Skip to content
Stemmen bag Stemmen cover art

Stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen

A Arts and TV & Film podcast

Good podcast? Give it some love!

About the show

Hør stemmerne fra din barndom, ungdom og voksen...dom(?) fortælle om en branche, der ikke har fået nok opmærksomhed: den danske dubbingbranche.

Newest episodes

Sophia Bircow: Fra praktikant til Disney-prinsesse

1 hr 19 min

Sophia Bircow er vokset op med dubbing ved middagsbordet. Hun var alligevel ikke selv blevet kaldt til en stemmeprøve i seks-syv år, da hun som 14-årig kom i praktik hos Lars Thiesgaard i Sun Studio. Tre måneder senere havde hun sin første store rolle som Gwen i Ben 10. Samme år blev hun kaldt til stemmeprøve på Vaiana. Hun fik ikke rollen. Til gengæld fik hun en lille seddel fra instruktøren Vibeke, og den har hun gemt lige siden. I foråret, midt i sit sidste år på Musicalakademiet i Fredericia, ringede telefonen: Hun skulle til stemmeprøve på live action-udgaven. Hun fortæller om rollen, om 26 timers indspilning ved siden af skolen og om, hvorfor en del af den sang, du hører i biografen, faktisk stammer fra selve stemmeprøven. Vi taler også om rensdyret Chopper i One Piece, om at have Mickey Mouse som far, og om hvorfor hun tidligt sagde til ham: “Du skal ikke hjælpe mig.” Johanne og Kasper tester hende i karakterquizzen, og til sidst svarer hun på lytternes spørgsmål om musical eller dubbing, gode råd til nye stemmer og hendes yndlingssange fra Vaiana. Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa  Klip og redigering: Daniel Glad Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Dobbel’dub med Lars Thiesgaard og Timm Mehrens

1 hr 15 min

En gratis smagsprøve på Dobbel'dub! Normalt er Dobbel'dub udelukkende for vores betalende medlemmer på 10'er. Men denne gang har vi valgt at give alle mulighed for at lytte med. Kan du lide det, du hører? Så kan du få adgang til vores øvrige Dobbel'dub-afsnit ved at støtte Stemmen bag Stemmen for bare 25 kr. om måneden på 10'er. Samtidig er du med til at sikre, at vi kan fortsætte med at fortælle historierne om stemmerne fra dit liv. --- Hvad sker der, når man sætter to af dansk dubbings helt store profiler sammen foran mikrofonerne? I denne udgave af Dobbel'dub har vi besøg af Lars Thiesgaard og Tim Mehrens, der gennem årtier har været med til at give danske stemmer til nogle af vores mest elskede tegnefilmsfigurer. Ikke mindst som Scooby-Doo og Stubbe – et makkerpar, der har underholdt generationer af danske børn. De to gamle kolleger tager os med tilbage til dengang, hvor dansk dubbing for alvor tog fart. Vi hører om deres mange fælles produktioner, livet i lydstudierne, de roller, der har betydet allermest, og de oplevelser, der stadig står lysende klart efter alle disse år. Undervejs bliver de også udfordret i vores karakterquiz, hvor de skal genkende deres egne figurer ud fra replikker. Og det er ikke altid lige nemt – heller ikke når man selv har lagt stemmen! Vi kommer blandt andet omkring Scooby-Doo, Max og Mule, Luftens Helte, Løvernes Konge og meget mere. Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Jonas Schmidt om Dolph, Linguini og AI

1 hr 32 min

Han er stemmen bag Linguini i Ratatouille, flodhesten Dolph og John Smith fra PIS. I dette afsnit besøger Jonas Schmidt Stemmen bag Stemmen. Jonas Schmidt er kendt for at råbe. Det gør han som Dolph og som John Smith fra Politiets Indsatsstyrke. Selv mener han, at han er et roligt menneske, og at han har en mørk stemme. Det er mange af hans karakterer ikke enige i. I afsnittet fortæller Jonas, hvordan han fik sit første store dubbingjob som Linguini i Ratatouille i 2007. Han fortæller også, hvordan en enkelt replik fik holdet til at omdøbe “Lille Kok” til “Lille Chef” og indspille en stor del af filmen igen. Han forklarer, hvorfor Dolph mistede stemmen midt i en sæson, og hvad en kølevogn har med sagen at gøre. Han fortæller desuden om tiden som publikumsopvarmer på Lykkehjulet, som endte med en fyring. Johanne og Kasper tester ham i karakterquizzen med replikker fra Trolls, Zootropolis, de animerede Olsen-banden-film og flere andre. Jonas fortæller også, hvorfor han frygter, at AI kan overtage dubbingen. Til sidst svarer han på lytternes spørgsmål om Bæveren Rocco, Kaptajn Underhyler og Elvis. Og så har Jonas en efterlysning: Han leder efter en serie, han har dubbet, men som han ikke kan finde nogen steder. Kan du hjælpe? Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa  Klip og redigering: Daniel Glad Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Similar podcasts

All episodes

Sophia Bircow: Fra praktikant til Disney-prinsesse

1 hr 19 min

Sophia Bircow er vokset op med dubbing ved middagsbordet. Hun var alligevel ikke selv blevet kaldt til en stemmeprøve i seks-syv år, da hun som 14-årig kom i praktik hos Lars Thiesgaard i Sun Studio. Tre måneder senere havde hun sin første store rolle som Gwen i Ben 10. Samme år blev hun kaldt til stemmeprøve på Vaiana. Hun fik ikke rollen. Til gengæld fik hun en lille seddel fra instruktøren Vibeke, og den har hun gemt lige siden. I foråret, midt i sit sidste år på Musicalakademiet i Fredericia, ringede telefonen: Hun skulle til stemmeprøve på live action-udgaven. Hun fortæller om rollen, om 26 timers indspilning ved siden af skolen og om, hvorfor en del af den sang, du hører i biografen, faktisk stammer fra selve stemmeprøven. Vi taler også om rensdyret Chopper i One Piece, om at have Mickey Mouse som far, og om hvorfor hun tidligt sagde til ham: “Du skal ikke hjælpe mig.” Johanne og Kasper tester hende i karakterquizzen, og til sidst svarer hun på lytternes spørgsmål om musical eller dubbing, gode råd til nye stemmer og hendes yndlingssange fra Vaiana. Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa  Klip og redigering: Daniel Glad Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Dobbel’dub med Lars Thiesgaard og Timm Mehrens

1 hr 15 min

En gratis smagsprøve på Dobbel'dub! Normalt er Dobbel'dub udelukkende for vores betalende medlemmer på 10'er. Men denne gang har vi valgt at give alle mulighed for at lytte med. Kan du lide det, du hører? Så kan du få adgang til vores øvrige Dobbel'dub-afsnit ved at støtte Stemmen bag Stemmen for bare 25 kr. om måneden på 10'er. Samtidig er du med til at sikre, at vi kan fortsætte med at fortælle historierne om stemmerne fra dit liv. --- Hvad sker der, når man sætter to af dansk dubbings helt store profiler sammen foran mikrofonerne? I denne udgave af Dobbel'dub har vi besøg af Lars Thiesgaard og Tim Mehrens, der gennem årtier har været med til at give danske stemmer til nogle af vores mest elskede tegnefilmsfigurer. Ikke mindst som Scooby-Doo og Stubbe – et makkerpar, der har underholdt generationer af danske børn. De to gamle kolleger tager os med tilbage til dengang, hvor dansk dubbing for alvor tog fart. Vi hører om deres mange fælles produktioner, livet i lydstudierne, de roller, der har betydet allermest, og de oplevelser, der stadig står lysende klart efter alle disse år. Undervejs bliver de også udfordret i vores karakterquiz, hvor de skal genkende deres egne figurer ud fra replikker. Og det er ikke altid lige nemt – heller ikke når man selv har lagt stemmen! Vi kommer blandt andet omkring Scooby-Doo, Max og Mule, Luftens Helte, Løvernes Konge og meget mere. Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Jonas Schmidt om Dolph, Linguini og AI

