Skip to content
Stemmer i Ledelse cover art

Ingeniørforeningen, IDA

Stemmer i Ledelse

A Management , Business and Technology podcast

Good podcast? Give it some love!

About the show

Lyt med, når IDA inviterer nogle af de dygtigste, mest innovative og nytænkende ledere og ledelsestænkere ind til en samtale om nutidens og fremtidens ledelse, hvor du som lytter kan få inspiration til, hvordan du kan løfte din ledelsesopgave.

Newest episodes

Episode 42: Vi må ikke overlade dømmekraften til AI

39 min Video

Kate O’Neill, internationalt anerkendt teknologirådgiver, CEO for KO Insights og kendt som The Tech Humanist, har rådgivet virksomheder som Google og Microsoft, er anerkendt af Thinkers50 og var blandt de første 100 medarbejdere hos Netflix. I denne episode af STEM'MER I LEDELSE fortæller hun, hvorfor menneskelig dømmekraft er vigtigere end nogensinde i en tid med AI. For hvordan udnytter vi teknologiens muligheder uden at miste vores kritiske sans, værdier og ansvar som ledere? Og hvad skal vi egentlig overlade til AI – og hvad bør forblive menneskeligt?

Episode 41: Tag lederskabet, før du får titlen

36 min Video

Hvordan tager du lederskab, før du har titlen? I denne episode af STEM'MER i Ledelse møder du Caroline Dragsdahl, Associate Director i Novo Nordisk. Hun fortæller om at skabe følgeskab uden formelt mandat, samle et stærkt team omkring en idé og drive innovation frem i en stor organisation. Du får også Carolines perspektiver på konstruktiv uenighed, ledelse gennem forandringer og betydningen af at have et stærkt netværk at sparre med. Og så fortæller hun om rejsen, der har bragt hende og familien til USA for at komme helt tæt på det marked, hun arbejder med.

Episode 40: AI skaber ikke værdi af sig selv – det gør ledelse

34 min Video

Hvordan skaber du værdi med AI – uden at jagte den nyeste hype? Mange virksomheder investerer massivt i AI, men få oplever endnu den store effekt. I denne episode deler Bo Krag Esbensen, COO i Alm. Brand Group og tidligere partner i McKinsey, sine erfaringer med digital transformation, AI og ledelse i praksis. Du får indsigt i, hvordan du prioriterer de rigtige AI-initiativer, skaber opbakning i organisationen og leder medarbejdere gennem forandringer. Samtidig fortæller Bo, hvorfor evnen til at skabe retning, tryghed og handling bliver endnu vigtigere i en tid, hvor teknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde. 

Similar podcasts

All episodes

Episode 42: Vi må ikke overlade dømmekraften til AI

39 min Video

Kate O’Neill, internationalt anerkendt teknologirådgiver, CEO for KO Insights og kendt som The Tech Humanist, har rådgivet virksomheder som Google og Microsoft, er anerkendt af Thinkers50 og var blandt de første 100 medarbejdere hos Netflix. I denne episode af STEM'MER I LEDELSE fortæller hun, hvorfor menneskelig dømmekraft er vigtigere end nogensinde i en tid med AI. For hvordan udnytter vi teknologiens muligheder uden at miste vores kritiske sans, værdier og ansvar som ledere? Og hvad skal vi egentlig overlade til AI – og hvad bør forblive menneskeligt?

Episode 41: Tag lederskabet, før du får titlen

36 min Video

Hvordan tager du lederskab, før du har titlen? I denne episode af STEM'MER i Ledelse møder du Caroline Dragsdahl, Associate Director i Novo Nordisk. Hun fortæller om at skabe følgeskab uden formelt mandat, samle et stærkt team omkring en idé og drive innovation frem i en stor organisation. Du får også Carolines perspektiver på konstruktiv uenighed, ledelse gennem forandringer og betydningen af at have et stærkt netværk at sparre med. Og så fortæller hun om rejsen, der har bragt hende og familien til USA for at komme helt tæt på det marked, hun arbejder med.

