Skip to content
TI Pod cover art

Teknologisk Institut Uddannelse

TI Pod

A Business , Education and Courses podcast

Good podcast? Give it some love!

About the show

TI Pod er en podcast fra Teknologisk Institut Uddannelse, der løbende giver ny, faglig inspiration til dit arbejdsliv. Vi sætter fokus på forskellige temaer inden for den brede vifte af områder, som du finder på Teknologisk Institut – bl.a. personlig udvikling, ledelse, projektledelse og it. Gennem interviews med faglige eksperter får du gode råd, tips og tricks, der kan hjælpe dig i dit arbejde.

Newest episodes

#173 Introduktion til Claude

19 min

De tager måske kun 20 minutter, men du løser dem uge efter uge. Hverdagens små, gentagne opgaver kan være et oplagt sted at få hjælp fra AI. Men hvordan? I dette afsnit af TI Pod giver Jonas Juhl en introduktion til Claude, og hvordan du kan bruge værktøjet til alt fra filhåndtering til at bygge dine egne små løsninger – uden at have en teknisk baggrund. Gæst: Jonas Juhl Nielsen Vært: Anette Lilleøre

Neurodivergent Ledelse

26 min

Omkring hver femte dansker er neurodivergent, og mange ledere møder derfor medarbejdere, der tænker og arbejder forskelligt. Men hvordan skaber man gode rammer, hvor forskellige medarbejdere kan trives og bringe deres styrker i spil? Det taler vi med Susanne Blomqvist om i dette afsnit af TI Pod. Du får konkrete eksempler på, hvordan små justeringer i hverdagen kan styrke både trivsel, samarbejde og medarbejdernes mulighed for at bringe deres kompetencer i spil. Vi ser også nærmere på, hvordan situationsbestemt ledelse kan bruges til at skabe en mere inkluderende arbejdsplads. Gæst: Susanne Blomqvist Vært: Anette Lilleøre

Brug dine spørgsmål som ledelsesværktøj

19 min

Spørgsmål kan skabe refleksion, engagement og bedre samarbejde – men de kan også føles ledende eller kontrollerende, hvis intentionen eller rammerne er uklare. I dette afsnit taler vi med Charlotte Juul om, hvordan du bruger spørgsmål som et stærkt ledelsesværktøj. Få konkrete råd til at stille konstruktive spørgsmål, sætte retning og skabe mere medindflydelse. Gæst: Charlotte Juul Vært: Anette Lilleøre

Similar podcasts

All episodes

#173 Introduktion til Claude

19 min

De tager måske kun 20 minutter, men du løser dem uge efter uge. Hverdagens små, gentagne opgaver kan være et oplagt sted at få hjælp fra AI. Men hvordan? I dette afsnit af TI Pod giver Jonas Juhl en introduktion til Claude, og hvordan du kan bruge værktøjet til alt fra filhåndtering til at bygge dine egne små løsninger – uden at have en teknisk baggrund. Gæst: Jonas Juhl Nielsen Vært: Anette Lilleøre

Neurodivergent Ledelse

26 min

Omkring hver femte dansker er neurodivergent, og mange ledere møder derfor medarbejdere, der tænker og arbejder forskelligt. Men hvordan skaber man gode rammer, hvor forskellige medarbejdere kan trives og bringe deres styrker i spil? Det taler vi med Susanne Blomqvist om i dette afsnit af TI Pod. Du får konkrete eksempler på, hvordan små justeringer i hverdagen kan styrke både trivsel, samarbejde og medarbejdernes mulighed for at bringe deres kompetencer i spil. Vi ser også nærmere på, hvordan situationsbestemt ledelse kan bruges til at skabe en mere inkluderende arbejdsplads. Gæst: Susanne Blomqvist Vært: Anette Lilleøre

Brug dine spørgsmål som ledelsesværktøj

19 min

Spørgsmål kan skabe refleksion, engagement og bedre samarbejde – men de kan også føles ledende eller kontrollerende, hvis intentionen eller rammerne er uklare. I dette afsnit taler vi med Charlotte Juul om, hvordan du bruger spørgsmål som et stærkt ledelsesværktøj. Få konkrete råd til at stille konstruktive spørgsmål, sætte retning og skabe mere medindflydelse. Gæst: Charlotte Juul Vært: Anette Lilleøre

Tilgængelighedsloven – hvad betyder kravene for din virksomhed?