1 hr 32 min

Han er stemmen bag Linguini i Ratatouille, flodhesten Dolph og John Smith fra PIS. I dette afsnit besøger Jonas Schmidt Stemmen bag Stemmen. Jonas Schmidt er kendt for at råbe. Det gør han som Dolph og som John Smith fra Politiets Indsatsstyrke. Selv mener han, at han er et roligt menneske, og at han har en mørk stemme. Det er mange af hans karakterer ikke enige i. I afsnittet fortæller Jonas, hvordan han fik sit første store dubbingjob som Linguini i Ratatouille i 2007. Han fortæller også, hvordan en enkelt replik fik holdet til at omdøbe “Lille Kok” til “Lille Chef” og indspille en stor del af filmen igen. Han forklarer, hvorfor Dolph mistede stemmen midt i en sæson, og hvad en kølevogn har med sagen at gøre. Han fortæller desuden om tiden som publikumsopvarmer på Lykkehjulet, som endte med en fyring. Johanne og Kasper tester ham i karakterquizzen med replikker fra Trolls, Zootropolis, de animerede Olsen-banden-film og flere andre. Jonas fortæller også, hvorfor han frygter, at AI kan overtage dubbingen. Til sidst svarer han på lytternes spørgsmål om Bæveren Rocco, Kaptajn Underhyler og Elvis. Og så har Jonas en efterlysning: Han leder efter en serie, han har dubbet, men som han ikke kan finde nogen steder. Kan du hjælpe? Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa  Klip og redigering: Daniel Glad Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Jesper Paasch om Buzz Lightyear, Tinky Winky og stemmens grænser

1 hr 31 min

Jesper Paasch kan klare tre timer i studiet med kampråb, slagsmål og paniske pirater. Men én tilsyneladende uskyldig rolle tvang ham til at sætte en grænse: Tinky Winky. I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen fortæller Jesper Paasch om at gå fra tegnefilmsfan i et sønderjysk parcelhus til selv at blive en del af den danske dubbingbranche. Vi taler om hans første forsøg foran mikrofonen, arbejdet med Buzz Lightyear i Lightyear og glæden ved at træde ind i universer som Dragon Ball og One Piece. Jesper demonstrerer også, hvordan luft, klang, growl, ansigtsudtryk og kropsholdning kan forvandle én stemme til en lang række karakterer. Og så forklarer han, hvorfor Tinky Winkys lyse stemmeleje og lange passager med lyde blev hårdere end noget andet, han har indspillet. Lyt med til en nørdet og håndgribelig samtale om stemmer, teknik og drømmen om at give barndommens oplevelser videre til en ny generation. Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa Redigeret af Danie Glad Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Mads M. Nielsen – stemmen bag Kronk, Hulk og SvampeBobs franske fortæller

1 hr 29 min

“Det er dejligt at være dum.” Mads M. Nielsen har i mere end 25 år lagt stemme til nogle af tegnefilmsverdenens største, stærkeste og mest elskelige karakterer. Han er blandt andet Kronk i Kejserens nye flip, Hulk i Marvel-universet og den franske fortæller – samt et større udvalg af hysteriske fisk – i SvampeBob Firkant. I dette afsnit fortæller Mads om ved en fejl at få at vide, at han var blevet castet som både Kronk og en rolle i Lady og Vagabonden, om at være 50 kilo for let til Kronk og om at finde det helt rigtige niveau af vanvid i SvampeBob Firkant. Vi taler også om hans fortid som danmarksmester i stand-up, om den følelsesmæssigt svære indspilning af E.T., om Disney-ord, man ikke må sige, og om den danske dubbingbranches fremtid i en tid med højt tempo og kunstig intelligens. Og så afslører Mads, hvilken rolle han er mest stolt af – og hvilken Marvel-helt han stadig drømmer om at lægge stemme til. Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa Klip og redigering: Daniel Glad Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Kristian Boland – stemmen bag Den Bestøvlede Kat, John Smith og Glitterik Smørhår

1 hr 21 min

Kristian Boland har lagt stemme til nogle af de største helte, skurke og charmetrolde i dansk dubbinghistorie. Han er blandt andet stemmen bag John Smith i Pocahontas, Dimitri i Anastasia, Tulio i Vejen til El Dorado, Glitterik Smørhår i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer, Mufasa i den fotorealistiske udgave af Løvernes Konge – og selvfølgelig Den Bestøvlede Kat. I dette afsnit besøger vi Kristian Boland til en samtale om en karriere, der begyndte i 1980’erne med en tysk tegnefilmsreklame og siden førte til nogle af de mest elskede danske tegnefilmstemmer. Kristian fortæller blandt andet om at finde Den Bestøvlede Kats særlige accent, om udfordringen ved pludselig at skulle bære en hel serie på 78 afsnit og om den enorme ærefrygt, han følte, da han skulle overtage rollen som Mufasa. Vi taler også om dubbingens udvikling fra en tid, hvor replikkerne skulle rammes næsten perfekt under optagelsen, til nutidens hurtigere produktioner. Og Kristian fortæller om den katastrofale optagelse af Pocahontas, hvor et lynnedslag fik en hel times minutiøst arbejde til at forsvinde. Undervejs quizzer vi ham i hans egne replikker og stiller jeres spørgsmål om blandt andre Hawk Moth, Glitterik Smørhår, Tulio og Den Bestøvlede Kat. Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa  Klip og redigering: Daniel Glad Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Silja Okking: Rapunzel, Captain Marvel og modet til at tage sin plads

1 hr 13 min

Silja Okking er musiker, tv-vært, forfatter, skuespiller og cirkusartist – men i dette afsnit handler det om hendes liv bag mikrofonen. Hun fortæller om sin vej ind i dubbingbranchen, om nervøsiteten ved at stå alene i boksen og om glæden ved at give stemme til karakterer, der kan gøre en forskel for børn og unge. Særligt rollen som Rapunzel kom til at betyde mere, end Silja havde forestillet sig. Under indspilningerne fik hun en besked, hun havde haft brug for at høre hele sit liv: Hun måtte godt træde frem, tage sin plads og være en Disney-prinsesse. Vi taler også om hendes begejstring for at spille Captain Marvel, hendes tætte forhold til Chris Hemsworth – i hvert fald på Instagram – og den rolle i Encanto, som hun stadig er ked af, at hun ikke fik. Undervejs forsøger Silja at genkende nogle af sine egne karakterer i vores karakterquiz, og vi kommer omkring roller fra blandt andet To på flugt, What If…?, Paw Patrol, My Little Pony og Trolls. Derudover efterlyser Silja hjælp fra lytterne: Hvor kan hun finde den danske version af serien Best Bugs Forever, hvor hun lagde stemme til Pebble Dash? Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa Klip og redigering: Daniel Glad Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Özlem Saglanmak: Stemmen bag Ahsoka, Judy Hopps, Astrid og Marceline

1 hr 18 min

Skuespiller Özlem Saglanmak har i næsten to årtier lagt stemme til nogle af de mest elskede og slagkraftige karakterer i animationsverdenen. Hun er den danske stemme bag blandt andre Ahsoka Tano fra Star Wars, Judy Hopps fra Zootropolis, Astrid fra Sådan træner du din drage, Marceline fra Adventure Time, Timmy Turner fra De Fantastiske Fehoveder og Klokkeblomst. I dette afsnit fortæller Özlem, hvordan et dubbingkursus på skuespillerskolen blev begyndelsen på en lang karriere bag mikrofonen – og hvorfor der ifølge hende stadig bor en lille 12-årig dreng i hende. Vi taler om kunsten at ramme både følelser, mundbevægelser og timing på én gang, om de fysisk krævende hæse drengestemmer og om friheden ved at kunne spille alt fra en lille dreng til en vampyrdronning uden at blive typecastet på sit udseende. Özlem fortæller også om at vende tilbage til Ahsoka efter mange år, om glæden ved at spille karakterer, der er sejere end hende selv, og om overgangen fra det forholdsvis usynlige dubbingarbejde til en prisbelønnet karriere på film, tv og teater. Undervejs bliver hun udfordret i en karakterquiz, hvor hun skal genkende sine egne roller ud fra enkelte replikker. Og så taler vi om AI, udviklingen i dubbingbranchen og frygten for en fremtid, hvor de menneskelige stemmer risikerer at forsvinde. Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa Klip og redigering: Daniel Glad Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Martin Miehe-Renard: He-Man, Shredder, Pyrus og historiefortællingens kraft