Episode 40: AI skaber ikke værdi af sig selv – det gør ledelse

34 min Video

Hvordan skaber du værdi med AI – uden at jagte den nyeste hype? Mange virksomheder investerer massivt i AI, men få oplever endnu den store effekt. I denne episode deler Bo Krag Esbensen, COO i Alm. Brand Group og tidligere partner i McKinsey, sine erfaringer med digital transformation, AI og ledelse i praksis. Du får indsigt i, hvordan du prioriterer de rigtige AI-initiativer, skaber opbakning i organisationen og leder medarbejdere gennem forandringer. Samtidig fortæller Bo, hvorfor evnen til at skabe retning, tryghed og handling bliver endnu vigtigere i en tid, hvor teknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde. 

Episode 39: Stop med at planlægge som om verden står stille

55 min Video

Daria Krivonos er direktør for Copenhagen Institute for Future Studies og arbejder hver dag med at hjælpe organisationer med at navigere i en stadig mere usikker verden. I denne episode af Stemmer i Ledelse deler hun sine perspektiver på fremtidens ledelse, strategisk foresight og de mentale faldgruber, der kan få selv erfarne ledere til at træffe dårlige beslutninger. Hvorfor bliver vi ved med at blive overraskede af ting, vi burde have set komme? Hvordan undgår du gruppetænkning og ekspertbias? Og hvordan leder du en organisation, når verden ændrer sig hurtigere, end strategierne kan følge med? Du får konkrete værktøjer til at styrke din dømmekraft, skabe bedre beslutningsprocesser og gøre din organisation mere robust over for forandringer.

Episode 38: AI ændrer arbejdet, men ikke ledelsesopgaven

48 min Video

Sofie Irgens, topchef i Schneider Electric Danmark og udpeget som en af fremtidens topledere, deler sine perspektiver på, hvad det kræver at lede i en tid præget af AI, geopolitisk uro og konstant forandring. Episoden sætter fokus på, hvordan du skaber retning, når der ikke findes klare svar, hvorfor teknologi skal forstås men ikke stå alene, og hvordan du som leder kan uddelegere ansvar uden at miste overblikket. Du får også indblik i, hvordan AI allerede ændrer måden, vi arbejder på, hvorfor klassiske strategiplaner ikke længere holder, og hvordan du som leder kan navigere med ro, dømmekraft og nysgerrighed i en virkelighed, der konstant er i bevægelse.

Episode 37: Det kan du stadig ikke outsource til AI

49 min Video

AI rykker ind i organisationer. Men hvad kræver det af dig som leder? Thomas Bolander, professor i kunstig intelligens på DTU, deler sine perspektiver på, hvad AI faktisk kan, hvor hype kan spænde ben for gode beslutninger, og hvordan ledere bør forholde sig til teknologiens muligheder og begrænsninger. Samtalen kredser om, hvilke kompetencer der bliver vigtigere i en AI-tid, hvordan organisationer kan arbejde strategisk med udviklingen, og hvorfor dømmekraft, refleksion og menneskelig forståelse fortsat er afgørende. Du får også konkrete perspektiver på, hvordan ledere kan navigere klogt i en teknologisk udvikling, der både rummer stort potentiale og komplekse dilemmaer.

Episode 36: Kriseledelse begynder før krisen rammer

41 min Video

Kriseledelse er ikke længere kun relevant, når katastrofen rammer. I en verden præget af cyberangreb, geopolitiske spændinger og stigende usikkerhed er evnen til at håndtere kriser blevet en central lederkompetence. I denne episode fortæller erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen om, hvad der kendetegner en krise, hvordan ledere kan forberede organisationen på det uforudsigelige, og hvorfor relationer, træning og tydelig kommunikation er afgørende, når presset stiger. Du får også konkrete perspektiver på, hvordan du kan skabe et stærkere beredskab og gøre din organisation mere robust.