20 min

Vidste du, at op mod 20% af danskerne har svært ved at tilgå digitalt indhold? Med EU's tilgængelighedslov stilles der strenge krav til private virksomheders digitale løsninger, og manglende overholdelse kan få store konsekvenser. Så har din organisation styr på kravene? Specialist Lars Michael Sørensen gør os klogere på, hvad loven indebærer, og hvordan du bedst arbejder med webtilgængelighed i praksis. Gæst: Lars Michael Sørensen Vært: Anette Lilleøre

Replay: Sådan kommunikerer du klart og tydeligt

19 min

TI Pod holder sommerferie, og vi har derfor fundet 3 tidligere episoder frem, som du kan lytte til i løbet af sommeren. I dette afsnit taler vi med Mette Bloch om, hvordan kommunikation handler om mere end bare ord. Du får nemlig konkrete råd til at bruge kropssprog, stemmeføring og energi til at styrke dine budskaber og undgå misforståelser på arbejdspladsen. Lyt med, og bliv inspireret til, hvordan du får dine budskaber til at lande præcist og effektivt. Gæst: Mette Bloch Vært: Anette Lilleøre

Replay: Change Management

25 min

TI Pod holder sommerferie, og vi har derfor fundet 3 tidligere episoder frem, som du kan lytte til i løbet af sommeren. I dette afsnit taler vi med Thomas Essendrop om Change Management. Du får konkrete råd til, hvad det kræver at lede en forandring, og hvordan du bedst ruster og motiverer organisationen til nye tiltag, så implementeringen bliver succesfuld. Lyt med, og bliv inspireret til, hvordan du kan gribe en forandringsproces an. Gæst: Thomas Essendrop Vært: Anette Lilleøre

Replay: Hvordan håndterer du vanskelige personer?

29 min

TI Pod holder sommerferie, og vi har derfor fundet 3 tidligere episoder frem, som du kan lytte til i løbet af sommeren. I dette afsnit taler vi med Henrik Leslye om, hvordan du håndterer vanskelige personer. Du får konkrete råd til, hvordan du tackler svære relationer og adfærd på arbejdspladsen, så du kan undgå unødvendige konflikter uden at miste besindelsen. Lyt med, og bliv inspireret til bedre samarbejde. Gæst: Henrik Leslye Vært: Anette Lilleøre

Psykisk førstehjælp – sådan støtter du en kollega i krise

23 min

Psykisk mistrivsel og psykisk sygdom er en realitet på mange arbejdspladser. Mange af os vil på et tidspunkt selv blive ramt eller stå tæt på en kollega, der gør. Men hvad stiller vi egentlig op, når en kollega får angst, bryder sammen eller bliver ramt af stress? Og hvordan hjælper vi, uden at vi skal være eksperter eller "fikse" problemet? Det taler vi med udviklingskonsulent og underviser Helle Gaarn om i dette afsnit af TI Pod, hvor vi ser nærmere på, hvad psykisk førstehjælp på jobbet er, og hvilke værktøjer man kan tage i brug for at skabe ro, tryghed og støtte i svære situationer. Gæst: Helle Gaarn Vært: Anette Lilleøre

Specialist? Sådan bliver du en dygtig formidler

28 min

Specialiseret viden er afgørende for gode beslutninger i organisationer. Men hvis det kun er specialisten selv, der forstår den, skaber den ingen reel værdi. Mange fagspecialister oplever, at deres viden er svær at formidle klart og anvendeligt for andre. Hvordan vælger man det vigtigste, og hvordan omsætter man kompleks faglighed til budskaber, som modtagerne faktisk kan handle på? Det taler vi med kommunikationsekspert Signe Bonnén om i dette afsnit af TI Pod, hvor vi ser nærmere på, hvad der skal til for at gøre specialiseret viden mere tydelig, relevant og anvendelig i praksis. Gæst: Signe Bonnén Vært: Anette Lilleøre