1 hr 50 min

I dette afsnit af Stemmen Bag Stemmen har vi besøg af Martin Miehe-Renard – en sand historiefortæller, der har sat sit aftryk på flere generationers barndom. For mange er han stemmen bag nogle af de helt store 80’er- og 90’er-figurer: He-Man, Shredder, Jens Lyn og mange flere. Men Martin er også manden bag en lang række danske julekalendere, ikke mindst Pyrus-universet, hvor hans fortællerstemme for længst har skrevet sig ind i dansk jule-nostalgi. I samtalen kommer vi omkring hans tidlige dubbingarbejde i Adapter, de vilde dage med Ninja Turtles, arbejdet med at spille flere karakterer i samme scene, hans opvækst i en cirkusfamilie, hans far Louis Miehe-Renard, kærligheden til reklamer, julens magi og hvorfor historier betyder så meget for os mennesker. Og så får vi selvfølgelig også en vaskeægte stemmequiz, hvor Martin forsøger at gætte sine egne roller – med overraskende mange stemmer stadig siddende i kroppen. En samtale om stemmer, fantasi, cirkusblod, julekalendere, dubbinghistorie og kunsten at fortælle gode historier. Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa  Klip og redigering: Kasper Nøraa Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Fra Batman til Flynn Rider: Alexandre Willaume fortæller om sit liv som dubber

1 hr 35 min

I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen får vi besøg af skuespiller og stemmeskuespiller Alexandre Willaume. De fleste kender ham fra internationale film og serier som The Wheel of Time, 1899, The Last Kingdom og Tomb Raider, men for danske animationsfans er han også stemmen bag nogle af de mest populære karakterer fra de seneste mange år. Vi taler blandt andet om rollen som Batman – en karakter han har lagt stemme til gennem adskillige produktioner – men også om Flynn Rider i To på flugt, Megamind, Knuckles fra Sonic-universet, Hr. Slange fra Bad Guys og mange flere. Alexandre fortæller om sit første møde med dubbingbranchen, hvorfor han stadig elsker at stå i dubbingstudiet efter alle disse år, og hvordan arbejdet med stemmer faktisk har gjort ham til en bedre skuespiller. Vi kommer også omkring musik, stand-up, kreativitet og de karakterer, han stadig drømmer om at få lov til at spille. Derudover bliver Alexandre udfordret i vores karakterquiz, hvor han skal gætte sine egne roller ud fra en række replikker. God fornøjelse! Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa  Klip og redigering: Kasper Nøraa Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Pelle Emil Rex Hebsgaard: Stemmen bag Sonic, Hector og Genie

1 hr 20 min

Hvordan bliver man stemmen bag nogle af de største animationskarakterer i nyere tid? Og hvordan føles det egentlig at overtage en ikonisk rolle som Genie efter Preben Kristensen? I dette afsnit af Stemmen Bag Stemmen har vi besøg af skuespiller, musicalperformer og dubbingstjerne Pelle Emil Rex Hebsgaard. Vi taler blandt andet om: • Vejen ind i dubbingbranchen gennem musicalen Aladdin • Rollen som Genie – både på scenen og i live action-versionen af Aladdin • At lægge stemme til Sonic, Hector i Coco, Eurovision, Big Hero 6 og meget mere • Hvordan improvisation blev hans største styrke • Hvorfor Coco er den rolle, der sidder dybest i ham • Presset ved at arbejde med Disney • Hvor svært dubbing egentlig er • Stemmer, accenter og karakterarbejde • Circus Summarum, familieliv og livet som freelancer Derudover udsætter vi Pelle for vores karakterquiz, hvor han skal gætte sine egne roller – og det går mildest talt ikke stille for sig. God fornøjelse! Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa  Klip og redigering: Kasper Nøraa Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Rasmus Hammerich: Fra Chief Bogo og Black Panther til dødslyde i The Rain

1 hr 20 min

Rasmus Hammerich fortæller om 20 år i dubbingbranchen, om rollen som Chief Bogo i Zootropolis, Black Panther, Nick Fury, Optimus Prime og Garrett i Minecraft-filmen – og om alt det usynlige stemmearbejde, man aldrig tænker over, fra dødslyde til telefonstemmer. Et afsnit om timing, teknik, humor, vilde karakterer og glæden ved at lege med stemmen. Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Simon Stenspil: Fra Pelikanen i Rasmus Klump til Sonic, Ninjago og livet som evigt legebarn

1 hr 41 min

Simon Stenspil har lagt stemme til alt fra Pelikanen i Rasmus Klump, Cole i Ninjago, Rafael i Teenage Mutant Ninja Turtles, Piranha i The Bad Guys, Sonic og Trobadurix i Asterix & Obelix – men vejen ind i dubbingstudiet var ikke helt ligetil. I dette afsnit fortæller Simon ærligt og hylende morsomt om at være ordblind i en branche, hvor man konstant får stukket nye manuskripter i hånden, om at vokse op omkring Eventyrteatret, om søsteren Cecilie Stenspil som forbillede – og om hvorfor det stadig er noget af det sjoveste i verden at gå ind i et studie og lege med stemmer. Vi taler også om Badehotellet, The Last Kingdom, Disneys juleshow, stemmeknuder, vilde råberoller, hans nye motorsportsprojekt Speeder – og så tester vi, om han selv kan genkende nogle af sine mest ikoniske replikker. Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Jette Sophie Sievertsen: Fra dubbing til synstolkning og 1000 stemmer

1 hr 59 min

Jette Sophie Sievertsen – stemmer, skuespil og en livslang legeplads Hvordan går man fra Aarhus Teater til en karriere med mikrofonen som legeplads? I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen møder vi Jette Sophie Sievertsen, der i årtier har været en markant stemme i den danske dubbingbranche. Vi taler bl.a. om: • vejen ind i dubbing – og gennembruddet efter et kursus med Lars Thiesgaard • arbejdet som både skuespiller, instruktør og stemmeskuespiller • teknikken bag at skabe forskellige stemmer og karakterer • udfordrende roller – bl.a. i Star Wars: The Clone Wars • AI, stemmerettigheder og at høre sin egen stemme uventede steder Vi dykker også ned i dubbingens udvikling, arbejdet med synstolkning og den særlige glæde ved at skabe karakterer – både i studiet og i hverdagen. 🎧 Lyt med og kom helt tæt på en af branchens mest erfarne stemmer. Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Thea Iven Ulstrup – stemmen bag Chihiro, Starfire og Prinsesse Sukkermås

1 hr 24 min

I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi besøg af Thea Iven Ulstrup, som har været en del af den danske dubbingbranche i mere end 25 år. Thea fortæller om sin vej ind i stemmeskuespil som barn, om at vokse op med mikrofoner, teater og tegnefilm – og om hvorfor dubbing stadig føles som et kreativt fristed ved siden af hendes arbejde som psykolog. Du kender hendes stemme fra en lang række populære animationsfilm og serier, bl.a. som Prinsesse Sukkermos i Eventyrtid, Chihiro i Chihiro og heksene, Darla i Find Nemo, Starfire i Teen Titans og Ginny Weasley i Harry Potter. I samtalen taler vi også om livet i dubbingstudiet, om at miste roller til kendte skuespillere i biograffilm, om frygten for AI i stemmearbejde – og om hvordan en stemme kan blive en del af flere generationers barndom. --- Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Clara Morild Marckmann og Pixar-drømmen Mission: Bæver