Episode 35: Ledelse, når verden er ustabil

37 min Video

Hvordan leder du, når verden er ustabil, og planerne ikke holder. Vi taler med Henrik Ryberg, kontreadmiral og tidligere øverste chef for Søværnet og Forsvarsakademiet, om at lede i en virkelighed præget af usikkerhed, pres og hurtige forandringer. Du hører, hvorfor mere styring og kontrol sjældent giver bedre resultater - og hvordan du i stedet skaber klar retning, handlekraft og robusthed i din organisation. 

Episode 34: Farvel til generationsledelse

37 min Video

Kan du virkelig lede mennesker ud fra deres fødselsår? I denne episode gør Christian Qvick op med generationsledelse fra Boomers til Gen Z og forklarer, hvorfor god ledelse handler om nysgerrighed, livsforløb og det menneske, der står foran dig.

Episode 33: Vejen ind i bestyrelseslokalet

33 min Video

At komme ind i et bestyrelseslokale kan virke som en lukket klub. Men ifølge Laura Vilsbæk, underviser på IDAs e-learning forløb ”Vejen til din første bestyrelsespost”  forfatter, foredragsholder og stifter af Ny i Bestyrelsen, og Gitte Kirkegaard, ejer og adm. direktør i Logitrans, er vejen langt mere åben, end mange tror. Det handler mindre om alder og titler – og langt mere om nysgerrighed, netværk og de kompetencer, du allerede har.

Episode 32: AI som sparringspartner

39 min Video

Thomas Terney, ph.d. i kunstig intelligens og direktør i Athlee, arbejder dagligt i krydsfeltet mellem teknologi, mennesker og forretning. For Thomas er AI en praktisk løftestang, der kan gøre ledelse mere nysgerrig, reflekteret og effektiv. 

Episode 31: AI og menneskelig ledelse

25 min Video

Rasmus Hougaard, grundlægger af Potential Project og forfatter til bogen More Human, der er udgivet på Harvard Business Press, peger på, at kun 16 % af nutidens ledere er klar til at navigere i en fremtid præget af kunstig intelligens

Episode 30: Kvantespring mod lederskab

44 min Video

Christopher Røhl Yskes Andersen, ph.d. i fysik, projektleder på DTU’s Center for Kvanteteknologi og udvalgt til Berlingskes Talent 100 i 2025, deler sine erfaringer med at gå fra forsker til leder – og hvordan man skaber retning i et teknologisk felt

Episode 29: Skift Gear

41 min Video

David Hansen, formand for IDAs ekspertgruppe for ledelse, civilingeniør og ph.d. fra DTU Management og Henrik Kongsbak, erhvervspsykolog, diskuterer i denne episode, hvordan ledere kan navigere i et kompleks arbejdslandskab med øgede krav og konstant jagt på høj performance.

Episode 28: Psykologisk tryghed

38 min Video

Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter, mener at vi skal blive bedre til at bruge hinandens intelligens hvis vi skal løse stadigt mere komplekse problemer og komplekse opgaver. Nøglen er at styrke psykologisk tryghed, der er er afgørende for resultater, trivsel og læring og skaber fundamentet for effektiv opgaveløsning, innovation og udvikling.

Episode 27: Generativ AI og ledelse

33 min Video

Mette Kaagaard, administrerende direktør for Microsoft Danmark, deler sine indsigter om, hvordan ledere navigerer i en tid, hvor generativ AI og kunstig intelligens fundamentalt forandrer måden, vi arbejder og leder på. Hun belyser, hvordan AI kan være en drivkraft for innovation, men også kræver en strategisk tilgang for at blive integreret effektivt i organisationer.

Episode 26: Fra traditionelle hierarkier til medledende teams

55 min Video

Flere danske og udenlandske virksomheder er begyndt at eksperimentere med medledelse og nye organisationsformer til fordel for klassisk, hierarkisk ledelse - både med henblik på at øge trivslen på arbejdspladsen og opnå bedre resultater. Men hvordan går man fra at være en organisation med top-down-ledelse til at indføre selv- og medledende teams – og er medledelse overhovedet for alle virksomheder?  I afsnittet fortæller Jesper Cassøe Andersen, HR- og kommunikationschef i ingeniørvirksomheden Technolution om den proces, de har været igennem og stadig er i gang med, og giver inspiration til, hvordan du selv kan begynde at arbejde med medledelse i din organisation. 