Introvert på jobbet – sådan får du dine styrker i spil

26 min

På mange arbejdspladser kommer de udadvendte og snakkesalige typer ofte til at fylde mest, mens de stille og mere reflekterende medarbejdere let kan blive overset. Men hvad gør det ved dem, der trives bedst med at tænke sig om, før de taler? Og hvilke muligheder åbner sig, hvis vi begynder at se introversion som en styrke, der skal bringes i spil? I dette afsnit af TI Pod udfordrer Helle Gaarn den klassiske måde at tænke introvert/ekstrovert på. Hun argumenterer for, at vi skal væk fra at bruge begreberne som label til noget man "er", og i stedet bruge det til at forstå, hvad vi hver især kan og bringer til teamet. Vi taler om, hvordan man som introvert kan stå stærkere i møder og i hverdagen, og hvordan ledere kan skabe rammer, hvor både introverte og ekstroverte får mulighed for at bidrage og byde ind. Gæst: Helle Gaarn Vært: Anette Lilleøre

#163 Vibe coding i praksis - Fra idé til færdig løsning

23 min

I forrige afsnit fik du en introduktion til, hvad vibe coding er, og hvad du kan bruge det til. Men hvordan bruger man det i praksis? I denne opfølgende episode guider Daniel Søgaard dig igennem processen – fra den første prompt til en færdig løsning. Med udgangspunkt i et lagerstyringsværktøj, han selv har bygget, får du konkrete tips til at komme i gang, skrive effektive prompts og undgå de mest almindelige fejl. Lyt med, og kom trygt i gang med dit første projekt. Gæst: Daniel Søgaard  Vært: Anette Lilleøre

Introduktion til Vibe Coding

16 min

Forestil dig, at du kan bygge en app eller en hjemmeside på få timer, helt uden at skrive en eneste linje kode selv. Det er præcis, hvad vibe coding lover. Du beskriver blot din idé, og så skriver AI'en hele løsningen for dig. Men er det for godt til at være sandt? Og hvad skal man være opmærksom på? Det gør Daniel Søgaard os klogere på i dette afsnit af TI Pod. Gæst: Daniel Søgaard Vært: Anette Lilleøre

Det Sunde Arbejdsliv

22 min

Sundhed handler ikke bare om at undgå sygdom. Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer sundhed som en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velvære. Altså ikke udelukkende fravær af skavanker og diagnoser. I dag har stress og mistrivsel sneget sig ind på mange arbejdspladser. Og det er altså langt fra alle, der vil sige, at de har et sundt arbejdsliv. Men hvad kan vi gøre ved det, og hvordan kommer vi tilbage på sporet? Det taler vi med psykolog og underviser, Ebbe Lavendt, om i dette afsnit af TI Pod. God fornøjelse. Gæst: Ebbe Lavendt Vært: Anette Lilleøre

Introduktion til adaptive onlinekurser

13 min

I denne episode dykker vi ned i adaptive onlinekurser på Teknologisk Institut. Ida Fredslund fortæller om principperne bag adaptiv læring, og hvordan de adaptive onlinekurser engagerer dig mere aktivt end traditionelle e-læringsforløb. Hør mere om, hvordan kurserne bruger kunstig intelligens til at tilpasse læringen til dit niveau, så du kun bruger tid på det, du faktisk har brug for at lære. Lyt med og få inspiration til, hvordan et motiverende og engagerende kursusforløb også kan se ud. Gæst: Ida Fredslund Vært: Anette Lilleøre

Sådan kommer du i gang med Dynamics 365 Business Central

19 min

Du kender det måske. Du har din salgstal i et regneark, lagerstatus i et særskilt system og kreditor- og debitorposter i et tredje økonomiprogram. Men hvad nu, hvis det hele kunne samles ét sted? Et system, der taler sammen. Dynamics 365 Business Central fungerer som en slags digital svejserkniv. Et samlet værktøj, hvor du kan folde præcis de funktioner ud, som du har brug for. Lager, finans, salg, kreditor- og debitorstyring, rapportering og projektstyring, alt sammen i én cloudbaseret platform, der spiller naturligt sammen med Microsoft 365. What's not to like? I dette afsnit giver Chris Erik Jensen dig en pædagogisk indføring i, hvad Business Central mere præcist kan bruges til og hvordan man kommer i gang. God fornøjelse. Gæst: Chris Erik Jensen Vært Anette Lilleøre