57 min

Hvordan føles det at høre sin egen stemme i en Pixar-trailer – før man overhovedet har fået rollen? I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi besøg af Clara Morild Marckmann, der lægger stemme til hovedrollen som Mabel i Pixars nye animationsfilm Mission: Bæver. Hun fortæller historien om, hvordan hun gik fra trailerstemme til filmens hovedrolle – og om det intense arbejde med at dubbe en stor biograffilm. Vi taler også om at vokse op i en dubbingfamilie, om forskellen på tv-dubbing og biograffilm, om det fysiske arbejde foran mikrofonen – og om ønsket om at blive en stemme, som børn husker. Derudover tester vi Claras viden om klassiske animationsfilm i vores (liiidt for lette) tegnefilmsquiz. 🎬 Mission: Bæver  vises i danske biografer nu. Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Cecilie Stenspil

1 hr 30 min

I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi besøg af skuespiller Cecilie Stenspil. Du kender hendes stemme fra nogle af de mest populære animationsfilm og serier – bl.a. som Rapunzel i To på flugt, Glæde i Pixars Inderst Inde og Azula i Avatar. Cecilie fortæller om sin vej ind i dubbingbranchen som barn, hvordan arbejdet i studiet har udviklet sig siden de analoge spolebånd, og hvorfor stemmearbejde stadig føles som et kreativt fristed for hende. Vi taler også om hendes arbejde med motion capture og stemmeskuespil i Assassin’s Creed, om karakterarbejde, dubbinginstruktion og om hvordan stemmer fra tegnefilm kan blive en del af folks barndom. Et afsnit om stemmeskuespil, dubbing, animation – og kærligheden til at fortælle historier. --- Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Anette Støvelbæk

1 hr 36 min

Hun har stået på landets største scener. Hun har bevæget os foran tv-skærmen. Og hun har – uden at vi nødvendigvis tænkte over det – været stemmen i nogle af de mest følsomme øjeblikke i moderne animationsfilm.  Dagens gæst er ingen ringere end vidunderlige Anette Støvelbæk. Hun fortæller om vejen ind i dubbing, om den første store oplevelse med Find Nemo, hvor hun blev inviteret ind at se filmen før premieren – og om hvordan det føltes at blive “spist meget hurtigt” 🐠 Anette fortæller desuden om:  🔹 At lægge stemme til Rileys mor i Inderst Inde – og fælde en tåre midt i en dubbing-session 🔹 At spille med hele familien i Into the Spider-Verse (og skulle tale spansk uden at kunne spansk) 🔹 At forfine overspillet live action i fx Violetta og hvordan danske instruktører kan løfte et produkt markant 🔹 Kærligheden til rolige, respektfulde børneproduktioner - og modstanden mod det evigt skingre tempo 🔹 At være helt tavs i 14 dage efter en stemmeoperation og om frygten for ikke at kunne bruge stemmen igen Og så deler hun den smukke tanke om, at hendes stemme måske en dag kan være en tryghed i nogens barndom – ligesom stemmerne fra hendes egen barndom var det for hende. 🎧 Du finder afsnittet der, hvor du normalt hører podcasts. PS: Kernelytteren vil bemærke noget nyt i dagens episode. Spørgsmålet er derfor, om du er kernelytter nok af landets bedste podcast? Skriv dit svar i kommentarfeltet, hvis du lagde mærke til det 🎸 ---- Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Malte Milner Find

1 hr 12 min

Så blev det endelig onsdag igen! Og denne gang har vi besøg af en stemme, du næsten ikke kan undgå at have hørt, hvis du har haft dit tv tændt i løbet af de seneste 20 år. Stemmen tilhører Malte Milner Find. Malte startede med at dubbe som 11-årig – og i dag, over 20 år senere, er han en af de mest brugte stemmer i branchen. Du har måske hørt ham som: 🎧 Jeremy i Phineas & Ferb 🧁 Otto i Kaptajn Underhyler 👟 Bobby i K-Pop Demon Hunters 🔦 Finn i LEGO Star Wars og mange, mange flere. I samtalen taler vi om: 🔹 At vokse op med dubbing og om, hvordan det hele startede 🔹 Hvorfor han elsker skæve karakterer og hurtige replikker 🔹 Hvilken serie der fik ham til at græde i klipperummet 🔹 Hvorfor danske stemmer kan ændre en hel karakter 🔹 Og hvorfor flere voksne burde se animation på dansk Malte deler både teknisk indsigt, anekdoter og kæmpe kærlighed til sit f*g – og vi kommer både omkring fjertetærter, tatoveringer og TikTok-hits. Du lytter til podcasten, der hvor du plejer - god fornøjelse      Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Kenneth M. Christensen

1 hr 16 min

Hvor tit har du talt med et rensdyr? Ikke tit, vel? Vi har haft den store fornøjelse at tale med en, der har talt som en, der ofte har talt med et rensdyr. Vildt, ikk?  Den vilde præstation kan naturligvis kun tilskrives Kenneth M. Christensen, der bl.a. har lagt stemme til nogle af de mest mindeværdige karakterer i nyere dansk dubbing som bl.a. Kristoffer i Frost, Kong Magnifico i Ønsket og Donkey Kong- for bare at nævne nogle. 🎧 I dagens afsnit fortæller Kenneth bl.a. om: 🔹 Hvordan hans børn opdagede, hvor sej deres far egentlig er 🔹 At han blev trukket ind i dubbing via en gammel gymnasiekammerat 🔹 Hvor svært det var at synge seksstemmigt med sig selv som Kristoffer i Frost 2 🔹 Hvorfor han altid tager en ekstra t-shirt med, når han dubber Det er en samtale fyldt med stemmeleg, nørderi, varme og humor – og et sjældent indblik i et alsidigt skuespillertalent, der bevæger sig hjemmevant mellem teaterscenen, filmsettet og dubbingstudiet. God fornøjelse! Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Lars Mikkelsen

1 hr 34 min

I dag kickstarter vi sæson 8 med et ordentligt los i rumpetten! Vi har nemlig været på besøg hos Lars Mikkelsen, hvor vi har talt om hans liv som dubber og de roller, han har bestemmet, så som Lucky Luke, Scar, Brandmand Sam, Hauro, Storadmiral Thrawn og mange flere. Men afsnittet handler ikke kun om hans roller. Det handler også om: 🔸 Barndommens belgiske tegneserier og bibliotekets slidte Tintin-albums 🔸 Hvad der er så særligt ved dansk børne-tv 🔸 Hvordan en opvækst med Thomas Winding har præget hans syn på formidling 🔸 Og hvordan en gøglerkarriere, en flaske whisky og et møde med Erik Vedersø ledte ham mod scenekunstens verden Det er en samtale om stemmens vægt, klovnens poesi og det helt særlige rum, der opstår, når vi tør holde pausen og lade publikum tænke selv. 🎧 Lyt med – der, hvor du plejer at høre podcast: Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583 Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 God fornøjelse og husk, at du kan støtte os på 10’er og få adgang til det fulde interview med video på – det vil du altså ikke gå glip af! Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Per Høyer

54 min

Vi er nået ved vejs ende for denne gang, og sikke ende!  Vi stempler ud med noget af en legende, der kun har lagt vejen forbi dubbingverdenen få gange – men som har sat markante spor, de gange det er sket. Legenden er Per Høyer. Han har lagt stemme til den selvoptagede Gaston i Skønheden og Udyret, og han har sunget den kraftfulde rolle som Jethro i Prinsen af Egypten – to karakterer, der begge kræver både autoritet, musikalitet og tilstedeværelse. Per Høyer har haft en lang og flot karriere på de danske og internationale operascener, og i samtalen fortæller han om mødet med dubbing, om hvordan det adskiller sig fra operaens verden – og om glæden ved at bruge sin stemme på nye måder. Vi taler også om musikalitet som tilgang til rollearbejde, og hvad det kræver at ramme en karakter med både teknik og nerve. Det er en hyggelig, eftertænksom og generøs samtale med en kunstner, der har været med til at løfte nogle af animationsfilmens store øjeblikke. 🎧 Lyt med her – eller dér, hvor du normalt finder dine podcasts: Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583 Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 God fornøjelse og tak for denne gang. Din yndlingspodcast er tilbage igen i det nye år  - ha’ det fantastisk så længe 🫶   Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Christian Damsgaard