Episode 25: Michael Løve - fra topchef i detailbranchen til grøn bannerfører

36 min Video

Efter at være trådt til som direktør i energiselskabet OK i 2022 er topchef Michael Løve i fuld gang med at transformere virksomhedens kerneforretning ved at satse på e-mobilitet og ladeinfrastruktur.   I dette afsnit diskuterer Michael Løve, hvorfor det er afgørende for fremtidens ledere at kunne skabe effektive forandringer, og giver tips til, hvordan du selv effektivt sætter nye retninger for din organisation i en tid med forandringer. 

Episode 24: Katja Larsen – global topchef, der med succes sætter...

45 min Video

Katja Larsen har som topchef og professionelt bestyrelsesmedlem og STEM-kvinde rig erfaring med at lede virksomheder i både USA, Kina og Indien.  Hør i podcasten, hvordan Katja arbejder målrettet med ESG i forskellige virksomhedskulturer, og få inspiration til, hvordan du selv kan gøre en forskel som leder i udlandet. 

Episode 23: 'Gentænk feedback, og skab bedre trivsel og resultater i...

43 min Video

For mange er feedback-sessioner forbundet med noget krævende, opslidende og måske endda demotiverende. Samtidig oplever mange medarbejdere, at de ikke får den konkrete feedback, de egentligt har brug for for at udvikle sig. I dette afsnit fortæller Anders Trillingsgaard, ekspert i organisationspsykologi og forfatter til bogen Feedback gentænkt, om, hvorfor feedback er vigtigt for både trivslen og resultaterne i din organisation. Samtidig deler han tips og råd til, hvordan du som leder får skabt en positiv feedback-kultur i din virksomhed, hvor medarbejdere selv ønsker at få feedback.

Episode 22: ’Diversitet hjælper os med at udvikle fremtidens teknologiske...

35 min Video

Hvordan får man rekrutteret flere unge og kvindelige talenter i en traditionspræget og mandsdomineret branche? For Marie Brinkgaard, HR-chef i MAN Energy Solutions Danmark, og Nikolai Viuf Hedegaard Kristensen, afdelingschef i MAN, er diversitet en vigtig forudsætning for at udvikle innovative teknologiske løsninger og afsøge nye muligheder inden for shipping-branchen. Som ledere arbejder de begge målrettet med at sikre, at MAN Energy Solutions både bidrager aktivt til den grønne omstilling og rekrutterer flere unge og kvindelige talenter. Hør i dette afsnit, hvordan de har udviklet konkrete tiltag, som har været med til at ændre kulturen og fortællingen om virksomheden.

Episode 21: Loveleen Brenna: 'Diversitet er en guldmine'

31 min Video

[English] At tale om diversitet og ligestilling er én ting. At handle på det, er en helt anden sag. For at frigøre potentialet i diversitet, skal der en sammenhængende strategi til, der strækker sig gennem alle lag af virksomheden. Når det lykkes, vil diversitetens guldmine åbne sig. Sådan lyder det fra ekspert mangfoldighedsledelse, Loveleen Brenna.

Episode 20: “Vi skal turde kaste os ud i AI – men ikke for teknologiens skyld”

32 min Video

Thomas Kolster, der har det kommercielle ansvar for Danfoss’ softwareforretning, står i spidsen for to succesrige satsninger baseret på kunstig intelligens. Selvom han er overbevist om, at AI kommer til at fylde endnu mere i de kommende år, advarer han mod at forelske sig hovedkulds i teknologien. Fokus skal ikke være på AI, men derimod på de udfordringer, som AI eventuelt kan bruges til at løse.

Episode 19: Google-direktør: Danmark er gode til digitalisering, men ikke til...