Replay: Interviewteknik - fang den rette kandidat

33 min

TI Pod holder juleferie. Derfor har vi fundet et tidligere afsnit frem med gæst Janne Persson, så du kan blive klogere på, hvordan du sikrer dig, at du finder den rette kandidat til jobbet. Ifølge hende kan interviewet ses som omdrejningspunktet for hele rekrutteringsprocessen. Derfor er det vigtigt at have styr på din interviewteknik. Lyt med og få tips til, hvordan du opnår det bedste match mellem kandidat, stilling og organisation. Gæst: Janne Persson Vært: Eva Frisdahl Staal

Sådan skriver du tekster, der bliver læst - del 2

27 min

Indbakken er fuld. Notifikationerne tikker ind. Slides, Beskeder, opslag. Briefings, præsentationer. Vi bliver bombarderet med kommunikation hele dagen, men vi glemmer ofte én ting - at vi selv er en del af støjen. Vi sender også mails og slår op på SoMe og afleverer tekster til en kollega. Dagens episode handler om, hvordan du trænger igennem i det her hav af skriftlig kommunikation, som du også selv er en del af. Dette er anden episode af to, hvor Thomas Westh giver dig i alt 8 essentielle skriveredskaber. God fornøjelse. Gæst: Thomas Westh Vært: Anette Lilleøre

Sådan skriver du tekster, der bliver læst - del 1

25 min

De fleste tekster bliver ikke læst. De bliver skimmet, skannet eller slettet. Og hvis du tror, at det skyldes dovne læsere, så tager du fejl. Det skyldes dig og mig, fordi vi skriver, som vi har lært på uddannelsen. Lidt for langt. Lidt for klogt. Måske lidt for ligeglad med modtageren. Men der er heldigvis hjælp at hente. I dette og det næste afsnit af TI Pod skal Thomas Westh nemlig gøre os klogere på, hvordan man skriver en god tekst. Gæst: Thomas Westh Vært: Anette Lilleøre

Positiv arbejdskultur

17 min

På papiret lyder det godt. En arbejdsplads, hvor man tager sig tid til at støtte og inspirere hinanden, hvor man undgår bebrejdelse og sætter arbejdets mening og trivsel først. Men helt ærligt, fungerer det i den virkelige verden? Er mennesker ikke så styret af egen vinding og dovenskab, at højt tempo og pressede deadlines er et nødvendigt onde for et produktivt arbejdsmiljø? På ingen måde, lyder svaret fra forskningen. Hvordan det hænger sammen skal erhvervspsykolog og underviser Ebbe Lavendt gøre os klogere på i dette afsnit. Gæst: Ebbe Lavendt Vært: Anette Lilleøre

Slip for gentagende opgaver med Power Automate

24 min

Automatiseringsnørder kalder Microsoft Power Automate for 'the best kept secret' inden for automatisering. De fleste virksomheder har nemlig allerede licensen som en del af Microsoft 365. Alligevel sidder mange stadig og laver manuelle klik-opgaver dagen lang. Dagens gæst har gjort det til sin mission at lære helt almindelige danskere at forstå og anvende digitale teknologier til hverdag. Lyt med, når Anders Jensen gør os klogere på RPA. Gæst: Anders Jensen Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Effektiviser din rekruttering med AI

18 min

75% af virksomheder kæmper med at finde de rette kandidater, og rekrutteringsansvarlige bruger op til en tredjedel af deres tid på screeninger. Det er stort spild af ressourcer. Men her kan AI faktisk gøre en enorm forskel. Det taler vi om i denne episode af TI Pod. Lyt med, og bliv klogere på, hvordan AI kan hjælpe jer med jeres rekrutteringsproces. Gæst: Christian Sylvester Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

#152 Præsentationsteknik for ledere

19 min

Som leder kan det være udfordrende at stille sig op foran et publikum og levere en stærk præsentation. Heldigvis er præsentationsteknik et håndværk, som alle kan lære. I denne episode deler tidligere verdensmester i roning og ekspert i præsentationsteknik, Mette Bloch, sine bedste råd til at tage scenen med selvtillid og autenticitet. Du får konkrete tips til at fange publikum fra start, skabe engagement med billeder og eksempler og afslutte med et brag. Mette fortæller også, hvordan du kan bruge nervøsitet som en styrke, og hvorfor det er vigtigt at kende din målgruppe. Lyt med og bliv inspireret til at levere stærke præsentationer, der huskes! Gæst: Mette Bloch Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