1 hr 21 min

Dagens gæst har været stemmen bag eventyrere, tøjdyr og tegneseriehunde – og han er lige nu den 10. mest benyttede dubber i Danmark. Denne uge har vi æren af at byde Christian Damsgaard velkommen i Stemmen bag Stemmen. Christian har lagt stemme til Milo Thatch – den nørdede og godhjertede opdagelsesrejsende i ’Atlantis’, han er stemmen bag hunden Frygtløs, og så er han én af de udvalgte, der gennem årene har givet stemme til selveste Bamse fra ’Bamses Billedbog’. I afsnittet dykker vi ned i hans tilgang til karakterarbejde, om at give liv til figurer med både dybde og skævhed, og om det særlige håndværk, der ligger i at få en animationsfigur til at føles levende og nærværende. Vi runder hans komiske talent, hans evner inden for impro og så deler han en masse historier fra en lang og flot tegnefilmskarriere. Rigtig god fornøjelse!   Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Amalie Dollerup

1 hr 19 min

Endelig onsdag! I dag har vi haft besøg af en stemme, du måske har hørt som barn – og et ansigt, du helt sikkert har set som voksen: nemlig vidunderlige Amalie Dollerup 🙌 I nyere tid er hun kendt og elsket som Amanda i Badehotellet, men Amalies stemme har også levet et rigt liv i animationsverdenen, hvor hun har lagt stemme til den frygtløse og nysgerrige Alice i genindspilningen af Alice i Eventyrland,  Pippi Langstrømpe i den animerede version af Astrid Lindgrens klassiker – og så er hun naturligvis stemmen bag Hanne, Svends lillesøster, i Toy Story ☠️ Lyt til en ærlig, klog og underholdende snak med en skuespiller, der favner både det finurlige, det folkelige og det fantasifulde! 🎧 Lyt med der, hvor du normalt hører podcasts – eller klik på et af linkene her: Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583 Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 Rigtig god fornøjelse 🙌👏 Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmer til Stregen - Rap Sjak

1 hr 11 min

🎧 Har du savnet Stemmer til stregen? Så er ventetiden forbi! Efter en længere pause er Kasper og Lars Thiesgaard tilbage bag mikrofonerne – klar til at nørde stemmer, historier og kærligheden til tegnefilm i dette afsnit om Rap Sjak. Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Szhirley

1 hr 1 min

Endelig onsdag! Og denne onsdag byder på flere fantastiske ting – vi har nemlig både en dronning, en stentrold og en splinterny medvært med os! 👑🎙️✨ Dronningen og stentrolden kommer i form af fantastiske Szhirley, som jo bl.a. har bestemmet den varme og lidt kontante Bulda i Frost og den kaotisk kreative Dronning Jakabli Wajavil i Lego Filmen 2 💎👑🪨 Derudover byder vi i dag velkommen til Johanne Schlünssen, som fremover er ny medvært på podcasten, så tag rigtig godt i mod hende. I afsnittet taler vi med Szhirley om hendes tilgang til stemmearbejde, om det at finde en karakter gennem leg og musikalitet – og om hvordan man sætter sig selv i spil, når man skal være både dronning og troldemor og mange andre karakterer. Szhirley deler også ærligt ud af sine erfaringer som sanger, performer og menneske bag mikrofonen – og det hele foregår i den vanlige gode stemme-stemning. God fornøjelse – og smid os endelig en anmeldelse, der hvor du lytter til os, det bliver vi så glade for 🙌 Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Mads Knarreborg

1 hr 14 min

Så er vi klar med endnu et afsnit af Stemmen bag stemmen. 🎙️ Mads Knarreborg har gæstet studiet – og du kan godt begynde at glæde dig. Det her er en samtale spækket med stemmer, karakterer, nørderi og masser af grin 🎧✨ Du kender bl.a. Mads som stemmen bag den entusiastiske teaterdirektør Buster Moon i Syng, som det skingre og skøre spøgelse i Spøgelset og Molly McGee, og som den brovtende fiskehandler Hørmetix i Asterix og Obelix. Men det er kun toppen af isbjerget – for Mads har en lang karriere som skuespiller og en stemme, der kan alt fra episk drama til absurd komik 🎭🦉👻🌿 I afsnittet taler vi om vejen ind i dubbing, om at give liv til både dyr, ånder og gallere – og ikke mindst om parodien som kunstform. For hvad gør en parodi god? Hvordan balancerer man det sjove med det troværdige? Og hvordan finder man netop den stemme, der får en karakter til at sætte sig fast? Det er en sjov, reflekteret og stemmefuld snak med en mand, der aldrig er bange for at give den gas foran mikrofonen. God fornøjelse – og hvilken Mads Knarreborg-karakter er din favorit?💥🎙️🧙‍♂️.  Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Thomas Kirk

1 hr 18 min

🎙️ NYT AFSNIT UDE NU! 🎙️  Lyt med, når vi inviterer Thomas Kirk med i studiet for at snakke stemmearbejde, skøre roller og sjove historier. Stemmen bag Stemmen er podcasten til dig, der gerne vil fordybe dig i den danske dubbing scene. 🎬 Hver gæst fortæller sin unikke oplevelse fra dubbingstudierne gennem årerne, så sæt dig til rette og skru op for lyden, når Thomas Kirk begynder at fortælle. 🎧 Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Jens Sætter-Lassen

1 hr 5 min

NYT AFSNIT af Stemmen bag Stemmen! 🚨  De fleste af jer gættede rigtigt. Denne uges gæst er Jens Sætter-Lassen. Lyt med, når han fortæller de sjove historier om rolleetablering med sin stemme som det eneste redskab. 🎙️ Dubbing er mere end sjov og ballede, men det er der også altid plads til. 🎧  Du finder et link i vores bio, så du kan høre afsnittet fra din foretrukne platform. Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Sara Ekander Poulsen

1 hr 30 min

Hun er energisk, alsidig og overalt – og chancen for, at du har hørt hendes stemme i dag, er faktisk ret stor. Og i dag lukker hun for ’Stemmen bag Stemmen’ sæson 6. Sara Ekander Poulsen er én af Danmarks allermest benyttede stemmeskuespillere, og i dette spritnye afsnit af ’Stemmen bag Stemmen’ kan du møde stemmen bag de mange stemmer. Med mere end 600 dubbingoptrædener på CV’et er hun lige nu den sjette mest brugte dubber i Danmark, hvilket man godt forstår. Saras stemme rummer hele spektret, og med ikoniske roller som bl.a. Candace Flynn i Phineas og Ferb, Pinkie Pie i My Little Pony og ikke mindst Fantus – det lille blå tumlebarn fra DR’s børneunivers – har hun for længst skrevet sig ind i dubbingens hall of fame. Men Saras arbejde rækker langt ud over de kendte roller. Udover at være stemmegiver til et hav af karakterer har hun også siddet i instruktørstolen i mange år, og hun har derfor haft flere fingre med i spillet i forhold til at gøre dubbingbranchen til det, den er i dag.  I samtalen fortæller Sara om sit liv med stemmer, om hvordan hun tog skridtet fra børneskuespiller på Eventyrteatret ind i tegnefilmenes forunderlige verden. Hun fortæller med stor indsigt om livet i en branche, som hun som både dubber og instruktør har fået et indgående kendskab til.  Du finder afsnittet lige her – eller dér, hvor du normalt lytter til dine podcasts: 🎧 Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ 🍏 Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583 🌐 Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 God fornøjelse og tak for denne gang – vi lyttes ved i fremtiden ✌️ Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Lars Knutzon