32 min Video

Bianca Bruhn, direktør for Google i Danmark, står midt i orkanens øje, hvad angår udviklingen af kunstig intelligens. Samtidig har hun også en lang international ledelseskarriere bag sig, hvor hun som kvindelig leder i it-branchen har et unikt indblik i DE&I dagsordenen i STEM. I denne episode af STEM'MER I LEDELSE fortæller hun om sin ledelse med de to vigtige emner i fokus.

Episode 18: 'Hvem passer på chefen? Det er der ingen, der gør!'

30 min Video

Ledere kan ikke passe på sig selv, hvis de er på en arbejdsplads, der ikke er designet til det. Sådan lyder budskabet fra erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen, der er aktuel med en ny bog om lederes trivsel. Hvis ikke virksomhederne bliver bedre til at forebygge mistrivsel, får det alvorlige konsekvenser for både lederne selv og deres medarbejdere – og for virksomhedernes innovation og nytænkning.

Episode 17: 'Om fem år vil man føle sig dum uden hjælp fra kunstig intelligens'

34 min Video

Enormt positivt og megaskræmmende - sådan oplever eksperterne kunstig intelligens i fremtiden. Lyt med når IDA taler med CIO i Novo Nordisk, Anders Romare, og CEO i konsulentfirmaet DareDisrupt, Anders Hvid. ”Inden for fem år vil AI-teknologi være allestedsnærværende og en integreret måde af den måde, vi arbejder på,” mener Anders Hvid. Anders Romare betegner generativ AI som én af de største teknologiske revolutioner i mange år og siger, at ”det stadig kræver en masse arbejde at få det maksimale udbytte af mulighederne". Du bliver klogere på, hvorfor generativ AI er én af de største teknologiske revolutioner i mange år, og hvad det vil sige, at det inden længe vil være allestedsnærværende - også i din hverdag som leder.

Episode 16: Fra udfordringer til triumfer

35 min Video

Ledelsesekspert Carol Kauffman, der er forfatter bag Real-Time Leadership, fortæller, hvordan du lærer at udvide dine handlingsmuligheder i udfordrende situationer. Hvordan kan du som leder lære at reagere med andet end din 'default'-reaktion? Hun præsenterer MOVE-modellen, som lærer dig at træne dine reaktionsmønstre, så dine udfordringer bliver til triumfer.

Episode 15: ChatGPT kræver kritisk sans - men kan være stor genvist for...

30 min Video

En ny undersøgelse viser, at medarbejdere, der bruger ChatGPT, skaber 40 procent bedre resultater. Ifølge ekspert bør alle videnstunge og digitale virksomheder sætte sig ind i, hvordan de kan få glæde af generativ AI og især ChatGPT – ellers risikerer de at blive overhalet af konkurrenterne.

Episode 14 - Lær at håndtere konflikter på arbejdspladsen

34 min Video

Amy Gallo er ekspert i konflikter, kommunikation og dynamikker på arbejdspladsen. I denne episode gæster hun Stem’mer i ledelse og fortæller om, hvordan du bedst håndterer forskellige arketyper og konflikter, så du undgår et nøk i din mentale sundhed, kreativitet og produktivitet. 

Episode 13: 'Ledelse handler om at forstå de mennesker, man arbejder sammen med'

31 min Video

Som leder er det ekstremt lærerigt at være omgivet af mennesker med vidt forskellige kompetencer – men det stiller også krav til lederen om at være opmærksom på forskellighederne. Det mener den ingeniøruddannede Senior Partner i Copenhagen Infrastructure Partners Christina Grumstrup Sørensen, som du møder i denne episode.

Episode 12: Ledere skal sætte tempoet ned i tider fyldt med forandringer

27 min Video

Digital antropolog Rahaf Harfoush, der er keynote på IDAs konference Ledelse der styrker i maj, har en klar opfordring til ledere kloden rundt: Tempoet skal sættes ned. Og både lederne og deres medarbejdere har brug for meget mere tid til at tænke og reflektere.

