni, og hvor misundelige er amerikanerne efterhånden på deres succesrige nordlige naboer? Anmelderne kaster denne gang deres kritiske blik på... Zoologisk Have. Vært: Linnea Albinus Lande. Medvirkende: Elisabeth Friis, lektor i litteraturvidenskab ved Lunds Universitet. Line Friis Frederiksen, biolog, videnskabsjournalist, forfatter og formidler. Mathilde Walter Clark, forfatter til blandt andet "Det blinde øje" og "Hvordan laver man dyr?". Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Hvad må man grine af i Rusland?

57 min

The Times kalder serien Masyanya Ruslands svar på South Park. Nu er skaberen dømt til fire års fængsel efter at have gjort grin med hæren. Vi skal forstå serien og komikkens kår i Rusland. Medvirkende: Louise Brodthagen Jensen, udlandsjournalist i DR. Jacob Hinchely, radiovært. Simone Lind Rasmussen, museumsinspektør på Kunstmuseet Brandts. Vært: Casper Dyrholm. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Hollywood elsker romanklassikere

57 min

Hollywood kan ikke få nok af at filmatisere romanklassikere. Vi undersøger økonomien bag og spørger, om verdens vildeste litterære værker er blevet en sovepude for et Hollywood i knæ. I Parnasset inviteres der til legestue - for hvorfor skal voksne stadig lege? Medvirkende: Ann Lind Andersen, filmanmelder og podcastvært hos "What 2 Watch" Sarah Mygind, lektor i litteraturhistorie og børns litteratur og medier Kim Fupz, forfatter Jennifer Vedsted, teaterinstruktør Jenny Rossander, musiker kendt som Lydmor Vært: Casper Dyrholm Producer: Anna Correll Redaktør: Casper Dyrholm

Hvad har ændret sig fra Råzone til Råplan?

57 min

Skuespiller Laura Christensen vender 20 år efter 'Råzone' tilbage til det samme univers i 'Råplan'. I 2006 fik filmen kultstatus med sin skildring af det barske liv på Vestegnen og af, hvad der sker, når konflikter løber løbsk. Nu er Laura tilbage som den voksne, mens Ella Testa Kusk spiller den unge hovedperson. Vi samler de to skuespillere i studiet til en snak om, hvad der har ændret sig, når man skildrer ungdomslivet med 20 års afstand, og hvad der stadig er det samme. Vi runder også gambling-mekanismer i børneleg og russisk romantasy. Medvirkende: Laura Christensen, skuespiller. Ella Testa Kusk, skuespiller. Claus Bülow Digital, medieanalytiker og uafhængig rådgiver. Rune Kristian Lundedal Nielsen, lektor på IT-Universitetet i København og forsker i blind boxes. Valentina Shapovalova, ph.d. i russisk propaganda. Vært: Morten Rune. Producer: Anders Skytte Agergaard. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Hvad siger Råplan om ungdomslivet i dag?

56 min

20 år efter kultfilmen 'Råzone' er Christian E. Christiansen tilbage med 'Råplan'. Ifølge ungdomsforsker Jeanette Østergaard har blikket på ungdomslivet ikke ændret sig meget i de to film. Men hvad har så forandret sig ved ungdomslivet fra 2006 til 2026? Og gør filmen et lige så stort indtryk, som den gjorde for 20 år siden? Det ser vi nærmere på med Jeanette Østergaard. Vi skal også forbi Popsmart, hvor Chris Pedersen undersøger, om den franske stjerneforfatter Albert Camus stadig er relevant i dag. Medvirkende: Jeanette Østergaard, forskningsprofessor og udviklingschef med fokus på ungdomskultur hos Rockwool Fonden. Mads Vestergaard, filosof, forfatter og foredragsholder. Bodil Skovgaard Nielsen, kritiker og kulturskribent på Dagbladet Information. Vært: Morten Rune. Producer: Anders Skytte Agergaard. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Brød som statusmarkør

57 min

Når bagning omtales som kunst, og brødsommelierer pibler frem, handler det om, at brød er gået fra hverdagskost til statusmarkør. Dagens K-Live undersøger, hvordan krumme og afbagning blev samtaleemner over de smartes middagsborde og runder også Cornell-sagens protestkultur og K-popens Grammy-fejde. Medvirkende: Martin Marko Hansen, gastronomisk udvikler og værkstedsmester på Hotel- og Restaurantskolen. Anne Katrine Harders, ph.d. i byudvikling og rådgiver. Rasmus Weirup, musikskribent på Soundvenue. Lærke Cecilie Anbert, postdoc på Aarhus Universitet. Signe Lilja, kandidat i moderne kulturformidling med speciale i asiatisk populærkultur. Vært: Casper Dyrholm. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Brødsommelier: "Brød er kunst"

57 min

Danmark har fået sin første brødsommelier. Vi taler med ham om, hvorfor han mener, at brød også er kunst, og om hans kærlighed til blåskimmelost på rugbrød. I Det' en klassiker fortæller Liv Helm om Tove Ditlevsens ægteskabs- og misbrugsroman Gift. Medvirkende: Marcus Sennefelder, Danmarks første brødsommelier. Liv Helm, forfatter. Vært: Casper Dyrholm. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Hvem skal nu gøre os klogere på fotografiet?

57 min

Det Kongelige Bibliotek har Danmarks vigtigste fotosamling, men efter heftige nedskæringer er institutionens relevans truet. Netop i en tid, hvor fotografiet trænger til at blive diskuteret. Vi skal også høre om en ukendelig Tom Cruise, en radikal Netflix-nyfortolkning af "Øst for Paradis", Benjamin Koppels vurdering af den nye Bill Evans-biopic og de nye plagiatanklager mod den skandaliserede forfatter Thélyson Orélien. Vært: Morten Runge. Medvirkende: Mette Sandbye, professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Andreas Birch, cand.mag. i amerikanske studier. Benjamin Koppel, jazzmusiker og forfatter. Aske Munck, Frankrigskorrespondent ved Weekendavisen. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Hvad laver de kommercielle gallerier på Diamanten?

57 min

"Det ville groft sagt svare til, at Nationalmuseet lod Føtex kuratere en udstilling om supermarkedets historie." Den Nationale Fotosamling har ladet de kommercielle gallerier vælge værkerne til en ny udstilling. Gambler museet med sin troværdighed? Anmelderne har været på Glyptoteket og set på Romerrige-mode. Vært: Morten Runge. Medvirkende: Mathias Kryger, kunstkritiker på Politiken. Uffe Buchard, kreativ direktør. Asser Amdisen, historiker og vært på "Kampen om Historien" på P1. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

See all 200 episodes

–

0 ratings from members

5
4
3
2
1

Rate this podcast

Log in to rate and review the shows you listen to.

No reviews yet — be the first member to rate "K-Live".

This podcast, its content and its artwork are not owned by, affiliated with, or endorsed by Castquire.

Keep listening

Discover more podcasts like this.

Up next

  1. Nothing queued. Use + Queue on any episode to line it up.

0:00 0:00