1 hr 2 min

Hans stemme har været vranten, vittig, varm og uforlignelig – både når han træner græske halvguder, tæller guldmønter i pengetanken eller råber fra bunden af en legetøjskasse. Lars Knutzon er stemmen bag nogle af Disneys mest elskede og excentriske figurer, og i denne uges afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi æren af at dykke ned i hans fantastiske karriere. Du kender ham som den hårdt prøvede satyr Filoktetes i Herkules, som den nuværende stemme til verdens rigeste and, som den til tider kyniske Mr. Potato Head i Toy Story-filmene og som den hjertevarme Maurice i liveaction-versionen af Skønheden og Udyret 💪🦆👨‍🔧🌹 Lars Knutzon har været en fast del af dansk teater, film og tv i mere end seks årtier, og i dubbingstudiet har han lånt sin stemme til karakterer, der har formet generationers forhold til animation og eventyr. Han mestrer balancen mellem komik og følelse, mellem karakter og klang, og i dag får du lov at blive klogere på, hvem stemmen bag disse fantastiske stemmer er. I samtalen med Lars fortæller han om sin tilgang til dubbing, om hvordan han endte med at blive skuespiller og om nogle af de store oplevelser han har haft gennem en fantastisk karriere.  God fornøjelse! PS: Hvilken Lars Knutzon-karakter har du et særligt godt forhold til? Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Louise Engell

1 hr 17 min

I dagens afsnit af Stemmen bag Stemmen åbner vi døren til en karriere, der har givet liv til nogle af helt utroligt ikoniske karakterer fra animationsverdenen. Dubberen du i dag skal møde er Louise Engell. Du kender bl.a. hendes stemme fra Minnies Mouses ikoniske kvidrende “Åh Mickey!”, fra Barbie i et hav af film, Prinsesse Odetta i Svaneprinsessen, og fra Bubble i Powerpuff Pigerne 💫🦢🧁 I samtalen fortæller Louise om sin flotte dubbingkarriere, hvordan hun kom ind i branchen og om de oplevelser hun har haft med at låne sin stemme til disse markante karakterer. Vi kommer også ind på Louises musikalske karriere og så fortæller hun en helt vild anekdote fra dengang hun mødte en af Storbritanniens helt store kvindelige musikere. Louise er fantastisk godt selskab, og hun fortæller med stor åbenhed og varme – så du kan godt sætte dig godt til rette og glæde dig til den næste times tid.  Rigtig god fornøjelse!   Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Julian Thiesgaard Kellerman

1 hr 28 min

Nogle børn vokser op med fodbold i haven. Julian Thiesgaard Kellerman voksede op med mikrofoner, lydkabler og stemmer fra hele verden i ørerne (og garanteret også lidt fodbold i haven). Som bare 3-årig fik han sin dubbingdebut – og siden har stemmen været hans trofaste følgesvend. I dagens afsnit af Stemmen bag Stemmen møder du en mand, der på én gang bærer arven videre og har skabt sin helt egen vej. Som søn af Lars Thiesgaard, var Julian omgivet af stemmer fra han kunne gå. Men han har aldrig nøjedes med at være “søn af” – han har sunget, spillet og dubbet sig til en plads, der er helt hans egen. Du har måske hørt ham som den nervøse lille Tantor i Tarzan, den seje og sarkastiske Jake Long i Den Amerikanske Drage og bøllen Buford Van Stomm i Phineas og Ferb. Og hvis du har kastet dig over Lego Star Wars eller Ninjago, vækker hans stemme helt sikkert også genklang. I samtalen fortæller Julian med glimt i stemmen om glæden ved at forsvinde ind i en karakter, og om at finde sin egen klang i en branche, hvor stemmen er alt. Det er en snak om at balancere mellem uddannelse, teater og dubbing i en karriere, hvor ingen dage ligner hinanden. Rigtig god fornøjelse - og del endelig afsnittet med en, der også kan gengive lille Tantors bekymringer om vandets tvivlsomme beskaffenhed 🐘   Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Marie Schjeldal

1 hr 2 min

Ak ja. Der var en tid, hvor eftermiddagene smagte af saftevand, og fjernsynet bød på heltinder i alle størrelser og talende væsner med antenner. Midt i alt det – og måske uden at vi anede det – var Marie Schjeldal den danske stemme bag nogle af disse fantastiske og ikoniske karakterer fra vores barndom. I denne uges afsnit af Stemmen bag Stemmen tager vi dig med tilbage til den tid. Til dengang hvor Marie som ganske ung debuterede som Molly Clausen i Luftens Helte – og videre til roller som Kim Possible, Blomst i Powerpuff Pigerne, Raven i Teen Titans og Po i Teletubbies 💥🛸🦸‍♀️ Marie deler gavmildt ud af sine oplevelser – med varme, humor og skarpe refleksioner om stemmeroller, skuespil og alt det, der foregår bag mikrofonen. Det er både nørdet, nostalgisk og nærværende. Du finder afsnittet lige her – eller der, hvor du plejer at lytte til dine podcasts: Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583 Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 Rigtig god fornøjelse! Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Søren Hauch-Fausbøll

1 hr 7 min

🐥 Nåååh, kylling. Sidder du lige der og venter? I så fald er din ventetid ovre! 🎙️ Det er nemlig blevet tid til endnu et afsnit af Stemmen bag Stemmen – og denne gang med en sand legende inden for dansk børneunderholdning: Søren Hauch-Fausbøll. 🧸 Søren er mest kendt som den elskelige Bamse fra Bamses Billedbog, en rolle han både har spillet siden 1983. Hans varme og karakteristiske stemme har været en fast del af mange danskeres barndom. Men Sørens talent stopper ikke ved Bamse. Som stemmeskuespiller har han også givet dansk liv til karakterer som Abe fra Kung Fu Panda, Kong Godfred fra Bubbibjørnene, Smut fra Byggemand Bob – og mange flere. 🎭 I dette afsnit deler Søren ud af sine oplevelser fra en lang og alsidig karriere inden for teater, tv og dubbing. Han fortæller om, hvordan det hele begyndte, og hvad der driver ham til stadig at underholde og begejstre publikum i alle aldre. Læn dig godt tilbage og glæd dig til en hyggelig samtale med en af Danmarks mest elskede stemmer. Du kan lytte til afsnittet lige dér, hvor du plejer at høre dine podcasts – eller via linkene herunder: 🎧 Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ 🍏 Apple Podcasts: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583 🔗 Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 🌼 Rigtig god fornøjelse – tivertifald! Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Jasmin Gabay

1 hr 3 min

Jamen halløjsa - så er vi sørme allerede tilbage med et dugfriskt afsnit fra en dugfrisk sæson 'Stemmen bag Stemmen', der allerede kører på sin 6. omgang. Vi lægger hårdt fra land med et af kongerigets helt store multitalenter: Jasmin Gabay. Hendes cv tæller titler som sangerinde, revyskuespiller, Wallmann-værtinde, bagedyster og selvfølgelig knalddygtig dubber, hvor du bl.a. har hørt hende som Matangi (Vaiana 2), Hjerter Dame (Alice i Eventyrbageriet), Meridian Clade (En forunderlig verden) og Pepa (Encanto).  Jasmin fortæller med stor passion, energi og en masse grin om sin karriere indtil nu, om hvad der fik hende ind på dubbingsporet i sin tid og ikke mindst om glæden ved at dubbe karakterer, der både skriger, synger, råber og er onde. Jasmin er et varmt bekendtskab, så du kan godt glæde dig til den næste times tid i virkelig godt selskab. Du finder afsnittet samme sted som altid – nemlig lige der, hvor du lytter til podcasts normalt eller via linkene nedenfor:  Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...  Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...  Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 Rigtig god fornøjelse!   Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Luftens Helte