Episode 10 - Han er Matas-koncernens Wikipedia

32 min Video

Den ingeniøruddannede CIO i Matas Thomas Grane har passeret 30 års ansættelse i virksomheden og har derigennem et unikt blik for perspektivering og kontinuitet. Til gengæld er Thomas Grane også meget bevidst om ikke at forfalde til at skyde ideer ned med begrundelsen ’det har vi prøvet’.

Episode 9: 'Jeg har begået alle de fejl, man overhovedet kan begå'

31 min Video

Interview med direktør for Universal Robots Kim Povlsen om at se sig selv som ingeniør, om at det skal være fedt for medarbejderne at gå på arbejde, om at lære af sine fejl – og om, hvordan man kan være topchef og kun fysisk til stede på arbejdspladsen tre dage om ugen.

Episode 8: Ligestilling er en accelerator for økonomisk vækst

29 min Video

Både direktør i konsulentvirksomheden Mannaz Marianne Egelund Siig og bankdirektør Karen Frøsig fra Sydbank blæser til fortsat kamp for ligestilling i ledelse. De to topdirektører afviser ikke, at det kan blive nødvendigt at indføre kvoter for at få flere kvindelige ledere. For ligestilling fungerer som en accelerator på FN's 16 øvrige mål - der er meget mere på spil, end det vores indsats afspejler. Som Karen Frøsig siger: "Tænk hvis det er ligestillingen, der kan få os ud af energikrisen".

Episode 7: Ung tech-iværksætters opskrift på succes

25 min Video

"Det er ikke nok, at det er blevet sagt, man skal også sikre, at det er blevet forstået." Stifter og CEO hos Lenus eHealth, Bertram Thorslund, fortæller om at have en mission med sin forretning, om at være chef for 500 mennesker - og om trods en værdiansættelse i milliardklassen stadig at føle, der er potentiale til at udvikle virksomheden meget mere. 

Episode 6: Autentisk ledelse kan ses på bundlinjen

23 min Video

"Jeg troede, at alle ville værdsætte frihed under ansvar. Det gør de ikke!" I denne episode deler regionsdirektør i Dell, Anja Monrad, ud af sin erfaring om ledelse på tværs af landegrænser.Anja Monrad er en inspirerende og motiverende leder, der med over 30 års erfaring i den internationale it-branche kan slå fast at "den autentiske leder er fremtidens leder".

Episode 5: 27 år og CEO for Soundboks

26 min Video

"Det at være villig til at fejle skal gå hånd i hånd med evnen og viljen til at lære." 27-årige Jesper Theil Thomsen er CEO for den internationale højtalersucces Soundboks, der på 10 år er vokset fra en idé hos tre teenagedrenge til i dag 120 medarbejdere. Lyt med og hør, hvilke ledelseskompetencer, Jesper har måtte tilegne sig og ført til hans succes.

Episode 4: IT-folk skal lede IT-folk

23 min Video

”IT-folk skal lede IT-folk” er opskriften på Netcompanys succes ifølge administrerende direktør, André Rogaczewski. André har ført IT-selskabet fra at være en dansk virksomhed til at være en international storspiller med over 6.000 ansatte i 17 lande i dag. Det er André Rogaczewskis overbevisning, at du skal vide noget om det faglige område, du leder inden for, for at kunne lede og motivere dine medarbejdere, der også har en stor faglighed. Dertil skal du selvfølgelig forstå forretningsmodeller og have stor empati og interesse for andre mennesker. André er selv uddannet inden for matematik og ComputerScience. I denne episode giver han dig indsigt i, hvordan han selv som ”fagnørd” blev placeret i kælderen, mens andre fagligheder på de øvre etager tænkte de store visioner og forretningsmodeller. Den virkelighed fik André dog lavet om på. Han er nu som topchef stor fortaler for faglighed som et vigtigt element i at kunne lede fagligt kompetente medarbejdere. Ledelse uden faglighed er nemlig varm luft for André. Lyt med når André Rogaczewskis fortæller om sin rejse, og om hvilke ledelseskompetencer, udover fagligheden, der trods alt er væsentlige for at opnå succes.   Links / shownotes Læs mere om Netcompany på deres hjemmeside Læs mere om André Rogaczewski eller kontakt ham her