AI-agenter i Copilot Studio

19 min

De fleste af os har efterhånden prøvet at fodre fx ChatGPT eller lignende med et par linjer og få et svar retur på få sekunder. AI-agenter er næste niveau. Med Microsoft Copilot Studio går man fra en enkelt interaktion til at bygge sin egen intelligente kollega, der selv kan finde dokumenter, svare på beskeder og dukke op direkte i Teams. Med andre ord, en agent der konstant arbejder for dig i baggrunden. Men hvordan kommer man i gang, og hvad er potentialet? Det er det dagens gæst, Anders Jensen, skal gøre os meget klogere på i dag. Gæst Anders Jensen Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Replay: Den gode jobsamtale

34 min

Mens TI Pod stadig holder sommerpause, kan du nyde dette afsnit fra arkivet om den gode jobsamtale med Janne Persson. Janne deler sine bedste råd til, hvordan du forbereder dig, gennemfører og følger op på jobsamtalen. Få inspiration til at håndtere den ofte nervepirrende situation, og bliv klogere på, hvad der kendetegner en vellykket jobsamtale. Gæst: Janne Persson Vært: Eva Frisdahl Staal Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Replay: Den svære samtale

33 min

TI Pod holder sommerferie og genudsender udvalgte episoder fra arkivet de kommende uger. I dette afsnit deler Charlotte Bæk Risbjerg sine råd om at tage den svære samtale på arbejdet. Nogle samtaler er nemlig ekstra udfordrende, især når der er meget på spil for de involverede parter – for eksempel ved svær feedback, opsigelser eller andre følsomme emner. Få inspiration til, hvordan du kan tage disse samtaler på en ordentlig måde. Gæst: Charlotte Bæk Risbjerg Vært: Eva Frisdahl Staal Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Replay: Generationsmødet på arbejdspladsen

26 min

Mens TI Pod holder sommerpause, genudsendes udvalgte episoder fra arkivet. Denne gang med Alexandra Krautwald om de forskellige generationer på arbejdspladsen. Hvad sker der, når nye generationer med friske perspektiver møder et arbejdsmarked formet af ældre generationers værdier og traditioner? Alexandra fortæller os om potentielle kultursammenstød og giver indsigt i, hvordan forskellige aldersgrupper kan skabe synergi og lære af hinandens unikke styrker trods forskellige motivationsfaktorer. Gæst: Alexandra Krautwald Vært: Eva Frisdahl Staal Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Replay: Assertiv kommunikation

23 min

TI Pod holder sommerferie, og vi har derfor fundet 4 tidligere episoder frem, som du kan lytte til i løbet af sommeren. I dette afsnit taler vi med Erik Juul om assertiv kommunikation. Du får konkrete råd til, hvordan assertiv kommunikation kan hjælpe dig med at undgå misforståelser og konflikter både på arbejde og privat. Lyt med, og bliv inspireret til bedre dialog. Gæst: Erik Juul Vært: Eva Frisdahl Staal Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Bæredygtige partnerskaber

21 min

Når man hører ordet partner, tænker man måske på det personlige bånd mellem to mennesker. Hvad sker der, når vi oversætter den idé til en professionel kontekst? Et partnerskab handler ikke kun om samarbejde, men om at skabe noget, som ingen af os kunne opnå alene. Men hvordan ser det bæredygtige partnerskab egentlig ud? Og hvordan finder man den helt rigtige professionelle partner? Det taler vi om i dette afsnit af TI Pod. Gæst: Jesper Mørk Hovgård Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

AI i salgsarbejdet

21 min

Forestil dig en sælger, der aldrig glemmer at følge op, altid ved, hvad kunden har brug for og aldrig spilder tid på irrelevante leads. Lyder det som en drøm? AI kan være med til at gøre den drøm til virkeligheden. Lyt med, når vores gæst gør os klogere på, hvordan man bedst integrerer AI i salgsprocesser. Gæst: Christian Sylvester Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Ny på arbejdsmarkedet - del 2

28 min

Når man som nyuddannet træder ud på arbejdsmarkedet, begynder en stejl læringskurve: Hvordan planlægger man sin tid? Hvordan man arbejder med en chef? Og hvordan får man indflydelse? Det kræver færdigheder, som man ikke lærer på skolebænken. Heldigvis er der hjælp at hente. I den her episode af Ti-Pod fortsætter vi, hvor vi slap sidst, og dagens gæst er endnu engang Peter Scheele. Hvis du ikke har lyttet til den seneste episode, kan du altså med fordel gøre det. For i denne episode får du de sidste 4 skills, som kan hjælpe dig med at få en god start på arbejdslivet. Gæst: Peter Scheele Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Ny på arbejdsmarkedet - del 1