1 hr 42 min

Et gammelt mundheld lyder: mød aldrig dine helte! Et nyt og opdateret mundheld bør dog lyde: mød ALTID Luftens Helte! Så det har Kasper gjort i dagens særudgave af Stemmen bag Stemmen, hvor særligt ”musikken fra de største tegnefilm” blev omdrejningspunktet. Formuleringen er tyvstjålet fra gæsterne, Hans Ole Munksgaard, Laura Leunbach og Kasper Munk Fonnesbæk, der udgør 3/20 af Danmarks største Disney coverband – Luftens Helte – hvor de tre er forsangere. I snakken dykker vi bl.a. ned i, hvordan bandet opstod, hvor glæden ved Disney kommer fra og hvad der gør Disneys sange så fantastiske.  Det bliver musikteoretisk, Disneynørdet og enormt hyggeligt! Du finder afsnittet her:  Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 Rigtig god fornøjelse! Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Ilia Swainson

1 hr 3 min

Så nåede vi til vejs ende i 5. sæson af ’Stemmen bag Stemmen’ – og sikke en sæson, det har været! Vi lukker ballet med royalt selskab i form af Prinsesse Jasmins danske stemme, som bliver leveret af Ilia Swainson. Ilia har en baggrund som klassisk sanger (og retoriker), og fik sin dubbingdebut med rollen som Jasmin i ’Aladdin’ i 1992. Hun har efterfølgende dubbet flere interessante karakterer, bl.a. forrige år, da hun lagde stemme til dronning Sakina i Disneys 100-årsfilm ’Ønsket’. Rollen som Jasmin står som en skelsættende oplevelse for Ilia, hvilket snakken også bærer præg af. Det er snak om dubbing, og hvor fantastisk det er, men også om sårbarhed og om at tvivle på egne evner, og om at komme igennem den tvivl. Som altid finder du afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts: Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...  Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...  Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 Tak fordi du lyttede med til endnu en sæson af ’Stemmen bag Stemmen’ – podcasten, der giver dig historier fra dubbingland fortalt af de ikoniske stemmer derfra. Vi glæder os til at snart at være tilbage, og indtil da skal du huske at abonnere på podcasten og - hvis du kan lide den – give os en anmeldelse; det bliver vi så forbistrede glade for!  Rigtig god fornøjelse og god påske – vi lyttes ved! Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Caspar Phillipson

1 hr 21 min

Det drysser med internationalt stjernestøv i din yndlingspodcast i dag, for udover at være en fantastisk dygtig dubber, så er dagens gæst også noget så vildt som en dansk Hollywoodstjerne! Vores gæst i dag er Caspar Phillipson, der fik sin dubbingdebut i 1996 i serien Dragon Ball, hvor han udødeliggjorde seriens hovedkarakter Son Goku på dansk. Siden da er det blevet til flere ikoniske roller som bl.a. fortælleren i Alfons Åberg, Manden med den gule hat, Rango, prins Charming og mange mange flere. I snakken med Caspar fortæller han bl.a. om, hvad der fik ham til at ville være skuespiller, hvorfor han gerne ville dubbe og om det skifte det kan være at gå fra en stor produktion i Hollywood til at skulle hjem og dubbe tegnefilm. Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts: Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...  Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...  Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så glade for!  Rigtig god fornøjelse! PS: Caspar har lagt stemme til en filmkarakter, han har spillet ved flere lejligheder i realfilm – kan du gætte hvem det er? Ellers må du høre det i dagens afsnit 😊  PPS: Der er desværre en lille smule knas med lyden, hvilket vi håber, I kan abstrahere fra 🫣 Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Søren Ulrichs

1 hr 7 min

Hvad har en gris, en spætte, en søstjerne, en løve, en kanin og en lemur til fælles? 🐷🐦⭐️🦁🐰🐵 For det utrænede øje, og ikke mindst øre, vil svaret formentlig være, at de ikke har så meget til fælles. Men faktisk har de det til fælles, at et af landets dygtigste dubbere har lånt sin stemme til dem alle.  Og navnet på dubberen er naturligvis Søren Ulrichs.  I dagens snak med Søren fortæller han om, hvordan han kom ind i branchen og deler ud af farverige anekdoter og oplevelser fra sin lange karriere inden for dubbing. Søren er hyggeligt og muntert selskab, så dagens opfordring herfra lyder, at du hurtigst muligt finder dagens afsnit frem og nyder en times godt selskab med en af dubbingbranchens ikoniske stemmer.  Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts: Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...  Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...  Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så glade for!  Rigtig god fornøjelse Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Torben Zeller

1 hr 12 min

Så blev det endelig onsdag og tid til endnu en legendarisk stemme i dine øregange. Dagens stemme tilhører Torben Zeller, og hans fantastiske klang har vi haft fornøjelsen af at opleve besjæle en lang række karakterer som f.eks. papegøjen Jago, vildsvinet oberst Lynild og tigerdyret Tigerdyr 🐯 Torben fortæller om sit liv som dubber og skuespiller i det hele taget, og som en af landets dygtigste impro-skuespillere kommer han selvfølgelig også ind på, om hvorvidt den disciplin har bidraget til hans fantastiske dubbingkarriere. Som altid vil vi opfordre til, at du abonnerer på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så lykkelige for!  Rigtig god fornøjelse PS: Fun fact - med Torbens besøg har vi nu snakket med hele castet fra den fantastiske (og uhyggelige!) serie ’Piraterne fra det mørke hav’ – hvis der er nogen af jer, der husker den 😄 Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Maria Lucia

1 hr 18 min

Længe inden der var noget, der hed X-factor, var der allerede tradition for, at Danmark samledes foran tv’et weekend efter weekend for at se - og ikke mindst lytte til – en masse talentfulde unge mennesker, der jagtede drømmen om et liv som professionel sanger.  Dengang hed samlingspunktet ’Popstars’, og der kom mange fantastiske timers underholdning ud af tv-showet; men noget af det mest fantastiske vi fik, var dagens gæsts indtræden på den danske underholdningsscene. Med en 1. plads i programmet i 2003 sikrede Maria Lucia Heiberg Rosenberg sig nemlig ikke bare en pladekontrakt, men også at spotlyset blev drejet hen på hendes enorme talent. Det talent har hun siden forløst som både sanger, musicalartist og ikke mindst som dubber, hvor hun bl.a. har udødeliggjort snedronningen Elsa fra Disneys ’Frost’. Alt det kommer vi naturligvis rundt om i snakken med Maria, hvor vi også hører om hendes første håbefulde drømme om et liv som dubber, anekdoter fra hendes musicalkarriere og hendes tanker om sit arbejdes store betydning. Du finder ikke bedre selskab i dag end det, du får den næste times tid med en af landets absolut dygtigste stemmeskuespillere – så find dér, hvor du plejer at lytte til podcasts og sæt dig godt til rette. Som altid vil vi lige opfordre til, at du abonnerer på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så eventyrligt glade for!  Rigtig god fornøjelse Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Stig Rossen

1 hr 6 min

Musicalartist, sanger, skuespiller og naturligvis dubber. Kært barn har som bekendt mange navne, og dagens gæst er absolut ingen undtagelse: Stig Rossen. Stig er velsagtens en af landets mest populære sangere og har været det siden sin debut i melodigrandprix i 1988. 10 år senere trådte han ind i dubbing-bevidstheden hos hele Danmark, med sin pragtpræstation i filmen ’Mulan’, hvor hans karakter Shangs sang ’Rigtige mænd’ gik lige i stemmebåndet på de fleste tegnefilmsfans. Siden da har Stig forkælet os med sin fantastiske stemme i diverse biografbaskere, og i dag kan du høre hele historien om, hvordan det hele startede. Vi behøver næppe fortælle dig det, men Stig er dagens bedste selskab, så tag og find din bedste podcastapp frem og lyt til Stemmen bag Stemmen med Stig Rossen. Nu. Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts: Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...  Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...  Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 Som altid vil vi lige opfordre til, at du abonnerer på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så glade for!  Rigtig god fornøjelse.   Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Ole Rasmus Møller