Episode 3: Passion med et formål

23 min Video

Hvordan kan yin yoga, bålmøder, viden fra de gamle indianere og en formålsdreven kultur være med til at skabe bæredygtighed og udvikling i fremtiden ledelse og arbejdsliv? Dette kan du høre meget mere om i denne episode af STEM'MER I LEDELSE, hvor du kan møde Annemarie Meisling, der er direktør i fødevarevirksomheden Chr. Hansen. Annemarie og resten af hendes hold i Chr. Hansen arbejder for at gøre fødevareindustrien mere bæredygtig, naturlig og innovativ, og i denne episode af podcasten kan du høre meget om, hvordan Annemarie har taget denne ledelsesudfordring op. Annemarie er officielt ansvarlig for kommunikation, bæredygtighed, branding og public affairs, og hun er personligt drevet af formålet om at skabe en bedre og mere bæredygtig verden. Og dette håber hun på at opnå i hendes lederskab gennem især mindfulness, nærvær, selvledelse, ydmyghed og frihed. Hør meget mere i den første episode af STEM'MER I LEDELSE: Passion med et formål. Links / shownotes  Læs mere om virksomheden Chr. Hansen på deres hjemmeside. Læs mere om Annemarie Meisling eller kontakt hende her.

Episode 2: Den regenerative leders opgave

27 min Video

”Hvis vi vil være en relevant spiller i fremtiden, så er vi nødt til at omstille os nu.” Det er et af de opmærksomhedsvækkende råd, som Laura Storm i denne episode af STEM'MER I LEDELSE vil uddybe i fællesskab med vært, Pernille Enggaard. Buzzord som kreativitet, samarbejde, fællesskab og caring capacity undersøges til bunds, når IDA med sig i studiet har Laura Storm, en ung ledelsespionær, der i 2016 modtog prisen som årets leder. Laura arbejder til dagligt med at hjælpe virksomheder og ledere med at tænke mere regenerativt, holistisk og systemisk med håbet om at klæde dem bedre på til at møde fremtidens komplekse udfordringer. Spørger man Laura Storm, kalder samtiden på modige og regenerative ledere, der tør tage udfordringen op som facilitatorer for det økosystem, som en virksomhed består af. Og det handler især om at være i stand til at sikre medarbejdertrivsel, energi og et ligeværdigt medarbejder-leder forhold. Hør meget mere om Laura Storm og hendes opråb til fremtidens ledere i denne episode af STEM'MER I LEDELSE: Den regenerative leders opgave - Et holistisk syn på fremtidens ledelse. Links / shownotes  Læs mere om Laura Storm på hendes hjemmeside og få fat i hendes bog.

Episode 1: Ledelse i en TEAL-organisation

25 min Video

Danske Trifork er på 26 år vokset fra at være en tomandsvirksomhed til en milliardforretning, men stifteren Jørn Larsen holder fast i de oprindelige principper om en flad struktur med stort ansvar til den enkelte medarbejder.

Episode 0: Pilot

1 min Video

Lyt med, når IDA inviterer nogle af de dygtigste, mest innovative og nytænkende ledere og ledelsestænkere ind til en samtale om nutidens og fremtidens ledelse, hvor du som lytter kan få inspiration til, hvordan du kan løfte din ledelsesopgave.

–

0 ratings from members

5
4
3
2
1

Rate this podcast

Log in to rate and review the shows you listen to.

No reviews yet — be the first member to rate "Stemmer i Ledelse".

This podcast, its content and its artwork are not owned by, affiliated with, or endorsed by Castquire.

Keep listening

Discover more podcasts like this.

Up next

  1. Nothing queued. Use + Queue on any episode to line it up.

0:00 0:00