23 min

At starte i sit første job kan til tider føles som at træde ind i garderobeskabet til en helt ny verden, hvor ingen har fortalt dig spillereglerne. Skal du blive på kontoret længere, selvom din arbejdstid slutter kl. 16? Og hvornår er det okay at tage ordet til et møde? Ja, det kan være vanskeligt at træde ind på arbejdsmarkedet. Derfor får du i den her og næste episode af TI Pod viden om, hvordan man får den bedste start på arbejdslivet. Vi taler nemlig med Peter Scheele om nogle af de færdigheder, du ikke lærer på universitet, men som er rigtig gode at have, når du træder ind på arbejdsmarkedet. Over de næste to episoder dykker vi ned i 8 vigtige skills. I denne første episode får du de første 4 skills, god fornøjelse. Gæst: Peter Scheele Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Strategi i salget

19 min

Forestil dig, at du står med en tom kurv og bliver bedt om at samle frugter, der kan mætte dig resten af livet. Vil du storme efter de nærmeste æbletræer, eller vil du tage dig tid til at plante din egen frugtplantage? Det er på en måde essensen af strategisk salg: at dyrke langsigtede forhold, der bliver ved med at give værdi, frem for at jagte hurtige resultater, som hurtigt er væk. Hvordan bygger man så denne her form for plantage ved hjælp af effektive kundestrategier? Det ved dagens gæst alt om. Gæst: Thomas Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Mediering i konfliktsituationer

24 min

Konflikter koster virksomheder millioner af kroner årligt. Og hertil kommer så de menneskelige omkostninger. Sådan lyder det på dagens gæsts hjemmeside. Og netop med den motivation er hun begyndt at beskæftige sig med den form for konfliktløsning, som vi skal handle i dette afsnit, nemlig mediation. Lyt med, og bliv klogere på mediering i konfliktsituationer. Gæst: Charlotte Risbjerg Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Brug Linkedin aktivt i dit salgsarbejde

23 min

Er Linkedin en del af din salgsstrategi? Hvis ikke, så er det på tide at komme i gang!  Linkedin er ikke kun en platform til at vise dine nyeste karrierepræstationer frem. Det er også et effektivt værktøj, der kan booste din salgsproces ved at inspirere potentielle kunder til at tage kontakt til dig – helt af sig selv! I hvert fald hvis du spørger Leon Birdi. Lyt med og få tips til, hvordan du kan udnytte Linkedin til at løfte dit salgsarbejde til nye højder. Gæst: Leon Birdi Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Sådan kommunikerer du klart og tydeligt

18 min

Vi gør det hele tiden, men tænker sjældent over, hvor vigtigt det er, før det går galt. Kommunikation. I arbejdslivet kan en lille misforståelse hurtigt vokse sig stor, og uklare budskaber kan skabe frustration og spilde værdifuld tid. Men hvad vil det egentlig sige at kommunikere klart og tydeligt, og hvordan gør man det? Det skal dagens gæst, Mette Bloch, gøre os klogere på. Hun arbejder nemlig med at styrke menneskers kommunikation, så de kan få deres budskaber til at lande præcist og effektivt. Gæst: Mette Bloch Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Sådan fortæller du historier med data i Power BI

20 min

Du har måske allerede stiftet bekendtskab med Power BI og har styr på de grundlæggende funktioner. Men du er aldrig kommet i dybden med det hav af muligheder, som Power BI indebærer. Det laver vi om på med dette podcastafsnit, hvor Jørgen Koch tager os igennem skæve data, avancerede datamodeller og designprincipper i Power BI. Gæst: Jørgen Koch Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Hvordan håndterer du vanskelige personer?