1 hr 13 min

SÅ er vi endelig tilbage, og findes der en bedre tilbagekomst end med denne dagens gæst? Det kan vi dårligt forestille os. Vores gæst er fantastiske Ole Rasmus Møller, som du kender fra tegnefilm som ’Yogi Bjørn’, ’Byggemand Bob’, ’Den solbrændte bjørn’ og ’Det regner med frikadeller’. Derudover har Ole Rasmus sunget de ikoniske introsange til ’Scooby-Doo’ og ikke mindst ’Nye eventyr med Peter Plys’. Lyt med og hør Ole Rasmus fortælle om sit liv som dubber og stemmeunderviser, og om hvad det har kastet af sig af oplevelser. Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – at give os en anmeldelse; det bliver vi nemlig så glade for!  Rigtig god fornøjelse.   Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Louise Fribo

1 hr 23 min

Vi håber, julemætheden har lagt sig en smule, og at du har appetit på en sidste ørefuld herligheder, inden året rinder ud. I dag runder vi nemlig sæson 4 af ’Stemmen bag Stemmen’ af med lidt af et festfyrværkeri i form af kvinden med en af dansk dubbings allerstørste sangstemmer (synes vi): formidable Louise Fribo. Louise kender du især fra sin rolle som Belle i ’Skønheden og Udyret’, men som du kommer til at høre i vores snak med hende, kender du hende også fra et hav af andre roller, som bl.a. Ariel, Mary Darling og Mary Poppins. Derudover fortæller Louise hjerteligt og spændingsfyldt om sin fantastiske musikalske baggrund, og de oplevelser, den har kastet af sig, som f.eks.:  🌟 hvad der fik hende til at drømme om et liv som musical-performer 🌟 dengang hun blev fløjet til London flere gange for at gå til audition på en stor musical 🌟 da hun sang opera med Hollywood-stjernen John Malkovich Og mange flere ting, selvfølgelig. Der findes næppe nogen bedre sæsonfinale på din yndlingspodcast end denne, så hvis ikke du allerede har sat afsnittet på, så vil vi varmt anbefale dig at gøre det nu. Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts. Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...  Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...  Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – at give os en anmeldelse – det bliver vi så glade for!  Men nu er det først din tur til at glædes i selskab med pragtfulde Louise Fribo – rigtig god fornøjelse og tak for denne gang, vi høres ved i det nye år. Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Jul med Stemmer til Stregen

1 hr 13 min

Ho-ho-ho-hold da op, hvor vi nærmer os julen med hastige rensdyrskridt  Derfor tager vi i årets sidste 'Stemmer til Stregen' selvfølgelig forskud på julehyggen med en snak om Disneys Juleshow og den fortryllende 'Mickeys Juleeventyr, som Lars og Kasper ser, mens de snakker om den og de danske stemmer. Hvis ikke du allerede er i julestemning, så kommer du det (forhåbentlig) nu med denne tidlige julegave God fornøjelse og rigtig glædelig jul - vi glæder os til at snakke om flere tegenfilm og deres fantastiske danske stemmer i det nye år. Du finder afsnittet lige her: Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...  Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...  Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 Julelige hilsner fra Lars og Kasper  Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Kasper Leisner

1 hr 24 min

”Svimler det lidt? Kom din yndlingspodcast for nær? Ja, det' virk'lig ham, det' Maui, træk dit vejr.” Dit podcastfeed forkæler dig i dag, for den næste store times tid får du fornøjelsen af at have Kasper Leisner i dine øregange – og det er desværre ikke altid, man er SÅ heldig! Kasper kender du fra teater, film og tv – og naturligvis fra fantastisk mange fantastiske dubbingroller. Vi nævner i flæng: Max Motor, Boog, Averell Dalton, Darth Maul, Optimus Prime, Mewtwo, Green Goblin og naturligvis halvguden Maui, som Kasper igen er aktuel med i ’Vaiana 2’.  I snakken med Kasper fortæller han om, hvordan en tidlig fascination af tegnefilm fik ham til at forfølge drømmen om at blive dubber – og om hvordan han sendte stakkevis af stemmeprøver (på brændte cd’er) afsted for at komme igennem dubbings snævre nåleøje. Han fortæller også om det ærefrygtige arbejde det var at få lov at overtage rollen som Max Motor – en figur han selv har set i tegnefilm som barn – og om, hvordan en rolle i en musical fik ham i søgelyset som Maui. Kasper fortæller også om sin passion for sit f*g og om, hvordan dét at ville noget inderligt kan være en stærk drivkraft.  Og mange, mange flere ting. Kasper er fantastisk at lytte til, så det vil vi varmt anbefale dig at gøre – og du skal gøre det nu, faktisk. Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts. Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...  Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...  Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 Husk desuden at abonnere på podcasten og give os en anmeldelse – det bliver vi virkelig glade for!   Men først skal du lytte til podcast, hvor det i dag er Kasper der gi’r, så selv tak – og god fornøjelse! Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmer til Stregen - Den lille havfrue

1 hr 5 min

Din heldige søpølse - der er et nyt afsnit 'Stemmer til Stregen' ude i podcastsfæren! Denne gang tager Lars og Kasper dig med på en undersøisk udforskning af havfruen Ariels hav-eventyr i serien 'Den lille havfrue'. Vi afprøver desuden vores nye koncept, hvor vi ser et afsnit, mens vi snakker om serien. Det er i øvrigt afsnit 3 i første sæson, hvor vi bl.a. stifter bekendtskab med havdrengen Ulrik, der blev Sonny Laheys dubbingdebut. Det bliver sjovt, hyggeligt og måske bliver du klogere på, hvorfor havet efter sigende er så skønt. Så kast dig ud i et lydligt hovedspring, og nyd den næste time i selskab med Lars, Kasper og ’Den lille havfrue’ – god fornøjelse! Du finder afsnittet lige her: Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...  Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...  Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmen bag Stemmen med Annevig Schelde Ebbe

1 hr 28 min

Dagens gæst i Stemmen bag Stemmen-studiet har været en del af dubbingens forunderlige verden i 34 år og indtager en fornem 4. plads på listen over flest dubbingpræstationer hos danskefilmstemmer.dk. Udover tegnefilmsdub har hun også været tv-vært, været ”inde i” et computerspil og rejst verden rundt med sit børneteater, så hun er en særdeles produktiv kvinde.  Og så er hun megadygtig og vanvittigt godt selskab. Vores gæst er Annevig Schelde Ebbe. I vores samtale med Annevig, dykker vi ned i hendes imponerende karriere, fra hendes første auditions og da hun slog igennem som børneskuespiller. Hun deler desuden ud af sin passion for at arbejde med børn og beskriver den magi, der opstår, når man optræder for et ungt publikum. I løbet af den næste time kan du derudover høre Annevig fortælle om:  Hvordan hun uventet kom ind i skuespillets verden som barn og hurtigt fangede opmærksomheden fra Nordisk Film. Hendes mangeårige erfaring som stemmen bag Pixeline og den glæde, det har givet hende at følge karakterens rejse over tid. Betydningen af at producere selv i sit teaterarbejde og hvordan ordløse forestillinger kan skabe magiske oplevelser for børn. Og meget, meget, meget mere. Fik vi nævnt, at du er i godt selskab med Annevig i ørerne? Nej? Jamen, det er du altså, så se du bare at få tunet ind på Stemmen bag Stemmen og Annevig. Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts. Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795 Husk at abonnere på podcasten og give os en anmeldelse – det bliver vi virkelig glade for!  Rigtig god fornøjelse, og tak fordi du lytter med! Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

Stemmer til Stregen - Timon og Pumba

1 hr 27 min

Efter en aaalt for lang pause er vi endelig tilbage med nyt fra Stemmer til Stregen  Afsnittet du får i dag handler om to af Disneys allermest elskede sidekicks: Timon og Pumba og om dengang, de fik deres helt egen tv-serie. Rigtig god fornøjelse Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

See all 88 episodes

–

0 ratings from members

5
4
3
2
1

Rate this podcast

Log in to rate and review the shows you listen to.

No reviews yet — be the first member to rate "Stemmen bag Stemmen".

This podcast, its content and its artwork are not owned by, affiliated with, or endorsed by Castquire.

Keep listening

Discover more podcasts like this.

Up next

  1. Nothing queued. Use + Queue on any episode to line it up.

0:00 0:00