28 min

Hvordan tackler man vanskelige personer på arbejdspladsen uden at miste besindelsen selv? Du kender det sikkert. Nogle personer er sværere at samarbejde med end andre. Det kan både være kollegaer, kunder eller folk vi kender i privatlivet. Det kan være svært at håndtere, men vi kommer nok aldrig udenom situationen. Så hvordan håndterer vi det bedst muligt, når vi har med vanskelige personer eller adfærd at gøre? Det gør gæst Henrik Leslye os klogere på i dette afsnit af TI Pod. Gæst: Henrik Leslye Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Interkulturelle konflikter på arbejdspladsen

22 min

Kultur er meget mere end landegrænser. Det kan være små, men vigtige forskelle mellem marketing og regnskabsafdeling, mellem unge og ældre medarbejdere, eller bare forskellige måder at arbejde på. Men hvad gør vi, når de her små kulturforskelle ender i konflikt? Det skal dagens gæst gøre os meget klogere på. Hun har nemlig gjort det til sin mission at arbejde med netop de dynamikker, der opstår i mødet mellem mennesker. Gæst: Charlotte Risbjerg Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcastt

Moderne mødebooking

27 min

I dag skal podcasten handle om mødebooking som salgsstrategi. Men er opkaldet, hvor man som sælger mødes af travle virksomheder, der hverken har tid eller lyst til at høre et pitch, ikke en håbløs gammeldags måde at tænke salg på? Ikke ifølge dagens gæst, Leon Birdi. Han mener, at mødebooking kan blive et ekstremt potent salgsværktøj, hvis bare vi ændrer en smule på vores opfattelse af, hvad mødebooking er. Lyt med, og bliv klogere på moderne mødebooking. Gæst: Leon Birdi Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

ChatGPT - din nye kollega?

25 min

Hvordan kan ChatGPT optimere dit arbejdsliv? Det spørger vi om i dette afsnit, hvor vi endnu engang har inviteret Anders Jensen ind til en snak om ChatGPT. Hvis du ikke har hørt det første afsnit om ChatGPT kan du med fordel gå tilbage og lytte til episode #112. I dette afsnit deler Anders sine erfaringer med at bruge ChatGPT til at forbedre sin produktivitet og effektivitet, og vi dykker ned i konkrete eksempler på, hvordan ChatGPT kan lette din arbejdsdag. Anders forklarer også, hvorfor det er vigtigt at være fortrolig med AI-teknologier for at stå stærkt på fremtidens arbejdsmarked. Lyt med og bliv klogere på, hvordan du kan bruge ChatGPT, som din nye kollega og sparringspartner. Gæst: Anders Jensen Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Projektarbejde for ikke-projektledere

20 min

Projekter kommer i alle former og størrelser. Lige fra ændringer af en proces til udvikling af en ny app. Og selvom man ikke har en officiel titel som projektleder, så vil de fleste i løbet af deres arbejdsliv få fingrene i hele eller dele af et projektforløb. I dagens afsnit af TI Pod skal Thomas Essendrop gøre os klogere på, hvordan man navigerer i projektarbejde, når man ikke er projektleder. Gæst: Thomas Essendrop Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Proceskonsulent - Hvordan leder man en forandringsproces?

24 min

En proceskonsulent hjælper virksomhed og medarbejdere med at gennemføre og facilitere forandringsprocesser. De seneste år er der sket meget med den måde, organisationer gennemfører nye processer på. Projekterne er blevet større og mere komplekse, og det stiller stadig større krav til proceskonsulenterne, som skal finde nye måder at gennemføre processerne på, hvis de vil have succes. I dette afsnit taler vi om, hvad en proceskonsulent laver, og hvorfor det er så vigtigt at have de rette kompetencer til at gennemføre og facilitere store forandringsprocesser i virksomheder både fysisk og online.  Gæst: Martin Aggerbeck Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Sådan kommer du i gang med datamodeller i Power BI

17 min

Forestil dig, at du sidder med data fra hele din virksomhed. Salgstal, marketinganalyser og økonomiske prognoser. Alt skal samles for at give et klart overblik, men Excel kan hurtigt blive en flaskehals. Og her kommer Power BI ind i billedet. Microsoft Power BI kan forvandle komplekse data til letforståelige indsigter på få minutter. Men hvordan kommer du i gang? Det taler vi om i dagens afsnit. Gæst: Jørgen Koch Vært Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Styrk dine evner som mødefacilitator

21 min

Du kender sikkert scenariet alt for godt; du sidder fanget i et sent eftermiddagsmøde, hvor tiden er skredet, I er kun halvvejs igennem dagsordenen, og energien er mildt sagt sløv. Sådan behøver det dog ikke være! I dette afsnit af TI Pod vil vores gæst, Line Ullmann, gøre dig klogere på, hvordan du skaber præcis det møde, du selv drømmer om at deltage i, og hvilke værktøjer du skal bruge for at blive en god mødefacilitator. Lyt med, og red dig selv og dine kollegaer fra ineffektive møder. Gæst: Line Ullmann Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Styrk din trivsel med metakognitive værktøjer

27 min

Stress, bekymringer, angst og tankemylder fylder meget hos mange af os i disse tider. Både i arbejds- og privatlivet. Men måske er vi i virkeligheden blevet for gode til at mærke efter? Dette afsnit af TI Pod skal handle om, hvordan du kan styrke din trivsel ved hjælp af metakognitive værktøjer.  Lyt med og få inspiration til, hvordan du kan mindske dine bekymringstanker og øge dit overskud. Gæst: Henrik Leslye Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Change Management

25 min

Det siges, at forandring er svært. Men sådan behøver det ikke at være. At håndtere forandring i en organisation er blevet et professionelt håndværk, som du kan lære. Men hvad kræver det at lede en forandring? Det skal Thomas Essensdrop gøre os klogere på i dette afsnit. Gæst: Thomas Essendrop Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Sådan bliver du en god facilitator

22 min

Ordet facilitering kommer af latin og betyder "let at gøre". Formålet med facilitering er kort fortalt at få arbejdsprocesser til at glide nemmere. Men hvad er god facilitering? Lyt med, når gæst Line Ullmann gør dig klogere på, hvordan du bliver god til at facilitere, og hvad du for alt i verden ikke må gøre som facilitator. Gæst: Line Ullmann Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Bæredygtighed og ESG i virksomheder

22 min

Bæredygtighed, CSR, grøn omstilling, socialt ansvar, og ESG. Der er buzzwords nok, når emnet falder på bæredygtighed. Men hvordan navigerer man i forskellige bæredygtighedskoncepter - og hvad vil det sige at arbejde med bæredygtighed i en virksomhed? Det gør Martin Aggerbeck os klogere på i dette afsnit af TI Pod. I afsnittet kommer Martin med to boganbefalinger til videre læsning: - Sustainable Operations and Supply Chain Management - Melanie Kreye - Not the End of the World - Hannah Ritchie Gæst: Martin Aggerbeck Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Effektive arbejdsvaner

22 min

Afbrydelser, overspringshandlinger, travlhed og pressede situationer kan stå i vejen for, at du når det, du havde tænkt dig i løbet af din arbejdsdag. Effektive arbejdsvaner er en god vej til at få mere fra hånden og opnå større produktivitet. Det kræver først og fremmest, at du tager kontrollen over din tid og lærer at planlægge og prioritere dine opgaver rigtigt. Derudover er det vigtigt, at du er helt afklaret omkring forventningerne og retningslinjerne til dine arbejdsopgaver.  Lyt med, når Michael Bosholdt gør os klogere på, hvordan du kan blive bedre til at sætte dig i førersædet og få mere ud af din arbejdsdag gennem effektive arbejdsvaner. Gæst: Michael Bosholdt Vært: Eva Frisdahl Staal Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Følelsesmæssig intelligens

23 min

Ved at styrke din følelsesmæssige intelligens, også kaldet EQ (emotional intelligence), kan du blive bedre til at forstå og håndtere dine egne og andres følelser. Når du er følelsesmæssigt intelligent kan du minimere konflikter, forbedre samarbejdet med kollegaer og opnå bedre resultater samt en dybere selvforståelse. Din EQ kan trænes, så du får større indre frihed til at håndtere udfordrende situationer både på dit arbejde og i dit privatliv. I dette afsnit gør Sagar Constantin os klogere på, hvordan man via sin følelsesmæssige intelligens kan få nemmere ved at dele ud af sig selv, og hvordan man bedre kan håndtere pressede situationer, så de ikke ender ud i konflikter. Gæst: Sagar Constantin Vært: Eva Frisdahl Staal Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

See all 173 episodes

–

0 ratings from members

5
4
3
2
1

Rate this podcast

Log in to rate and review the shows you listen to.

No reviews yet — be the first member to rate "TI Pod".

This podcast, its content and its artwork are not owned by, affiliated with, or endorsed by Castquire.

Keep listening

Discover more podcasts like this.

Up next

  1. Nothing queued. Use + Queue on any episode to line it up.

0:00 0:00